Googles ATLAS-studie viser, at AI breder sig – men endnu ikke overtager arbejdet

Resultatet udfordrer både forestillingen om, at AI allerede er ved at overtage arbejdsmarkedet, og idéen om, at teknologien kun er relevant for programmører og andre kontoransatte. AI-brugen er ganske vist bred, men den er stadig relativt begrænset inden for det enkelte job. Og når AI bruges på arbejdet, fungerer den oftest som en samarbejdspartner – ikke som en fuld erstatning for medarbejderen.

AI er bredt udbredt, men bruges til få opgaver

Den mest centrale konklusion i ATLAS er, at AI-brugen er “bred, men overfladisk” . Teknologien dukker op i mange forskellige erhverv, men medarbejdere anvender den typisk kun til en mindre del af deres daglige opgaver.

• 68 procent af erhvervene ligger over studiets minimumstærskel for AI-brug. Disse erhverv repræsenterer tilsammen omkring 90 procent af beskæftigelsen i USA .
• I de erhverv, hvor AI er til stede, bruges den i gennemsnit kun til omkring 21 procent af de tilknyttede opgaver .
• Kun cirka 4 procent af erhvervene anvender AI til mindst tre fjerdedele af deres opgaver .
• Softwareudvikling og skriveopgaver fylder mest og står tilsammen for næsten halvdelen af alle interaktioner .

Det peger på, at AI hurtigt er blevet et kendt værktøj på tværs af sektorer, men at teknologien endnu ikke har ændret hele arbejdsgangen i de fleste job.

AI som kollega snarere end afløser

For medarbejdere, der frygter at få hele deres job automatiseret, er studiets billede forholdsvis beroligende – om end det ikke siger noget sikkert om fremtidige jobtab.

Under 10 procent af de arbejdsrelaterede interaktioner ender med fuld automatisering af en opgave . Langt det meste handler i stedet om forstærkning af menneskelig arbejdskraft: research, idéudvikling, strategi, udkast, fejlfinding, læring og løbende forbedringer .

Google beskriver derfor tendensen som “samarbejde frem for automatisering”. AI fungerer ofte som en digital sparringspartner eller som et værktøj, der gør en eksisterende arbejdsgang hurtigere, frem for at få hele opgaven overdraget til sig .

Billedet minder delvist om tidligere forskning fra Anthropic, hvor 57 procent af AI-brugen blev vurderet til at handle om at styrke menneskers arbejde, mens 43 procent pegede mod automatisering . ATLAS finder dog en langt lavere andel af fuld automatisering i arbejdssammenhænge. Forskellen kan blandt andet skyldes forskellige definitioner og målemetoder – eller at Gemini-brugere i særlig grad benytter AI til samarbejde.

Videnstunge job fylder mest – men håndværk er også med

Det er især videnstunge erhverv, der dominerer materialet. Softwareudviklere, skribenter, marketingfolk og analytikere står for en stor del af interaktionerne .

Samtidig viser studiet, at AI også bruges i mere praktiske fag. Google fremhæver, at medarbejdere inden for blandt andet byggeri, reparation og andre manuelle erhverv anvender Gemini som en slags løbende sparringspartner til fejlfinding .

Denne brug er dog vanskeligere at fange i tekstbaserede chats. Opgaver som at betjene en drejebænk, mure en væg eller reparere en motor bliver ikke nødvendigvis afspejlet i et datasæt, der primært registrerer samtaler med en AI-tjeneste. Derfor kan ATLAS undervurdere AI's betydning i praktiske fag .

Der er også en tydelig skævhed i, hvem der indgår i dataene. Undersøgelsen bygger på personer, som allerede har valgt at bruge Gemini. Det kan overrepræsentere teknologivante og kontoransatte brugere og samtidig underrepræsentere faglærte, manuelt arbejdende og andre grupper med mindre digital eller internetbaseret arbejdsadgang .

86 procent bruger AI uden for arbejdet

En af studiets mest markante konklusioner er, at AI-brugen i høj grad foregår uden for det formelle arbejdsliv. Google oplyser, at 86 procent af alle AI-interaktioner finder sted uden for arbejdspladsen .

Det omfatter blandt andet:

• personlig produktivitet og planlægning
• læring og hjælp til skolearbejde
• kreative projekter
• husholdningsopgaver og andre praktiske gøremål

ATLAS analyserer brug fra både Gemini-appen, Googles AI Mode og Gemini API'et. Det gør det muligt at se på AI-brug i flere dele af hverdagen i stedet for kun at undersøge, hvad der foregår på kontoret .

Tallene tyder dermed på, at AI's mest umiddelbare effekt i øjeblikket handler om personlig hjælp og hverdagsproduktivitet – for eksempel at planlægge et måltid, forstå et vanskeligt emne eller få idéer til et projekt – snarere end om en gennemgribende forandring af arbejdsmarkedet.

Hvad studiet ikke kan fortælle

ATLAS er omfattende, men Google beskriver selv udgivelsen som den første version af et løbende forskningsprojekt. Resultaterne bør derfor læses med flere forbehold .

• Platformskævhed: Dataene kommer udelukkende fra Googles Gemini-økosystem. Brugsmønstre kan være anderledes på ChatGPT, Claude eller andre AI-værktøjer.
• Selvselektion: Deltagerne er ikke et tilfældigt udsnit af arbejdsstyrken, men personer, der allerede bruger Gemini. Tidlige AI-brugere er ofte yngre, højere uddannede og tættere på teknologibranchen .
• Kort måleperiode: Dataene blev indsamlet i en periode på to uger, fra 6. til 19. april 2026 . Det er ikke sikkert, at perioden afspejler sæsonudsving eller længerevarende projekter.
• Usikker kategorisering: Omkring 14,65 millioner frie samtaler er blevet koblet til 800 erhvervskategorier og 4.000 opgaver. Den slags klassificering vil uundgåeligt indeholde fejl og tvivlstilfælde.
• Ingen måling af produktivitet: Studiet viser, hvad folk bruger AI til, men ikke om værktøjet forbedrer kvaliteten, øger effektiviteten eller påvirker lønnen .
• Digital skævhed: Lande og befolkningsgrupper med lavere internetudbredelse eller begrænset adgang til Gemini vil være mindre synlige i materialet .
• Første version: Google kalder ATLAS v1.0 for den første iteration. Fremtidige udgaver kan derfor ændre både metode og billede af AI-brugen .

Den store pointe

ATLAS giver et stærkt belæg for, at AI-brugen er reel, bred og i vækst. Men i midten af 2026 er teknologien stadig langt fra den joberstattende kraft, som mange frygter. I praksis bruges AI typisk til en begrænset del af arbejdet, oftest som støtte til menneskelige beslutninger – og i langt højere grad uden for arbejdspladsen end på den.

For medarbejdere betyder det, at evnen til at bruge AI fornuftigt kan være mere relevant her og nu end at forberede sig på en fuldstændig automatisering af jobbet. Det handler blandt andet om at formulere gode forespørgsler, kontrollere svarene og integrere værktøjet i eksisterende arbejdsgange.

For virksomheder viser de beskedne 21 procent af opgaverne også, at der stadig er plads til en dybere integration. Men studiet må ikke forveksles med dokumentation for højere produktivitet: Det viser anvendelsen – ikke gevinsten.

Som Googles økonom Scott Strand formulerede det: “AI-brugen er meget, meget bred”, men hvor dybt teknologien for alvor ændrer arbejdet og økonomien, er stadig ved at blive skrevet .