De to toldsatser og hvilke lande der er omfattet

10 %-gruppen – Lande, der allerede har et eget forbud mod import af varer fremstillet med tvangsarbejde, har forpligtet sig til at indføre/håndhæve et sådant forbud gennem en gensidig handelsaftale med USA, eller har en delvis ordning med tilsvarende effekt. Denne gruppe omfatter 13 individuelle lande plus EU (behandlet som én toldenhed) .

12,5 %-gruppen – Alle øvrige undersøgte økonomier, som ikke har taget tilstrækkelige skridt. Det er den største gruppe .

Den fulde liste over alle 60 økonomier (offentliggjort i USTR’s Section 301-rapport som PDF) omfatter: Algeriet, Angola, Argentina, Australien, Bahamas, Bahrain, Bangladesh, Brasilien, Cambodja, Canada, Chile, Colombia, Costa Rica, Den Dominikanske Republik, Egypten, EU, Guatemala, Guyana, Honduras, Hongkong, Indien, Indonesien, Israel, Japan, Kasakhstan, Kenya, Malaysia, Mexico, Marokko, Mozambique, Myanmar, New Zealand, Nigeria, Oman, Pakistan, Panama, Peru, Filippinerne, Qatar, Saudi-Arabien, Singapore, Sydafrika, Sydkorea, Sri Lanka, Schweiz, Taiwan, Tadsjikistan, Tanzania, Thailand, Tunesien, Tyrkiet, Uganda, Ukraine, Uruguay, USA, Venezuela, Vietnam, Zambia og Storbritannien .

Bemærk: USTR’s pressemeddelelse og rapport offentliggør ikke en simpel todelt liste over, hvilke lande der får 10 % og hvilke 12,5 %. Tildelingen afhænger af, om hvert land opfylder kriterierne for håndhævelse af tvangsarbejdsforbud . Flere handelsretlige analysefirmaer har rapporteret, at Kina, Indien, Japan og en række andre store handelspartnere havner i den højere 12,5 %-gruppe . Den præcise 10 %-liste fremgår af den fulde Federal Register-meddelelse og dens tekniske bilag.

Varegrupper, der er undtaget

USTR foreslog told på "alle produkter fra de undersøgte økonomier" med to væsentlige undtagelser :

• Varer, der allerede er omfattet af Section 232-sikkerhedstariffer (stål, aluminium og visse derivater) .
• Varer opført i bilag A til Federal Register-meddelelsen – en specifik liste over produktundtagelser, som USTR ikke har offentliggjort i almindelig tekstform, men som er indarbejdet ved henvisning .

Derudover har landene i 10 %-gruppen en lavere sats, hvilket i praksis er en delvis undtagelse .

Forventet provenu over det næste årti

Committee for a Responsible Federal Budget anslår, at de nye Section 301-tariffer vil indbringe cirka 980 milliarder dollar i provenu over det næste årti – tæt på 1 billion dollar .

Dette er adskilt fra tidligere, bredere estimater fra CBO. I 2025 forudså CBO, at Trumps samlede toldprogram (inklusive de daværende IEEPA-tariffer) ville reducere underskuddet med op til 4 billioner dollar over et årti og separat estimerede toldindtægter på omkring 3 billioner dollar over et årti under tidligere hjemler . CBO har meddelt, at de vil udsende opdaterede fremskrivninger, når det nye Section 301-regime er endeligt .

De juridiske hjemler, der erstattede de tidligere ophævede tariffer

USA’s Højesteret omstødte Trumps tidligere nødtariffer, som var indført under International Emergency Economic Powers Act (IEEPA) . Som svar indførte administrationen to juridiske løsninger:

1. Section 301 i Trade Act af 1974 – Den primære erstatning. Hjemlen giver USTR mulighed for at pålægge told efter en undersøgelse, der finder urimelige udenlandske handelspraksisser. Dette er hjemlen for tvangsarbejdstarifferne mod 60 lande .
2. Section 122 i Trade Act af 1974 – Brugt som en midlertidig bro. Kort efter Højesteretsafgørelsen annoncerede Trump en global told på 10 % under Section 122, som er beregnet til betalingsbalancekriser og udløber efter 150 dage, medmindre Kongressen forlænger den . Den 150-dages frist udløb den 24. juli 2026, hvilket er grunden til, at Section 301-tarifferne trådte i kraft samme dag .

I en separat, men relateret handling brugte administrationen også Section 301 til at indføre 25 % told på Brasilien baseret på en særskilt undersøgelse af digitale skatter .

Internationale reaktioner

• EU: Europæiske embedsmænd kritiserede tarifferne som uberettigede under WTO-reglerne og signalerede modforanstaltninger. EU er blandt økonomierne i 10 %-gruppen .
• Kina: Beijing fordømte tarifferne som "grundløse" og beskyldte USA for at bruge beskyldninger om tvangsarbejde som et påskud for protektionisme .
• Canada og Mexico: Begge lande udtrykte stærk modstand, og canadiske embedsmænd påpegede ironien i at blive målrettet, når Canada selv har et robust tvangsarbejdsregime .
• Indenlandsk kritik i USA: Senator Ron Wyden (D-OR) kaldte tarifferne "dårligt designede" til at bekæmpe tvangsarbejde globalt og argumenterede for, at de ville skade amerikanske virksomheder og allierede uden effektivt at ramme de værste krænkere .
• Generel modstand fra handelspartnere: Flere berørte nationer indsendte kommentarer i USTR’s offentlige høringsperiode juni–juli 2026 og argumenterede for, at tarifferne var i strid med WTO-forpligtelser, og at de allerede havde tilstrækkelige tvangsarbejdslove .

De to toldsatser og hvilke lande der er omfattet

10 %-gruppen – Lande, der allerede har et eget forbud mod import af varer fremstillet med tvangsarbejde, har forpligtet sig til at indføre/håndhæve et sådant forbud gennem en gensidig handelsaftale med USA, eller har en delvis ordning med tilsvarende effekt. Denne gruppe omfatter 13 individuelle lande plus EU (behandlet som én toldenhed) .

12,5 %-gruppen – Alle øvrige undersøgte økonomier, som ikke har taget tilstrækkelige skridt. Det er den største gruppe .

Den fulde liste over alle 60 økonomier (offentliggjort i USTR’s Section 301-rapport som PDF) omfatter: Algeriet, Angola, Argentina, Australien, Bahamas, Bahrain, Bangladesh, Brasilien, Cambodja, Canada, Chile, Colombia, Costa Rica, Den Dominikanske Republik, Egypten, EU, Guatemala, Guyana, Honduras, Hongkong, Indien, Indonesien, Israel, Japan, Kasakhstan, Kenya, Malaysia, Mexico, Marokko, Mozambique, Myanmar, New Zealand, Nigeria, Oman, Pakistan, Panama, Peru, Filippinerne, Qatar, Saudi-Arabien, Singapore, Sydafrika, Sydkorea, Sri Lanka, Schweiz, Taiwan, Tadsjikistan, Tanzania, Thailand, Tunesien, Tyrkiet, Uganda, Ukraine, Uruguay, USA, Venezuela, Vietnam, Zambia og Storbritannien .

Bemærk: USTR’s pressemeddelelse og rapport offentliggør ikke en simpel todelt liste over, hvilke lande der får 10 % og hvilke 12,5 %. Tildelingen afhænger af, om hvert land opfylder kriterierne for håndhævelse af tvangsarbejdsforbud . Flere handelsretlige analysefirmaer har rapporteret, at Kina, Indien, Japan og en række andre store handelspartnere havner i den højere 12,5 %-gruppe . Den præcise 10 %-liste fremgår af den fulde Federal Register-meddelelse og dens tekniske bilag.

Varegrupper, der er undtaget

USTR foreslog told på "alle produkter fra de undersøgte økonomier" med to væsentlige undtagelser :

• Varer, der allerede er omfattet af Section 232-sikkerhedstariffer (stål, aluminium og visse derivater) .
• Varer opført i bilag A til Federal Register-meddelelsen – en specifik liste over produktundtagelser, som USTR ikke har offentliggjort i almindelig tekstform, men som er indarbejdet ved henvisning .

Derudover har landene i 10 %-gruppen en lavere sats, hvilket i praksis er en delvis undtagelse .

Forventet provenu over det næste årti

Committee for a Responsible Federal Budget anslår, at de nye Section 301-tariffer vil indbringe cirka 980 milliarder dollar i provenu over det næste årti – tæt på 1 billion dollar .

Dette er adskilt fra tidligere, bredere estimater fra CBO. I 2025 forudså CBO, at Trumps samlede toldprogram (inklusive de daværende IEEPA-tariffer) ville reducere underskuddet med op til 4 billioner dollar over et årti og separat estimerede toldindtægter på omkring 3 billioner dollar over et årti under tidligere hjemler . CBO har meddelt, at de vil udsende opdaterede fremskrivninger, når det nye Section 301-regime er endeligt .

De juridiske hjemler, der erstattede de tidligere ophævede tariffer

USA’s Højesteret omstødte Trumps tidligere nødtariffer, som var indført under International Emergency Economic Powers Act (IEEPA) . Som svar indførte administrationen to juridiske løsninger:

1. Section 301 i Trade Act af 1974 – Den primære erstatning. Hjemlen giver USTR mulighed for at pålægge told efter en undersøgelse, der finder urimelige udenlandske handelspraksisser. Dette er hjemlen for tvangsarbejdstarifferne mod 60 lande .
2. Section 122 i Trade Act af 1974 – Brugt som en midlertidig bro. Kort efter Højesteretsafgørelsen annoncerede Trump en global told på 10 % under Section 122, som er beregnet til betalingsbalancekriser og udløber efter 150 dage, medmindre Kongressen forlænger den . Den 150-dages frist udløb den 24. juli 2026, hvilket er grunden til, at Section 301-tarifferne trådte i kraft samme dag .

I en separat, men relateret handling brugte administrationen også Section 301 til at indføre 25 % told på Brasilien baseret på en særskilt undersøgelse af digitale skatter .

Internationale reaktioner

• EU: Europæiske embedsmænd kritiserede tarifferne som uberettigede under WTO-reglerne og signalerede modforanstaltninger. EU er blandt økonomierne i 10 %-gruppen .
• Kina: Beijing fordømte tarifferne som "grundløse" og beskyldte USA for at bruge beskyldninger om tvangsarbejde som et påskud for protektionisme .
• Canada og Mexico: Begge lande udtrykte stærk modstand, og canadiske embedsmænd påpegede ironien i at blive målrettet, når Canada selv har et robust tvangsarbejdsregime .
• Indenlandsk kritik i USA: Senator Ron Wyden (D-OR) kaldte tarifferne "dårligt designede" til at bekæmpe tvangsarbejde globalt og argumenterede for, at de ville skade amerikanske virksomheder og allierede uden effektivt at ramme de værste krænkere .
• Generel modstand fra handelspartnere: Flere berørte nationer indsendte kommentarer i USTR’s offentlige høringsperiode juni–juli 2026 og argumenterede for, at tarifferne var i strid med WTO-forpligtelser, og at de allerede havde tilstrækkelige tvangsarbejdslove .