Boeing peger især på to forhold:
Boeing ønsker dermed afklaret, om finansieringen reelt er en skjult støtteordning, der giver Airbus en fordel og underminerer aftalen fra 2021. Den aftale lagde blandt andet op til en åben og gennemsigtig proces omkring statsstøtte .
EIB beskriver pakken som den største virksomhedslånebevilling i bankens historie:
| Detalje | Oplysning |
|---|---|
| Samlet beløb | 3 mia. euro, cirka 3,42-3,43 mia. dollar |
| Første tranche | 1 mia. euro, underskrevet i Bruxelles den 29. juni 2026 |
| Modtager | Airbus SE |
| Formål | Forskning og udvikling samt planlagte investeringer frem til 2030 inden for avancerede produktionsløsninger, dekarbonisering, næste generation af passagerfly samt forsvars- og rumteknologi |
| EIB-program | TechEU, bankens flagskibsprogram for at fremskynde investeringer i kritisk teknologi i Europa |
| Lånets karakter | EIB kalder det et normalt rentebærende lån, der indgår i bankens almindelige finansieringsaktivitet |
Den første tranche blev formaliseret ved en ceremoni i Bruxelles. Ifølge EIB skal finansieringen understøtte Airbus' planlagte investeringer frem til 2030 . Banken afviser, at Airbus modtager usædvanlig støtte, og fremhæver, at der er tale om almindelig lånefinansiering .
Sagen er følsom, fordi den genåbner en af de længste og mest omkostningstunge handelsstridigheder mellem USA og EU.
USA og EU førte i 17 år en juridisk kamp i Verdenshandelsorganisationen, WTO, om gensidige anklager om ulovlige subsidier til Boeing og Airbus. Begge parter fik delvist medhold, og konflikten udløste gengældelsestold på varer for milliarder af dollar – blandt andet fly, traktorer, vin og ost .
WTO fastslog, at EU havde ydet ulovlig støtte til Airbus' A380- og A350-programmer . Samtidig konkluderede organisationen, at USA havde givet Boeing ulovlige skattefordele og forskningsbevillinger .
I juni 2021 blev USA og EU enige om at suspendere den told, der var knyttet til flykonflikten, i fem år. Aftalen skulle erstatte den konfrontatoriske tilgang med en fremadrettet ramme for samarbejde om subsidier .
Toldsuspensionen omfattede handel for 11,5 mia. dollar, som ellers kunne være blevet ramt af straftold på begge sider af Atlanten .
Den 25. juni 2026 stemte EU-landene for at forlænge suspensionen på ubestemt tid – få dage før den oprindelige våbenhvile stod til at udløbe den 6. juli . Beslutningen blev set som et diplomatisk skridt væk fra en ny toldkrig.
Boeings brev har imidlertid bragt spændingerne tilbage. Selskabet mener, at et rekordstort lån til Airbus, annonceret så kort tid efter forlængelsen, strider mod våbenhvilens ånd . EIB svarer, at tilsvarende lån blev godkendt under WTO-striden, og at den aktuelle aftale er almindelig finansiering – ikke subsidier .
Trump-administrationen har generelt anvendt told bredt, men beskrives samtidig som tilbageholdende over for WTO-mekanismer, der kan opfattes som en indirekte anerkendelse af multilaterale handelsregler, administrationen er kritisk over for .
Præsident Donald Trump har også separat opfordret til samtaler med handelspartnere om import af udenlandske fly. Boeings bekymringer kan derfor blive taget op i sådanne drøftelser . I 2025 undtog administrationen desuden fly og flydele fra told, efter kortvarigt at have indført afgifter på luftfartsområdet .
Boeing beder ikke direkte om, at lånet annulleres, men om amerikansk kontrol med, om finansieringen reelt er en skjult støtteordning. EIB fastholder, at der er tale om et normalt lån med renter.
Sagen viser, at handelsvåbenhvilen mellem USA og EU stadig er skrøbelig. Det afgørende bliver nu, om Washington tager Boeings krav op, eller om USA accepterer EIB-lånet som almindelig markedsfinansiering. Det kan få betydning for, om den langvarige konflikt forbliver sat på pause – eller igen udvikler sig til en bredere transatlantisk handelsstrid.