Eni-direktør: Hormuz-blokaden er den største omvæltning i 40 år

Prisen skjuler alvoren

En central indsigt fra Descalzis vidneudsagn den 16. juli er, at det sande omfang af problemet endnu ikke er synligt i råoliepriserne . OECD-landene har trukket omkring 400 millioner tønder af deres strategiske petroleumreserver og frigivet dem på markedet, hvilket har holdt Brent-råolie i et interval på 90-100 dollars per tønde . Descalzi sagde, at prisen "endnu ikke har certificeret" dette som et stort problem, fordi disse nødfrigivelser har fungeret som en sikkerhedsventil .

Risiko for forværring på kort sigt

I et separat interview med Il Sole 24 Ore den 11. juli advarede Descalzi om, at det "på kort sigt er muligt", at energikrisen forværres, efterhånden som olielagrene falder, og konkurrencen om forsyninger intensiveres . Han bemærkede også, at europæiske lande vil skulle sikre sig cirka 35 milliarder kubikmeter gas for at fylde lagrene op inden vinteren .

Den virkelige flaskehals: Ikke råolie, men raffinerede produkter og gas

Descalzi trak en vigtig skelnen, som mange markedsiagttagere har overset :

• Råolie strømmer stadig gennem strædet, dog i mindre mængder og med besvær .
• Diesel, jetbrændstof og naturgas er det reelle problem. Disse produkter er sværere at skaffe via alternative ruter, hvilket gør europæiske forsyningskæder særligt sårbare .

Han bemærkede, at cirka 8-9 millioner tønder råolie stadig bevæger sig, men at kløften i raffinerede produkter er langt sværere at udfylde .

Konsekvenser for oliepriserne

Den begrænsede buffer

De 400 millioner tønder OECD-reserver, der er frigivet, har indtil videre holdt råoliepriserne i ave, men denne buffer er begrænset. Brookings Institution har tidligere bemærket, at IEA's administrerende direktør Fatih Birol udtalte, at den koordinerede frigivelse tilførte markedet cirka 2,5 til 3 millioner tønder per dag – men at dette kunne være opbrugt i juli eller august . Når lagrene er tømt, vil prislofterne sandsynligvis blive brudt .

Skrøbelig markedsudsigt

En Reuters-undersøgelse offentliggjort den 30. juni viste, at analytikere for første gang siden Iran-krigen begyndte havde sænket deres olieprisprognoser for 2026 efter fem måneders stigninger, da en delvis genåbning af Hormuz-strædet lettede forsyningsbekymringerne . Undersøgelsen, der omfattede 31 økonomer og analytikere, forudså, at Brent-råolie i gennemsnit ville koste 84,50 dollars per tønde i 2026, et fald fra 90,44 dollars, der blev forventet den foregående måned .

Denne optimisme kan dog være kortvarig. IEA advarede den 10. juli om, at fornyede fjendtligheder mellem USA og Iran kunne vende udsigten tilbage til et underskud på oliemarkedet . Oliepriserne faldt dramatisk efter forståelsesmemorandummet med Iran i juni, hvor North Sea Dated-priserne faldt med 31 dollars per tønde til 68 dollars i begyndelsen af juli – det laveste niveau siden januar og to dollars under førkrigsniveauet – men den nye eskalering har sat denne lettelse i fare .

Bredere kontekst

IEA estimerede tidligere i krisen, at olieproduktionen fra de berørte lande var faldet med mere end 14 millioner tønder per dag og beskrev dette som "den største forsyningsforstyrrelse i det globale oliemarkeds historie" . Brookings-analytikere konkluderede, at priserne vil stige yderligere, hvis strædet forbliver lukket, og at markederne vil tage måneder at normalisere efter en eventuel genåbning . Verdensbanken bemærkede, at oliemarkedet stod over for et forventet underskud på 3,7 millioner tønder per dag i andet kvartal 2026 på grund af reduceret produktion i Mellemøsten .

Tidligere i krisen havde Brent-råolie nået et højdepunkt på over 126 dollars per tønde, og den største månedlige stigning i oliepriser nogensinde fandt sted i marts 2026 .

Europæisk energisikkerhed

EU's politik under pres

Descalzi har også opfordret Den Europæiske Union til at genoverveje sit planlagte forbud mod russisk gasimport og argumenterer for, at Hormuz-forstyrrelsen gør blokken for afhængig af en snæver kreds af leverandører . Rusland står i øjeblikket over for et forbud mod kortsigtede LNG-importaftaler fra april 2026, med et fuldt embargo på langtidskontrakter fra 1. januar 2027 . Descalzi udtrykte usikkerhed om, hvordan EU ville erstatte cirka 20 milliarder kubikmeter LNG, der i øjeblikket kommer fra Rusland .

Forsyningsstruktur "fuldstændig eroderet"

Ifølge Descalzi er den gamle arkitektur baseret på russiske og mellemøstlige strømme forsvundet, hvilket betyder, at Europa står over for en permanent omkonfiguration af sine energiimportruter . Han understregede, at selv når der er opnået fred i Mellemøsten, vil risikoen knyttet til regionen være højere end før .

Øjeblikkelig sårbarhed

Europa er udsat for diesel- og gasmangel som følge af blokaden, fordi alternative forsyninger fra Amerika og andre steder tager længere tid at nå kontinentet . Descalzi advarede om, at Europa vil forblive stærkt afhængigt af amerikansk flydende naturgas for at genopbygge lagre før vinteren .

Bredere markedsomstilling: En permanent omorientering

Strategisk investeringsskifte

Olie- og gasindustrien diversificerer investeringer mod Sydøstasien og Latinamerika som reaktion på den langvarige forstyrrelse af skibstrafikken i Hormuz-strædet . I sit vidneudsagn den 16. juli sagde Descalzi, at store producenter – herunder Rusland og Golf-nationer – sandsynligvis vil stå over for langsigtede forsyningsbegrænsninger, og han understregede vigtigheden af Nord- og Subsaharisk Afrika . Dette skifte vil fortsætte, selv efter at Hormuz-krisen slutter .

Økonomisk afsmitning

Bloomberg rapporterede, at vækstprognoser skæres ned på verdensplan, og at der opstår mangel i hele Asien (Thailand, Pakistan), efterhånden som chokket bevæger sig vestpå . Hvis strædet forbliver lukket, vil verden være nødt til at reducere olie- og gasforbruget betydeligt – men først efter at priserne stiger nok til at tvinge en efterspørgselsdestruktion . Bloomberg Economics forudså, at en global recession ville blive udløst ved en oliepris på omkring 110 dollars per tønde . Amerikanske regeringsembedsmænd og Wall Street-analytikere er begyndt at overveje muligheden for, at oliepriserne kan nå hidtil usete 200 dollars per tønde .

Konklusion

Descalzis analyse peger på en verden, der har ændret sig fundamentalt. Sikkerhedsventilen i form af strategiske reserver er ved at være tom. Råolieprisen, der svinger omkring 85 dollars efter et kort fald til 68 dollars i kølvandet på juni-aftalen, afspejler endnu ikke alvoren af forstyrrelsen . De reelle problemer – med diesel, jetbrændstof og naturgas – er stigende, især for Europa. Og industriens reaktion er ikke et midlertidigt skifte, men en permanent omdirigering af globale energiinvestiger væk fra Mellemøsten .