Israel på højeste alarmberedskab: Truslen om en ny fase i konflikten med Iran vokser

Premierminister Netanyahu har udsendt en række eskalerende advarsler:

• 9. juli — Netanyahu, Katz og forsvarschefen generalløjtnant Eyal Zamir erklærede samlet, at Israel ville være klar til at vende tilbage til krig med Iran "med øjeblikkelig varsel" .
• 10. juli — Netanyahu udtalte, at "krigen er ikke slut endnu" og bekræftede, at Israel forbereder sig på alle eventualiteter .
• 14. juli — Netanyahu advarede Teheran: "Vi er forberedt på alle scenarier... Regn ikke med, at det bliver stille, hvis I angriber os," og tilføjede, at Israels gengældelse ville være "langt mere magtfuld" end under den tidligere krig .
• 15. juli — Ved en statslig mindedag sagde han: "Hvis vi bliver angrebet, vil vi svare igen med magt" .

Pentagon udsender kampfly og tankfly

Den amerikanske militære optrapning, som begyndte i slutningen af januar 2026 som den største udstationering i Mellemøsten siden Irak-invasionen i 2003, er accelereret kraftigt, efter at våbenhvilen i april brød sammen, og amerikanske luftangreb på Iran genoptoges .

• 8.-9. juli — USA begyndte at sende tankfly tilbage til baser i Mellemøsten, hvilket israelske embedsmænd tolkede som et signal om, at Washington ville give grønt lys for israelske angreb på Teheran .
• 17. juli — USA planlægger at sende "dusinvis" af yderligere tankfly, mens Trump overvejer at udvide militæroperationer mod Iran, ifølge Axios .
• 18. juli — Pentagon fremsender yderligere F-16 Fighting Falcons og F-35 Lightning II, herunder F-16'ere fra 480. Fighter Squadron .
• 19. juli — New York Times rapporterede, at USA sender flere militærfly til Mellemøsten, med anonyme embedsmænd, der indikerer en potentiel eskalering af Trumps militære aktioner mod Iran .

To af tre tilgængelige amerikanske hangarskibe — USS Abraham Lincoln og USS George H.W. Bush — forbliver udstationeret til støtte for Operation Epic Fury .

Israels nordfront: Libanon og Hizbollah

Den USA-mæglede rammeaftale er i dyb usikkerhed efter Hizbollahs kategoriske afvisning:

• 26. juni — USA, Israel og Libanon underskrev en rammeaftale, der skitserer en "sekventeret proces" for israelsk tilbagetrækning fra det sydlige Libanon, betinget af verificeret afvæbning af ikke-statslige væbnede grupper .
• 27. juni — Hizbollah-leder Naim Qassem og lovgiver Hassan Fadlallah afviste aftalen som "ydmygende" og "et kapitulation af libanesisk suverænitet" og erklærede den for "nul og ugyldig" .
• 29. juni — Den libanesiske parlamentsformand Nabih Berri, en Hizbollah-allieret, sagde, at aftalen "ikke vil blive implementeret" .
• 15. juli — På trods af Hizbollahs afvisning gennemførte libanesiske og israelske embedsmænd en sjette runde af USA-mæglede forhandlinger med fokus på at etablere "pilotzoner" i det sydlige Libanon for en delvis israelsk tilbagetrækning, men fremskridtene er begrænsede .

Bundlinjen: Nordfronten forbliver ustabil og uløst. Hizbollah har afvist rammeaftalen, Libanons politiske ledelse er splittet, og forhandlingerne fortsætter uden gruppens deltagelse, hvilket efterlader våbenhvilen under konstant trussel.