USA-støttet aftale om at genoplive Kirkuk-Baniyas-olieledningen kan ændre det globale energikort

Genopbygningsplanen overvejer et moderne dobbeltlinjesystem, der kan transportere både tung og let råolie, og nogle kilder angiver en kapacitet på op til 2,2 millioner tønder om dagen . Byggeriet forventes at tage cirka 36 måneder .

Konsortium og nøglemedlemmer

Den indledende undersøgelsesfase involverer et konsortium, der omfatter det amerikanske olieselskab Chevron, det amerikanske investeringsselskab Capital TI og den qatarske partner UCC . Iraks regering godkendte, at Basra Oil Company underskriver en aftale og en fortrolighedsaftale med dette konsortium for at udarbejde tekniske og finansielle feasibility-studier for strategiske olieeksportrørledningsprojekter .

• Chevron er det amerikanske energiselskab, der er udpeget til at lede selve byggeriet og genopretningen af rørledningen . Selskabet underskrev også en separat rammeaftale med regeringerne i Irak og Syrien om at udføre projektet .
• Capital TI er det amerikanske investeringsselskab, der mæglede den indledende MoU og underskrev fortrolighedsaftalen for feasibility-studierne .
• UCC fra Qatar udgør den tredje partner i konsortiet .

Anslåede omkostninger

Omkostningsestimaterne varierer meget, hvilket afspejler forskellen mellem at genoprette den eksisterende enkeltlinje og bygge et nyt dobbeltsystem:

• 4,5 milliarder dollars — nedre grænse for en moderne dobbeltlinjekonfiguration
• 4,5 til 8 milliarder dollars — det interval, der oftest nævnes af flere medier
• ~8 milliarder dollars — højere estimater for fuld genopretning til højere kapacitet, herunder genopretning af den gamle linje til 700.000 tønder om dagen

Disse tal er foreløbige, da konsortiet endnu ikke har gennemført sine feasibility-studier . Nogle tidligere estimater antydede, at genopretning af den gamle linje til 700.000 tønder om dagen ville koste omkring 8 milliarder dollars, mens bygning af helt nye dobbeltrørledninger kunne koste cirka 4,5 milliarder dollars .

Strategisk formål: At omgå Hormuz-strædet

Genoplivelsen af Kirkuk-Baniyas-rørledningen er et direkte strategisk modtræk mod Irans evne til at blokere Hormuz-strædet, et smalt flaskehalsområde, hvorigennem cirka 20 millioner tønder olie passerer hver dag . En embedsmand fra det amerikanske udenrigsministerium udtalte, at ruten "kunne reducere Irans evne til at blokere olieforsyninger gennem Hormuz-strædet" . Iran har periodisk truet med at lukke strædet midt i USA-Iran fjendtligheder, hvilket gør rørledningen til en kritisk del af energisikkerhedsinfrastrukturen .

Ved at lede irakisk råolie over land til Middelhavet ved Baniyas skaber rørledningen en korridor, der omgår Hormuz, så irakisk eksport kan nå de globale markeder via Middelhavet uden at skulle gennem Den Persiske Bugt . Det amerikanske udenrigsministerium beskrev projektet som "et prioritetsinfrastrukturprojekt" .

Større energipakke på 60 milliarder dollars

MoU'en om rørledningen er en del af en meget større række aftaler til en samlet værdi af mere end 60 milliarder dollars, der blev underskrevet mellem Irak og vestlige (hovedsageligt amerikanske) olieselskaber under premierminister Al-Zaidis besøg i Washington . Reuters bekræftede, at "aftaler og MoU'er underskrevet ved topmødet oversteg 60 milliarder dollars" , mens Associated Press rapporterede om "cirka 60 milliarder dollars i aftaler og partnerskaber" .

Nøglekomponenter i den bredere pakke omfatter:

• ConocoPhillips accepterede at købe en 42%-andel i BP Energy of Kirkuk Ltd og dermed gå i partnerskab med BP om at genudvikle de gigantiske Kirkuk-oliefelter . Satsningen har til formål at vende produktionsnedgangen siden starten af Iran-krigen .
• BP vil fortsætte som hovedoperatør af genudviklingen af Kirkuk-feltet, med ConocoPhillips som en stor partner .
• Chevron er separat involveret i forhandlinger og foreløbige aftaler om efterforskningsblokke, herunder Nassiriya og West Qurna 2, ud over sin rolle i rørledningsprojektet .
• Aftalerne dækker udvikling af olie- og gasfelter, energiinfrastruktur og nye eksportruter, herunder både Kirkuk-Baniyas-rørledningen og andre eksportdiversificeringsprojekter .

Aftalerne er en del af en bredere amerikansk strategi for at uddybe energibåndene til Irak og reducere regionens afhængighed af transitruter gennem Hormuz midt i den igangværende USA-Iran-konflikt .