Grækenland satte en stopper for pakken under et møde blandt EU-landenes ambassadører. Sanktioner kræver enstemmighed, og Athens nej var derfor nok til at blokere aftalen.
Det centrale stridspunkt var et foreslået forbud mod at transportere russisk flydende naturgas, LNG, gennem EU-farvande til tredjelande. Forbuddet skulle efter planen træde fuldt i kraft i 2027.
Athen krævede en tidsubegrænset undtagelse for den græske shippingsektor – i praksis specifikt for Dynagas. Den græske EU-ambassadør advarede ifølge diplomatiske kilder om, at reglerne ville ”ødelægge” selskabet.
Dynagas ejes af den græske milliardær George Prokopiou og har specialiseret sig i transport af russisk LNG, især fra Novateks Yamal LNG-projekt i det arktiske Rusland.
Selskabet driver 27 gastankere, herunder specialbyggede Arc7-klasse LNG-tankere, der kan bryde gennem arktisk is. Skibene blev udviklet til at betjene Yamal LNG-projektet året rundt og er blandt de mest avancerede isbrydende LNG-tankere i verden.
Det var netop flådens specialisering, der bar den græske argumentation. Ifølge Athen ville et forbud mod transit af russisk LNG gøre skibene til strandede aktiver til en værdi af flere hundrede millioner euro, fordi de ikke har nogen realistisk alternativ anvendelse. Resultatet ville ifølge Grækenland være økonomisk ødelæggende for Dynagas.
I februar 2026 blev 17 af 21 laster fra Yamal LNG transporteret af skibe med forbindelse til Dynagas og det britiske Seapeak. Det illustrerer, hvor central denne flåde er for handlen.
Europa-Kommissionen fremlagde pakken 9. juni 2026. Den omfattede langt mere end LNG-transitforbuddet:
Pakken havde en hård tidsfrist 15. juli 2026. Den dag skulle EU’s eksisterende loft over prisen på russisk olie gennemgås efter den obligatoriske halvårlige mekanisme. Uden en ny aftale kunne loftet automatisk være blevet hævet.
Fordi Grækenlands blokering omfattede hele sanktionspakken, måtte EU midlertidigt forlænge olieprisloftet på 44,10 dollar pr. tønde i én uge. Det skulle give ambassadørerne mere tid til at forhandle.
Grækenlands position blev mødt med skarp kritik fra andre EU-diplomater. Én diplomat kaldte beslutningen ”skamløs”, mens en anden beskrev konflikten som et spørgsmål om ”ét enkelt rederi og én milliardæroligark”.
EU’s højtstående repræsentant for udenrigsanliggender, Kaja Kallas, sagde på et pressemøde 13. juli: ”Ja, jeg beklager også, at vi ikke har en aftale om den 21. sanktionspakke.”
Kallas havde tidligere kritiseret forsinkelser i EU’s sanktionsarbejde. Om den 20. pakke havde hun sagt, at den var ”længe ventet”, og at manglende enighed sendte ”et budskab, vi ikke ønskede at sende”.
Sagen passer ind i et bredere mønster. Grækenland har verdens største handelsflåde og har flere gange forsøgt at begrænse EU-tiltag, der kan ramme græskejede tankskibe og rederier.
Athen har blandt andet tidligere presset på mod håndhævelsen af olieprisloftet og mod sanktioner rettet mod den såkaldte skyggeflåde. George Prokopiou har også offentligt forholdt sig skeptisk til sanktioner. Ved et maritimt arrangement i juni 2025 sagde han: ”Sanktioner har aldrig virket.”
Ligesom Ungarn er Grækenland derfor blevet en tilbagevendende flaskehals i EU’s sanktionspolitik. Landet har ofte krævet særlige undtagelser eller forsinkelser for at beskytte shippingsektoren, som spiller en central rolle i den græske økonomi.
Den 17. juli 2026 var konflikten fortsat uløst. EU forlængede olieprisloftet fra uge til uge, mens medlemslandenes ambassadører fortsatte forhandlingerne.