Tidslinje over de vigtigste begivenheder

Nedenfor følger en kronologisk oversigt over de største blackouts og relaterede hændelser i 2026, baseret på rapporter fra bl.a. NPR, Reuters, Al Jazeera og FN.

• Januar 2026 – Trump-administrationen optrapper presset: Venezuela beordres til at stoppe olieeksporten til Cuba, og Mexico lægges pres på for at indstille brændstofleverancer . Cubas i forvejen skrøbelige elnet begynder at kollapse gentagne gange .
• 5. februar 2026 – FN’s generalsekretær António Guterres advarer om et potentielt humanitært ‘sammenbrud’, hvis Cubas oliebehov ikke dækkes .
• 4. marts 2026 – En omfattende blackout rammer det vestlige Cuba, inklusive hovedstaden Havana, og efterlader millioner uden strøm .
• 16. marts 2026 – En ‘total afbrydelse’ af det nationale elnet forårsager årets første landsdækkende blackout, der berører omkring 11 millioner mennesker .
• 17. april 2026 – ReliefWeb rapporterer, at omkring 9 millioner mennesker er påvirket; der er kritisk mangel på mad og medicin .
• 15. maj 2026 – FN rapporterer, at hospitaler over hele Cuba indstiller operationer, kæmper for at holde livreddende udstyr kørende og står over for alvorlig medicinmangel .
• 6.–7. juli 2026 – Den anden landsdækkende blackout; elnettet kan kun generere mindre end en tredjedel af efterspørgslen .
• 10. juli 2026 – Den tredje landsdækkende blackout på samme uge; myndighederne angiver en ‘parameterudsving’ som årsag .
• 14. juli 2026 – Den fjerde landsdækkende blackout på ti dage; hele nettet går ned kl. 11 lokal tid, hvilket påvirker omkring 10 millioner mennesker .

Regeringens reaktioner

• Energi- og Mineministeriet annoncerede blackouts på sociale medier med henvisning til en ‘total afbrydelse’ af systemet, men uden at give detaljerede forklaringer .
• Den 13. marts 2026 bekræftede præsident Miguel Díaz-Canel for første gang offentligt, at hans regering førte diplomatiske samtaler med USA for at adressere blokaden .
• Myndighederne har haft store vanskeligheder med at genoprette strømmen, selv efter at nettet var genetableret, da produktionskapaciteten ligger langt under efterspørgslen .

FN's og humanitære vurderinger

• FN har beskrevet de gentagne landsdækkende afbrydelser som noget, der fortsat “forstyrrer adgangen til elektricitet, rent vand, telekommunikation, sundhedsydelser og økonomisk aktivitet” .
• Sundhedskrise: Hospitaler kan ikke holde livreddende udstyr kørende, og operationer er blevet indstillet .
• Mad og medicin: Alvorlig mangel på essentielle forsyninger er udbredt .
• Opfordring til støtte: FN udsendte i april og igen i maj 2026 akutte appeller om international humanitær bistand .

Konsekvenser for befolkningen

• Omkring 9–11 millioner mennesker – stort set hele befolkningen – er blevet berørt af strømafbrydelserne .
• I spidsbelastningsperioder i marts 2026 var næsten 60% af Cuba uden strøm samtidigt .
• Helt basale daglige aktiviteter som madlavning, køling, vandpumpning og kommunikation er rutinemæssigt umulige under afbrydelserne .
• Krisen har drevet øget migration og dyb økonomisk belastning, idet brændstofblokaden har standset transport og økonomisk aktivitet på hele øen .

Tidslinje over de vigtigste begivenheder

Nedenfor følger en kronologisk oversigt over de største blackouts og relaterede hændelser i 2026, baseret på rapporter fra bl.a. NPR, Reuters, Al Jazeera og FN.

• Januar 2026 – Trump-administrationen optrapper presset: Venezuela beordres til at stoppe olieeksporten til Cuba, og Mexico lægges pres på for at indstille brændstofleverancer . Cubas i forvejen skrøbelige elnet begynder at kollapse gentagne gange .
• 5. februar 2026 – FN’s generalsekretær António Guterres advarer om et potentielt humanitært ‘sammenbrud’, hvis Cubas oliebehov ikke dækkes .
• 4. marts 2026 – En omfattende blackout rammer det vestlige Cuba, inklusive hovedstaden Havana, og efterlader millioner uden strøm .
• 16. marts 2026 – En ‘total afbrydelse’ af det nationale elnet forårsager årets første landsdækkende blackout, der berører omkring 11 millioner mennesker .
• 17. april 2026 – ReliefWeb rapporterer, at omkring 9 millioner mennesker er påvirket; der er kritisk mangel på mad og medicin .
• 15. maj 2026 – FN rapporterer, at hospitaler over hele Cuba indstiller operationer, kæmper for at holde livreddende udstyr kørende og står over for alvorlig medicinmangel .
• 6.–7. juli 2026 – Den anden landsdækkende blackout; elnettet kan kun generere mindre end en tredjedel af efterspørgslen .
• 10. juli 2026 – Den tredje landsdækkende blackout på samme uge; myndighederne angiver en ‘parameterudsving’ som årsag .
• 14. juli 2026 – Den fjerde landsdækkende blackout på ti dage; hele nettet går ned kl. 11 lokal tid, hvilket påvirker omkring 10 millioner mennesker .

Regeringens reaktioner

• Energi- og Mineministeriet annoncerede blackouts på sociale medier med henvisning til en ‘total afbrydelse’ af systemet, men uden at give detaljerede forklaringer .
• Den 13. marts 2026 bekræftede præsident Miguel Díaz-Canel for første gang offentligt, at hans regering førte diplomatiske samtaler med USA for at adressere blokaden .
• Myndighederne har haft store vanskeligheder med at genoprette strømmen, selv efter at nettet var genetableret, da produktionskapaciteten ligger langt under efterspørgslen .

FN's og humanitære vurderinger

• FN har beskrevet de gentagne landsdækkende afbrydelser som noget, der fortsat “forstyrrer adgangen til elektricitet, rent vand, telekommunikation, sundhedsydelser og økonomisk aktivitet” .
• Sundhedskrise: Hospitaler kan ikke holde livreddende udstyr kørende, og operationer er blevet indstillet .
• Mad og medicin: Alvorlig mangel på essentielle forsyninger er udbredt .
• Opfordring til støtte: FN udsendte i april og igen i maj 2026 akutte appeller om international humanitær bistand .

Konsekvenser for befolkningen

• Omkring 9–11 millioner mennesker – stort set hele befolkningen – er blevet berørt af strømafbrydelserne .
• I spidsbelastningsperioder i marts 2026 var næsten 60% af Cuba uden strøm samtidigt .
• Helt basale daglige aktiviteter som madlavning, køling, vandpumpning og kommunikation er rutinemæssigt umulige under afbrydelserne .
• Krisen har drevet øget migration og dyb økonomisk belastning, idet brændstofblokaden har standset transport og økonomisk aktivitet på hele øen .