Iran svarede igen med missil- og droneangreb mod amerikanske militære installationer i Kuwait, Bahrain og Jordan. Samtidig blev konflikten i Yemen igen trukket ind i den regionale krise, da houthierne affyrede missiler mod Saudi-Arabien og dermed satte en fire år lang uformel våbenhvile over styr .
USA's Central Command, CENTCOM, oplyste, at de seneste angreb ramte iranske militæranlæg langs sydkysten og nær Hormuzstrædet. De nævnte mål omfattede blandt andet:
CENTCOM har oplyst, at USA i løbet af ugen gennemførte hundredvis af luftangreb i Iran. Ifølge iranske sundhedsmyndigheder blev mindst 35 mennesker dræbt og 300 såret . Tidligere på ugen sagde CENTCOM, at mere end 80 iranske mål var blevet ramt på én nat, mens CNN rapporterede, at omkring 140 iranske militære installationer blev angrebet i en anden bølge .
I et interview med Fox News den 15. juli truede præsident Donald Trump med at udvide målene til Irans kraftværker og broer, hvis landet ikke vendte tilbage til forhandlingsbordet:
"Næste uge bliver det virkelig slemt for dem, for så kommer kraftværkerne ... Næste uge kommer broerne. Vi kommer til at slå alle deres kraftværker ud ... medmindre de sætter sig til bordet."
Udmeldingen pegede på en mulig udvidelse fra militære mål til kritisk infrastruktur, hvis forhandlingerne ikke blev genoptaget. Irans militære ledelse advarede efterfølgende om, at den ville ramme infrastruktur i hele regionen, hvis Trump gjorde alvor af truslen .
Den umiddelbare anledning til den nye amerikanske angrebsrunde var en række angreb på handelsskibe i Hormuzstrædet. Den 7. juli blev tre tankskibe ramt af projektiler under sejlads gennem strædet . Allerede den 26. juni var et fragtskib blevet ramt af en iransk drone, hvilket udløste den første amerikanske reaktion .
Hormuzstrædet er et af verdens vigtigste maritime flaskehalse. Omkring 20 procent af den globale olieudførsel passerer gennem farvandet. Derfor kan både angreb på skibe og militære tiltag mod skibstrafikken få konsekvenser langt uden for Mellemøsten.
USA tilbagekaldte Irans tilladelse til at sælge olie og genindførte samtidig en flådeblokade omkring iransk skibsfart ved strædet . Iran erklærede på forskellige tidspunkter strædet lukket for alle skibe og affyrede ifølge rapporterne varselsskud mod fartøjer, der forsøgte at passere . Kilderne angiver ikke præcise tal for, hvor mange skibe der fortsatte gennem strædet, men de gentagne angreb og blokaden har skabt alvorlige forstyrrelser i den kommercielle trafik.
Iran har gennemført gengældelsesangreb over flere dage. Den 8.-9. juli angreb iranske styrker amerikansk militær infrastruktur i Kuwait, Bahrain og Qatar. Iran hævdede blandt andet at have sigtet mod Patriot-luftforsvar i Kuwait, tidlige varslingssystemer i Qatar og brændstofdepoter i Bahrain .
Den 14. juli sagde Irans Revolutionsgarde, IRGC, at den havde gennemført missil- og droneangreb mod amerikanske baser i Bahrain, Jordan og Kuwait som svar på nye amerikanske angreb . Den jordanske Al-Azraq-luftbase blev ifølge iranske oplysninger ramt af 12 ballistiske missiler .
Iran har desuden ifølge rapporterne angrebet to emiratiske olietankere i Hormuzstrædet og udløst nye missilalarmer i Bahrain . Det viser, at Teherans gengældelsesstrategi ikke kun retter sig mod amerikanske styrker, men også mod USA's allierede og den regionale energiinfrastruktur.
Den 13. juli affyrede Yemens houthi-bevægelse missiler mod Saudi-Arabien. Bevægelsen beskyldte Saudi-Arabien for at have bombet Sanaa Internationale Lufthavn . Angrebet brød en uformel våbenhvile, der havde holdt siden marts 2022 .
Saudiarabiske fly angreb efterfølgende Sanaa-lufthavnen, og houthierne svarede igen ved at rette missiler og droner mod Abha Internationale Lufthavn i Saudi-Arabien . Houthi-topfolk truer med en "belejring" af Saudi-Arabien, og bevægelsen har erklæret den hidtidige "deeskaleringsfase" i Yemens borgerkrig for afsluttet .
Der blev også rapporteret om hårde kampe nær Hodeidah, hvor snesevis af mennesker ifølge rapporterne blev dræbt . Sammenfaldet med den amerikansk-iranske optrapning øger frygten for, at flere fronter i regionen kan smelte sammen til en bredere krig .
Irans udenrigsministerium har beskyldt USA for at bryde den eksisterende våbenhvileaftale. Landets militære ledelse har samtidig advaret om angreb på infrastruktur i regionen, hvis USA rammer iranske kraftværker .
Irans ledelse siger, at der ikke bliver nogen forhandlinger, så længe Trump ikke standser de amerikanske angreb . USA har på sin side sagt, at operationerne skal svække Irans evne til at angribe kommercielle skibe og holde Hormuzstrædet åbent for international skibsfart .
Det næste afgørende spørgsmål er derfor, om parterne vender tilbage til diplomati, eller om angrebene udvides til kritisk infrastruktur og flere amerikanske allierede. Så længe skibstrafikken gennem Hormuzstrædet er under pres, og konflikten samtidig breder sig til Yemen og Golfstaterne, er risikoen for en større regional krig fortsat høj.