Første bekræftede atmosfære på en stenet planet i en anden stjernes beboelige zone

For første gang har astronomer bekræftet, at en stenet, jordlignende planet i en anden stjernes beboelige zone har en atmosfære. Exoplaneten LHS 1140b (også katalogiseret som LHS 1140 b) er en "superjord", der befinder sig blot 48 lysår væk i stjernebilledet Hvalfisken (Cetus), og nye observationer viser, at den har en heliumrig atmosfære – et monumentalt gennembrud i søgningen efter liv uden for vores solsystem .

Hvad astronomerne har bekræftet

Et hold under ledelse af planetforsker Collin Cherubim (Harvard University / University of Chicago) opdagede helium, der slipper ud fra LHS 1140b, ved hjælp af Magellan Clay-teleskopet i Chile . Resultaterne, offentliggjort i tidsskriftet Science, viser, at planeten hele tiden genopfylder sit helium, hvilket betyder, at den har en stabil atmosfære og ikke er en gold, lufttom sten .

"Dette er den første faktisk observationelt bekræftede atmosfære på en stenet planet i den beboelige zone uden for vores solsystem," siger Cherubim .

Planetens vigtigste egenskaber

• Type: Superjord (stenet, jordlignende)
• Afstand: Cirka 48 lysår fra Jorden
• Størrelse: Omkring 1,7 gange Jordens diameter og 5,6 gange Jordens masse
• Stjerne: Kredser om en rød dværgstjerne (LHS 1140), der er omkring 5 milliarder år gammel og kun har 15 % af Solens masse
• Omløb: Passerer foran sin stjerne én gang hver 24,7 dag
• Placering: Inden for den beboelige zone – det område, hvor temperaturen tillader flydende vand på overfladen

Hvorfor denne opdagelse er banebrydende

Første af sin slags: Indtil nu havde astronomer kun fundet atmosfærer på store gasplaneter eller planeter uden for den beboelige zone. LHS 1140b er den første stenede (jordlignende) planet i den beboelige zone med en bekræftet atmosfære .

De tre uundværlige ingredienser: For liv, som vi kender det, kræver en planet at være stenet, have den rette temperatur til flydende vand og have en atmosfære. LHS 1140b er nu den eneste kendte exoplanet, der har alle tre . Som Cherubim udtrykker det: "På nuværende tidspunkt har vi intet bevis for liv på denne planet. Vi mener dog, at alle de afgørende og grundlæggende komponenter er til stede" .

Det bedste mål i jagten på liv: Denne kombination gør LHS 1140b til det ultimative mål for astrobiologi. Fremtidige observationer med James Webb-rumteleskopet (JWST) kan lede efter biosignaturer – for eksempel ilt, metan eller vanddamp – i dens atmosfære .

Betydning for andre verdener: Opdagelsen af, at en nærliggende stenet verden i den beboelige zone kan fastholde sin atmosfære, "understøtter ideen om, at der findes en population af verdener, der ligner vores egen, med de nødvendige egenskaber til at opretholde liv" .

Vejen til opdagelsen

LHS 1140b blev først opdaget i 2017 ved hjælp af transitmetoden af MEarth-projektet, som overvåger nærliggende røde dværgstjerner for periodiske dyk i lysstyrke forårsaget af kredsende planeter . Tidlige observationer antydede, at planeten muligvis havde bevaret sin atmosfære , men heliumdetekteringen i 2026 gav den første direkte, observationelle bekræftelse .

Tidligere arbejde med JWST i 2024 havde allerede udelukket en brintrig atmosfære for LHS 1140b, hvilket i stedet pegede på en tættere atmosfære muligvis bestående af kvælstof, vanddamp og kuldioxid . Den nye heliumdetektion bekræfter tilstedeværelsen af en atmosfære og viser, at den er stabil over tid .

Hvad bliver det næste?

Bekræftelsen af en atmosfære på LHS 1140b åbner et nyt kapitel i exoplanetforskningen. Med James Webb-rumteleskopet kan astronomer nu forsøge at identificere de specifikke gasser, der er til stede – og potentielt opdage kemiske signaturer forbundet med biologisk aktivitet . LHS 1140b udviser også unikke træk: Nogle forskere har foreslået, at den kan være en "øjeæbleplanet" – en verden med et permanent flydende hav på den ene side og is på den anden .

Uanset om LHS 1140b huser liv, beviser dens bekræftede atmosfære, at stenede planeter i den beboelige zone kan fastholde de nødvendige betingelser for liv – en opdagelse, der ændrer vores forståelse af, hvor almindelige jordlignende verdener kan være i galaksen.