Turnberry-aftalen er en politisk rammeaftale, som blev indgået i juli 2025 mellem EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og USA’s præsident, Donald Trump, på Trumps golfresort i Turnberry i Skotland .
Aftalen begrænsede USA’s told på de fleste europæiske varer til 15 procent – betydeligt mindre end de 30 procent, Trump havde truet med. Til gengæld forpligtede EU sig til at sænke tolden på amerikanske industrivarer til nul .
Fly og generiske lægemidler blev undtaget fra begyndelsen. En række centrale landbrugs- og fødevarer, blandt andet vin og ost, blev derimod ikke omfattet af en særlig undtagelse og forblev belagt med den amerikanske told på 15 procent . Aftalen fastholder som udgangspunkt denne sats på de fleste europæiske eksportvarer frem til 31. december 2029 .
EU’s nye ønske er skævt fordelt: Bruxelles beder USA ensidigt fritage en bred vifte af europæiske produkter, fordi EU mener, at egne forpligtelser allerede er opfyldt, og at undtagelserne skal genoprette balancen .
Den liste, som Euronews og Euractiv har set, dækker fødevarer, drikkevarer, medicinsk udstyr og maskiner . For mejeriprodukter ønsker EU blandt andet toldfri adgang for roquefort og andre blåskimmeloste. Vin, spiritus, øl og olivenolie er også blandt de mest fremtrædende varer på listen .
Det er ikke første gang, Bruxelles forsøger at få følsomme produkter undtaget. I november 2025 udarbejdede Kommissionen en lignende anmodning om at beskytte vin og spiritus mod told og sendte en liste på 27 sider til Trump-administrationen . Forsøget førte ikke til den ønskede fritagelse, og varerne forblev omfattet af tolden på 15 procent.
EU’s ønske om toldfritagelser bliver kompliceret af den fortsatte konflikt med USA om forordningen om digitale markeder (DMA) og forordningen om digitale tjenester (DSA). Washington mener, at reglerne rammer amerikanske teknologivirksomheder uforholdsmæssigt hårdt.
Trump-administrationen har flere gange fremhævet DMA og DSA som hindringer i de transatlantiske handelsforhandlinger. Amerikanske forhandlere har ifølge europæiske dokumenter »udtrykkeligt nævnt« reglerne som en kilde til spændinger .
I februar 2025 udsendte Trump et memorandum, der truede med told mod lande, som hæmmer »amerikanske virksomheders globale konkurrenceevne«. Dokumentet rettede sig specifikt mod den amerikanske techsektor og nævnte flere EU-lande, der har indført digitale skatter eller reguleringer .
USA er siden gået videre end truslerne. I januar 2026 indførte det amerikanske udenrigsministerium visumrestriktioner mod fem europæiske embedsmænd, som havde været involveret i udformningen af DMA og DSA . Washington har desuden truet med nye toldsatser som svar på EU’s digitale skatter og regler. Det kan i sidste ende bringe hele loftet på 15 procent, som Turnberry-aftalen fastlægger, i fare .
Trump-administrationen har sagt, at den vil bruge »alle de værktøjer, den har til rådighed«, herunder mulige gebyrer på europæiske tjenester som Spotify og DHL .
EU fastholder offentligt, at de digitale regler ikke er en del af handelsforhandlingerne og er »ikke til forhandling« . Washington fortsætter dog med at koble spørgsmålene sammen . Europa-Kommissionens næstformand Teresa Ribera har advaret om, at EU må være parat til at gentænke handelsforholdet til USA, hvis Washington fortsætter presset mod DSA og DMA .
Anmodningen om toldfritagelser kommer på et tidspunkt, hvor forholdet mellem EU og USA er særligt anspændt. USA ser allerede toldloftet på 15 procent som et kompromis, mens EU mener, at man har opfyldt sin del og derfor bør få tilsvarende lettelser.
Konflikten om de digitale regler giver samtidig Washington et stærkt incitament til at holde igen med indrømmelser. Det Hvide Hus har allerede signaleret, at toldtrusler kan bruges som presmiddel mod EU’s DMA- og DSA-regler .
USA’s frist for fuldt ud at opfylde Turnberry-aftalen er 31. december 2026 . Hvis USA ikke lever op til sine forpligtelser inden da, kan EU’s såkaldte »solopgangsklausul« muligvis udskyde eller suspendere EU’s egne toldlettelser for amerikanske varer .