EUs AI-mål: Tredobling af regnekraft møder kritik

Europa råder i dag over omkring 5% af verdens samlede regnekraft dedikeret til kunstig intelligens (AI), en brøkdel sammenlignet med USA's anslåede 80% . I 2026 offentliggjorde en højtstående ekspertgruppe (AI HLEG), nedsat af EU-Kommissionen, en rapport, der opfordrer blokken til at tredoble denne andel til omkring 16% inden 2030 – et niveau, der svarer til EU's vægt i den globale økonomi . Ambitionen har allerede udløst en bølge af ny lovgivning og investeringer, men den er også blevet mødt med skarp kritik for, hvem der i sidste ende vil nyde godt af pengene, og om EU kan overvinde sin egen fragmentering.

Ekspertrapportens vigtigste anbefalinger

AI HLEG-rapporten, offentliggjort i 2026, opstiller flere hasteprioriteter for at udvide Europas AI-regnekraft .

Massiv udbygning af infrastruktur
For at nå en global andel på 16% vil det kræve en skalering af den AI-dedikerede strømkapacitet til cirka 20 gigawatt, hvilket indebærer investeringer på 200–250 milliarder euro . Rapporten betegner dette som en 'hasterprioritet' .

Nye supercomputere og 'gigafabrikker'
Rapporten anbefaler udrulning af mindst 9 nye AI-optimerede supercomputere under EuroHPC-samarbejdet, hvilket alene vil mere end tredoble blokkens nuværende AI-regnekapacitet . Herudover anbefales oprettelsen af 'AI Gigafactories' – næste generations faciliteter, der er omkring 4 gange så kraftfulde som de nuværende AI-fabrikker, med 20 milliarder euro mobiliseret gennem InvestAI-initiativet .

Bedre samarbejde og økosystem
Ud over hardware anbefaler eksperterne at øge AI-anvendelsen på tværs af sektorer, etablere offentligt-private partnerskaber for sektorspecifikke AI-økosystemer samt sikre forskning og talenttiltrækning i verdensklasse . Afgørende er, at de efterlyser en koordineret EU-tilgang for at overvinde den nuværende fragmentering, hvor 27 medlemslande stort set handler hver for sig med indkøb og infrastruktur .

Lovgivning og politiske tiltag allerede iværksat

EU har ikke ventet på rapporten for at handle. Flere store tiltag er allerede i kraft eller under udvikling.

AI Act (Forordning (EU) 2024/1689), som trådte i kraft 1. august 2024, er verdens første omfattende horisontale AI-lov, der fastsætter harmoniserede regler for pålidelig AI i hele EU . Reglerne implementeres i faser, hvor forbud mod AI-praksis med uacceptabel risiko allerede gælder .

AI-kontinentets handlingsplan, offentliggjort af EU-Kommissionen i april 2025, går ud over regulering og kombinerer tilsyn med investeringer, infrastruktur og kompetenceudvikling . Den opstiller fem hovedmål: opbygning af storstilet AI-data- og computerinfrastruktur, bedre adgang til data, fremme af innovation, acceleration af AI-anvendelse og sikring af en kvalificeret arbejdsstyrke .

AI-fabrikker-programmet med et budget på 10 milliarder euro for 2021–2027 har allerede indkøbt eller planlagt mindst 13 operationelle AI-fabrikker inden 2026, herunder 9 nye AI-optimerede supercomputere . I juni 2024 blev EuroHPC-forordningen ændret for at skabe en dedikeret AI-søjle for joint venturet, så det kan anskaffe, opgradere og drive disse AI-fabrikker .

InvestAI/Gigafactories-initiativet sigter mod at mobilisere 20 milliarder euro til at udrulle op til 5 AI Gigafactories, hver omkring 4 gange kraftigere end nuværende fabrikker . Dette blev annonceret ved AI Action Summit i Paris i februar 2025 .

Andre skridt inkluderer den foreslåede Cloud and AI Development Act (CADA) (juni 2026), som har til formål at øge EU's andel af det globale cloud-marked fra 15% til 30% ; Data Union-strategien (november 2025) for at gøre flere data tilgængelige for AI ; og lanceringen af en AI Act Service Desk i oktober 2025 for at sikre smidig implementering af reglerne .

Kritik: Big Tech-fordele og markedsfragmentering

På trods af de ambitiøse planer er der opstået betydelig kritik langs to hovedlinjer.

Risiko for en Big Tech-guldgraverfest
EUs flagskibs AI-investeringsplan på 200 milliarder euro (~230 milliarder dollars) er stærkt afhængig af offentligt-private saminvesteringer. Kritikere advarer om, at en stor del af denne finansiering kan ende hos de store amerikanske hyperscalere – Amazon, Microsoft, Google – som allerede dominerer det europæiske cloud- og AI-infrastrukturmarked . EU's konkurrencemyndigheder vurderer i øjeblikket, om Amazon og Microsoft skal klassificeres som 'gatekeepere' under Digital Markets Act for deres cloud- og AI-tjenester . Den hollandske NGO SOMO offentliggjorde i juli 2025 en rapport, der advarer om, at europæiske regeringer i deres hastværk med at investere risikerer at 'spille brikkerne i hænderne på Big Tech', da førende AI-startups som OpenAI, Anthropic og Mistral er dybt afhængige af en lille gruppe magtfulde amerikanske firmaer for hardware, infrastruktur og platforme .

Cloud and AI Development Act (CADA) er også blevet kritiseret. Computer & Communications Industry Association (CCIA Europe) argumenterede for, at loven 'indfører diskriminerende foranstaltninger, der direkte underminerer EU's egne digitaliseringsmål', ved at udelukke betroede internationale teknologileverandører baseret på deres hovedkontors placering, hvilket kan skabe fordele for foretrukne europæiske leverandører og samtidig belønne store etablerede virksomheder, der nemmest kan efterleve kravene .

Risiko for markedsfragmentering
En anden vigtig kritiklinje vedrører EU's eget indre marked. Bruegel, en førende tænketank i Bruxelles, påpeger, at EU's efterspørgsel er fragmenteret på tværs af 27 medlemslande, der hver handler for sig, uden en koordineret mekanisme til at styre offentlige indkøb mod europæisk AI-hardware eller til at generere indtægter, der finansierer forskning og udvikling . Tænketanken advarer om, at EU i modsætning til Kina har begrænsede værktøjer til at skabe et captive market, der driver en indenlandsk forbedringscyklus .

EU-Kommissionen selv indrømmede i sin konkurrenceevnerapport for 2026, at Europa 'risikerer at miste sin førerposition i kapløbet om innovation' på grund af arbejdskraftmangel, problemer med at skalere, lave patenttal og forsknings- og udviklingsudgifter under 3% af BNP-målet . Kommissionens eget CADA-forslag anerkender, at forskellige nationale tilgange til kapacitetsudvidelse af datacentre, bæredygtighedskrav og tilladelsesprocedurer skaber 'regulatoriske forskelle, der kan underminere det indre marked' .

Det enorme skala-gab
Selv med tredoblingsmålet er skala-forskellen mellem EU og dets konkurrenter enorm. Europa har kun 5% af den globale AI-regnekraft sammenlignet med USAs 80% . EUs flagskibsplan på 200 milliarder euro overskygges af de mere end 400 milliarder dollars, som amerikanske tech-virksomheder alene brugte på at udvide AI-infrastruktur i 2025 . En prognose forudsiger, at Europas andel under de nuværende tendenser kortvarigt vil stige til 8% i 2028, før den igen falder til lidt over 5% i 2031, hvilket understreger kløften mellem ambition og udførelse .