VM-kaos i 2026: VAR-kritik, Baloguns røde kort og Trumps omstridte FIFA-opkald

Der er ikke fundet dokumentation for, at FIFA under VM 2026 har givet en træner eller spiller bøde eller karantæne specifikt for at have kritiseret dommerne efter en kamp.

VAR blev slutrundens store stridspunkt

Video Assistant Referee – bedre kendt som VAR – skulle gøre dommerkendelser mere retfærdige. Ved VM 2026 blev systemet i stedet en af turneringens mest omdiskuterede aktører.

Tuchel kaldte dommerlinjen »ustabil«

Efter Englands sejr over Mexico i ottendedelsfinalen beskrev landstræner Thomas Tuchel dommerpræstationerne som »erratiske«, »inkonsekvente« og under niveau. Han advarede om, at »dommerne kan sende ethvert hold ud når som helst« .

Udmeldingen blev en af de mest markante offentlige angreb på dommerstanden under slutrunden.

Egypten klagede efter nederlaget til Argentina

Efter Egyptens dramatiske 3-2-nederlag til Argentina indgav det egyptiske fodboldforbund en formel klage til FIFA over brugen af VAR .

Klagen handlede især om to situationer:

• Et egyptisk mål blev annulleret efter et VAR-tjek på grund af et frispark tidligere i angrebet. Egypten mente ikke, at der var tale om en »klar og åbenlys fejl«, som normalt skal til, før VAR griber ind.
• Egypten fik ikke tilkendt et straffespark, selv om forbundet mente, at kontakten lignede situationer, som tidligere i kampen var blevet straffet .

Det egyptiske forbund bad efterfølgende FIFA om at fjerne dommerteamet, der blev ledet af franskmanden François Letexier, fra resten af turneringen .

FIFA ændrede VAR-opsætningen undervejs

Som direkte svar på den voksende kritik ændrede FIFA sin VAR-protokol midt under turneringen. Fra 9. juli blev VAR-dommerne flyttet fra det centrale kontrolrum i Dallas, Texas, ind på stadionerne ved alle de resterende knockoutkampe .

Det var en markant operationel kovending. Indtil da var VAR-afgørelserne blevet håndteret på afstand fra FIFA's videokontrolrum.

Flere omstridte VAR-øjeblikke

• I gruppekampen mellem USA og Paraguay blev FIFA's nye protokol om »forvekslet identitet« brugt for første gang ved et VM. En advarsel til USA's Tim Ream blev omstødt, og Paraguay-spilleren Miguel Almirón fik i stedet gult kort for film .
• I Irans 1-1-kamp mod Egypten blev et mål af Shoja Khalilzadeh i overtiden annulleret efter et VAR-tjek, hvilket udløste kraftig kritik .
• Østrigs landstræner Ralf Rangnick stillede også spørgsmål ved en kendelse i sit holds kamp og spurgte, hvorfor VAR ikke greb ind .

Collina afviste beskyldninger om et systematisk favorisering af Argentina som »grundløse anklager«. Han advarede samtidig om, at sådanne påstande kunne føre til trusler mod dommerne og deres familier .

Balogun-sagen: Da det røde kort pludselig ikke gjaldt

Den mest eksplosive disciplinærsag ved VM involverede den amerikanske angriber Folarin Balogun. Sagen udviklede sig hurtigt fra en sportslig afgørelse til en international debat om reglernes uafhængighed.

Hvad skete der?

Balogun fik direkte rødt kort i kampen mod Bosnien-Hercegovina i VM's anden knockoutfase. Efter FIFA's disciplinærkodeks, artikel 66.4, og VM-reglementets artikel 10.5 udløser et direkte rødt kort automatisk én kamps karantæne, som ikke kan appelleres .

Alligevel brugte FIFA's disciplinærkomité artikel 27 i disciplinærkodekset til at suspendere gennemførelsen af karantænen i en prøvetid på ét år. Det gjorde Balogun spilleberettiget i ottendedelsfinalen mod Belgien .

Trumps telefonsamtale med Infantino

USA's præsident Donald Trump bekræftede, at han personligt havde ringet til FIFA-præsident Gianni Infantino for at bede om en gennemgang af Baloguns røde kort .

Tidspunktet og den offentlige bekræftelse skabte indtryk af noget, der mindede om en præsidentiel benådning . Ifølge kritikere placerede det FIFA i en særdeles sårbar position og svækkede forbundets troværdighed . The New York Times skrev, at mange iagttagere så afgørelsen som noget, der lignede en »præsidentiel benådning« .

UEFA: »En rød linje«

Det europæiske fodboldforbund UEFA reagerede hårdt. I en skarp udtalelse beskyldte UEFA FIFA for at have overskredet »en rød linje« og for at undergrave turneringens integritet.

Afgørelsen blev kaldt »uden fortilfælde, uforståelig og uforsvarlig« .

FIFA's forklaring

FIFA fastholdt, at forbundet ikke havde omgjort dommerens røde kort eller brudt reglerne. Ifølge FIFA blev karantænen ikke fjernet, men blot sat i bero ved hjælp af en særskilt bestemmelse.

Forbundet argumenterede for, at artikel 66.4 og artikel 10.5 ikke forhindrer disciplinærkomitéen i at anvende artikel 27's prøvetidsmekanisme . UEFA og flere juridiske analytikere svarede, at den automatiske karantæne netop er formuleret som en regel uden mulighed for skøn .

Politik trængte ind på banen

VM 2026 er blevet usædvanligt politiseret. Den direkte indblanding fra en statschef i en disciplinærsag er blot det mest synlige eksempel.

Forholdet mellem Trump og Infantino

Før turneringen overrakte Infantino Donald Trump en nyoprettet »FIFA Peace Prize«. Prisen udløste kritik af, at FIFA forsøgte at pleje forholdet til værtslandets præsident og dermed blandede sig for tæt med politiske magthavere .

Kritikken blev ekstra skarp, fordi FIFA samtidig fastholder princippet om, at politik ikke må blande sig i fodboldens organisationer.

USA, Iran og en usædvanlig geopolitisk ramme

For første gang ved et VM deltog et værtsland – USA – i en slutrunde, mens det var i aktiv konflikt med et af de deltagende lande, Iran. Det skete efter amerikanske militæroperationer mod Iran begyndte 28. februar .

Iran truede først med at boykotte turneringen, men deltog senere under en skrøbelig våbenhvile .

Boykottrusler og migrationspolitik

Allerede før åbningskampen var der boykotopfordringer fra europæiske politiske og sportslige aktører. De var blandt andet udløst af USA's udmeldinger om Grønland og den bredere immigrationspolitik under Trumps anden præsidentperiode .

Amnesty International beskrev samtidig USA som et land, der stod over for en »menneskerettighedskrise« i forbindelse med VM .

Nye rødkortsregler – men ikke for kritik i pressen

Det er vigtigt at skelne mellem kritik af dommere efter kampen og adfærd på banen. FIFA har ikke indført en ny regel, der specifikt forbyder kritik på pressemøder.

Det Internationale Fodboldforbunds Board, IFAB, som fastlægger fodboldlovene, godkendte derimod to nye disciplinære ændringer før turneringen. Begge blev vedtaget i april 2026 :

• Rødt kort for at dække munden: En spiller kan få rødt kort, hvis vedkommende dækker munden med hænder, trøje eller en anden genstand under en konfrontation med en modspiller. Formålet er at forhindre, at diskriminerende udtalelser skjules .
• Rødt kort for protest-walkout: En spiller, der bevidst forlader banen i protest mod en dommerkendelse, kan blive udvist. Holdofficials, der opfordrer til en sådan aktion, kan også straffes .

Reglerne handler altså om adfærd under kampen – ikke om en træners kritik af dommeren på det efterfølgende pressemøde.

Hvad har FIFA gjort – og hvad har forbundet ikke gjort?

Den samlede konklusion er derfor ikke, at FIFA har indført et nyt forbud mod at kritisere dommere. Problemet for forbundet er snarere, at den eksisterende disciplinære praksis, VAR-ændringen og Balogun-afgørelsen tilsammen har skabt en alvorlig tillidskrise – midt under verdens største fodboldturnering.