Hvad drev solboomet?

Flere faktorer spillede sammen:

• Politisk opbakning og EU-mål – REPowerEU-planen og EU's solenergistrategi satte ambitiøse mål om over 320 GW installeret kapacitet i 2025 og næsten 600 GW i 2030 . Europa-Kommissionens reviderede genopretningsplaner fra juni 2026 kanaliserer fortsat midler til solenergi, især i udsatte kommuner, samtidig med at tilladelsesprocedurerne for landvind strømlines .
• Konkurrencedygtige priser – Solceller er blevet den billigste strømkilde i store dele af EU takket være massive prisfald på paneler og installation .
• Rekordstore kapacitetsudvidelser – Alene i 2025 installerede EU 56 GW ny solkapacitet, langt det meste af den nye vedvarende kapacitet . Solens produktion voksede med over 20 % for fjerde år i træk i 2025 og nåede 369 TWh (13 % af EU's strøm) .
• Gunstigt vejr – Solrige forhold i nøglemarkeder som Tyskland, Spanien og Frankrig boostede produktionen i juni 2026 .

Bemærk: Nogle brancheanalytikere forventer en beskeden opbremsning i nye installationer i 2026 (ca. 2 % fald til omkring 68,5 GW), efterhånden som markedet skifter fokus fra ren kapacitetsudbygning til projektrentabilitet og integration i elnettet .

Udfordringer med net og lagring

Den enorme udbygning har skabt akutte problemer i EU's elsystem:

• Overbelastning og tvungen nedlukning – Elnettet halter langt bagefter kapacitetsudbygningen. Netoperatører er i stigende grad tvunget til at lukke ned for solcelleanlæg i middagstimerne, fordi nettet ikke kan absorbere strømmen . Europa er på vej mod et rekordstort spild af solstrøm i sommeren 2026 .
• Negative elpriser – Den enorme mængde solstrøm midt på dagen presser day-ahead-priserne ned mod nul eller negative niveauer i mange timer. I første halvdel af 2026 var der et meget stort antal timer med priser tæt på 0 €/MWh . Negative priser under middagstoppe er eksploderet i hyppighed .
• Indtægtstab for producenter – Pris-kannibaliserings-effekten udhuler indtægterne for vedvarende energiprojekter og gør det sværere for solcelleparker at være rentable uden lagring eller elkøbsaftaler (PPA'er) .
• Lagring halter – EU har i øjeblikket 55 GW lagringskapacitet, men behovet er 200 GW i 2030 . Den 26. juni 2026 underskrev EU's energiministre den første trepartsaftale nogensinde om at øge lagringskapaciteten. 22 medlemslande lovede at tilføje 30-35 GW inden 2028 . Alligevel bremses batteriudbygningen af tilladelsesbureaukrati, afhængighed af kinesiske batterileverandører og markedsdesignproblemer .
• Manglende fleksibilitet i elnettet – European Climate Neutrality Observatory rapporterer, at netudbygning, lagring og fleksibilitet på efterspørgselssiden ikke følger med væksten i vedvarende energi . Store transmissionsprojekter tager ofte et årti eller mere fra planlægning til drift .

Hvordan vind og sol har ændret EU's elmix siden 2025

• Fossile brændsler overhalet – I 2025 producerede vind og sol for første gang mere elektricitet end fossile brændsler i EU . Sammen leverede de en rekordstor andel på 30 % af EU's strøm i 2025 og fortrængte både kul og gas .
• Sol overhalede kul og vandkraft – I 2025 stod sol alene for 13 % af EU's elproduktion, mere end både kul og vandkraft . Det var en stigning på 62 TWh (+20,1 %) sammenlignet med 2024 – en rekordstor årlig absolut stigning .
• Vedvarende energi nærmer sig halvdelen – I første kvartal af 2026 udgjorde vedvarende energi 45,5 % af EU's elproduktion, op fra 42,7 % i første kvartal af 2025. Vind var den største enkeltkilde .
• Strukturel ændring – ikke midlertidig – Europa-Kommissionen og tænketanken Ember karakteriserer milepælene i 2025–2026 som holdbare: Solens vækst har været over 20 % i fire år i træk, og vind og sol har strukturelt overtaget fossile brændsler – ikke kun om sommeren .

Hvad drev solboomet?

Flere faktorer spillede sammen:

• Politisk opbakning og EU-mål – REPowerEU-planen og EU's solenergistrategi satte ambitiøse mål om over 320 GW installeret kapacitet i 2025 og næsten 600 GW i 2030 . Europa-Kommissionens reviderede genopretningsplaner fra juni 2026 kanaliserer fortsat midler til solenergi, især i udsatte kommuner, samtidig med at tilladelsesprocedurerne for landvind strømlines .
• Konkurrencedygtige priser – Solceller er blevet den billigste strømkilde i store dele af EU takket være massive prisfald på paneler og installation .
• Rekordstore kapacitetsudvidelser – Alene i 2025 installerede EU 56 GW ny solkapacitet, langt det meste af den nye vedvarende kapacitet . Solens produktion voksede med over 20 % for fjerde år i træk i 2025 og nåede 369 TWh (13 % af EU's strøm) .
• Gunstigt vejr – Solrige forhold i nøglemarkeder som Tyskland, Spanien og Frankrig boostede produktionen i juni 2026 .

Bemærk: Nogle brancheanalytikere forventer en beskeden opbremsning i nye installationer i 2026 (ca. 2 % fald til omkring 68,5 GW), efterhånden som markedet skifter fokus fra ren kapacitetsudbygning til projektrentabilitet og integration i elnettet .

Udfordringer med net og lagring

Den enorme udbygning har skabt akutte problemer i EU's elsystem:

• Overbelastning og tvungen nedlukning – Elnettet halter langt bagefter kapacitetsudbygningen. Netoperatører er i stigende grad tvunget til at lukke ned for solcelleanlæg i middagstimerne, fordi nettet ikke kan absorbere strømmen . Europa er på vej mod et rekordstort spild af solstrøm i sommeren 2026 .
• Negative elpriser – Den enorme mængde solstrøm midt på dagen presser day-ahead-priserne ned mod nul eller negative niveauer i mange timer. I første halvdel af 2026 var der et meget stort antal timer med priser tæt på 0 €/MWh . Negative priser under middagstoppe er eksploderet i hyppighed .
• Indtægtstab for producenter – Pris-kannibaliserings-effekten udhuler indtægterne for vedvarende energiprojekter og gør det sværere for solcelleparker at være rentable uden lagring eller elkøbsaftaler (PPA'er) .
• Lagring halter – EU har i øjeblikket 55 GW lagringskapacitet, men behovet er 200 GW i 2030 . Den 26. juni 2026 underskrev EU's energiministre den første trepartsaftale nogensinde om at øge lagringskapaciteten. 22 medlemslande lovede at tilføje 30-35 GW inden 2028 . Alligevel bremses batteriudbygningen af tilladelsesbureaukrati, afhængighed af kinesiske batterileverandører og markedsdesignproblemer .
• Manglende fleksibilitet i elnettet – European Climate Neutrality Observatory rapporterer, at netudbygning, lagring og fleksibilitet på efterspørgselssiden ikke følger med væksten i vedvarende energi . Store transmissionsprojekter tager ofte et årti eller mere fra planlægning til drift .

Hvordan vind og sol har ændret EU's elmix siden 2025

• Fossile brændsler overhalet – I 2025 producerede vind og sol for første gang mere elektricitet end fossile brændsler i EU . Sammen leverede de en rekordstor andel på 30 % af EU's strøm i 2025 og fortrængte både kul og gas .
• Sol overhalede kul og vandkraft – I 2025 stod sol alene for 13 % af EU's elproduktion, mere end både kul og vandkraft . Det var en stigning på 62 TWh (+20,1 %) sammenlignet med 2024 – en rekordstor årlig absolut stigning .
• Vedvarende energi nærmer sig halvdelen – I første kvartal af 2026 udgjorde vedvarende energi 45,5 % af EU's elproduktion, op fra 42,7 % i første kvartal af 2025. Vind var den største enkeltkilde .
• Strukturel ændring – ikke midlertidig – Europa-Kommissionen og tænketanken Ember karakteriserer milepælene i 2025–2026 som holdbare: Solens vækst har været over 20 % i fire år i træk, og vind og sol har strukturelt overtaget fossile brændsler – ikke kun om sommeren .