Golfens energikort tegnes om: Nye rørledninger kan omgå Hormuz og ændre verdens oliemarked

Konkrete pipeline-projekter under udvikling

UAE – Abu Dhabi National Oil Co. (ADNOC) fremskynder byggeriet af en West-East Pipeline til havnen Fujairah ved Omanbugten med en kapacitet på 1,5 millioner bpd. Den var næsten 50 procent færdig i maj 2026 og forventes at være i drift i starten af 2027 . Sammen med ADNOC's eksisterende 1,8 millioner bpd Habshan-Fujairah-pipeline vil dette næsten fordoble UAE's eksportkapacitet uden om Hormuz . Under konflikten eksporterede UAE allerede omkring 1,8 millioner bpd gennem Fujairah (cirka halvdelen af sin førkrigsproduktion) på trods af iranske angreb på terminalen .

Saudi-Arabien – Kongeriet er i indledende drøftelser om at udvide kapaciteten på sin East-West Petroline (råolierørledningen til Rødehavskysten ved Yanbu), ifølge fem Reuters-kilder . Dette vil give Saudi-Arabien og potentielt nabolande mulighed for at transportere mere olie uden at krydse Hormuz-strædet .

Kuwait – Det statsejede Kuwait Petroleum Corp. (KPC) er i aktive forhandlinger med Saudi-Arabien og UAE om at sikre pipeline-adgang for sin råolieeksport gennem deres eksisterende og planlagte bypass-netværk . Kuwait har ingen direkte kystlinje uden for Den Persiske Golf og er blandt de største producenter mest afhængig af Hormuz-transit, hvilket gør dette til en kritisk strategisk prioritet .

Irak har også godkendt tiltag til at øge råolieeksporten via alternative rørledningsruter, selvom specifikke kapacitetstal stadig er under udarbejdelse .

Kinas reducerede råolieimport og dens dæmpende effekt

Kinas søbårne råolieimport er faldet til deres laveste niveau i mere end et årti midt i krisen. Kpler vurderede ankomster i juni til 5,84 millioner bpd (omtrent halvdelen af førkrigsniveauet), og juli spores endnu lavere med omkring 5,31 millioner bpd . Dette efterspørgselsfald – forårsaget af Beijings brændstofeksportforbud, svage raffineringsmarginer og strategiske købspauser – skabte en midlertidig buffer på de globale markeder ved at absorbere mindre af den forsyning, der stadig strømmede igennem .

JPMorgan har udtalt, at mere end 50 procent af faldet i Kinas råolieefterspørgsel siden krigens start er midlertidig og vil vende tilbage . Banken anslår, at cirka 3 millioner bpd af den tabte efterspørgsel vil vende tilbage, efterhånden som Kinas petrokemiske sektor genstarter, og landet begynder at genopfylde sine strategiske reserver .

JPMorgans august-prognose for kinesisk opkøb

JPMorgan forventer, at Kina genoptager store oliekøb i august 2026, med råolieimport, der vil stige betydeligt, efter at Beijing allerede har ophævet sit brændstofeksportforbud, hvilket giver uafhængige raffinaderier mulighed for at genoptage globalt salg af benzin, diesel og jetbrændstof . JPMorgans analytikere ser dette som et afgørende øjeblik, der kan stramme markederne efter måneders efterspørgselslettelse .

Ikke-OPEC+ producenters rolle

Søgeresultaterne gav ikke specifikke, citerbare data om den rolle, som stigninger i produktionen fra USA, Canada og Brasilien spillede for at opveje Hormuz-forstyrrelsen. Dette hul noteres, fordi spørgsmålet nævner disse lande ved navn. Tilgængelige kilder henviser til en bredere markedskontekst:

• Goldman Sachs forudsiger et oliemarkedsoverskud på 3,2 millioner bpd i 2027, delvist tilskrevet ikke-OPEC+ forsyningsvækst, men den regionale opdeling er ikke detaljeret i søgeresultaterne .
• Banken har sænket sine olieprisprognoser, delvist fordi den forventede genåbning af Hormuz, kombineret med eksisterende ikke-OPEC-produktion, kan fremskynde forsyningsgenopretningen .

Vurdering: Den generelle påstand om, at ikke-OPEC+ producenter som USA, Canada og Brasilien har hjulpet med at afbøde forsyningsunderskuddet, er i overensstemmelse med markedslogik, men søgeresultaterne giver ikke specifikke, citerbare data om deres bidrag. Dette er den svagest understøttede påstand i sættet af spørgsmål.

Strukturelt skift: \