USA-Iran-konflikten eskalerer: Våbenhvile kollapset, militære angreb i Golfen og lukning af Hormuzstrædet truer den globale olieforsyning

Omfattende militære angreb og gengældelser (juni til midten af juli)

• 11. juni: Iran og USA udvekslede ild for anden dag i træk, hvor Iran indledte angreb mod Kuwait og Bahrain efter amerikanske luft- og krydsermissilangreb. Trump advarede om, at Teheran ville 'betale prisen' for stillestående forhandlinger .
• 26. juni: USA angreb iranske missil- og droneopbevaringssteder samt kystradarstationer som svar på et iransk droneangreb på et fragtskib. Dette var den hidtil mest markante test af den da uge gamle midlertidige aftale .
• 28. juni: Iran gengældte med drone- og missilangreb mod Bahrain og Kuwait som svar på amerikanske angreb på mål i det sydlige Iran .
• 7.–8. juli: Irans Revolutionsgarde angreb tre skibe i Hormuzstrædet og derefter amerikanske militære installationer i Bahrain og Kuwait. USA svarede igen med nye luftangreb nær strædet .
• 10. juli: USA gennemførte en ny runde luftangreb, der ramte omkring 90 mål i og omkring Teheran, få timer efter at Trump havde advaret om, at han ville optrappe konflikten, medmindre Iran stoppede sine angreb på skibe .
• 11.–12. juli: Irans Revolutionsgarde (IRGC) angreb et kommercielt fragtskib og erklærede Hormuzstrædet for 'lukket indtil videre.' USA gennemførte yderligere angreb den 12. juli som gengældelse for et angreb på et cypern-flaget containerskib .

Hormuzstrædet: Forstyrrelse og lukning

Hormuzstrædet, hvorigennem omkring en femtedel af den globale olieforsyning transporteres, har været centrum for konflikten. Skibstrafikken var allerede reduceret til under 10 % af det normale niveau i begyndelsen af april . Den 7. juli blev trusselsniveauet hævet til 'alvorligt' af den USA-ledede flådekoalition, som advarede om, at 'bevidst fjendtlig handling' fra Iran var 'sandsynlig' . Den 11. juli erklærede IRGC strædet for 'lukket indtil videre' efter at have ramt et skib, der forsøgte at sejle ad en uautoriseret rute, og advarede om en 'alvorlig reaktion' på enhver gengældelse . Den 12. juli affyrede IRGC et varselsskud mod et andet skib, der forsøgte at passere, og gentog lukningen. Kommerciel skibstrafik faldt til næsten rekordlave niveauer – kun 14 handelsskibe passerede på én dag .

Netanyahus advarsel og Israels holdning

Israels premierminister Benjamin Netanyahu har udsendt flere eskalerende advarsler gennem konflikten:

• 8. juni 2026: Efter at Israel indledte gengældelsesmissilangreb mod Iran, sagde Netanyahu, at 'ilden er sat på pause', men advarede om, at Israel ville svare igen med 'overvældende magt', hvis Iran eller Hizbollah genoptog angrebene .
• 14. juli 2026 (seneste): Ved Negev-konferencen i Dimona advarede Netanyahu: 'Regn ikke med, at det bliver stille, hvis I angriber os... Hvis Iran igen angriber Israel, vil det møde en meget stærkere reaktion' end i tidligere konfrontationer .

Israel har opretholdt en beredskabsposition gennem hele forløbet. I begyndelsen af 2026 lobbyede Netanyahu hos Trump for fælles militære angreb mod Iran . I marts rapporterede NYT, at Israel kappedes om at ramme Iran hårdt, mens det stadig kunne, af frygt for at en våbenhvile kunne standse operationerne . I april udtalte Netanyahu, at Israel forblev parat til at 'vende tilbage til kamp' mod Iran når som helst . Den 9. juli talte Netanyahu direkte med Trump om de amerikanske angreb på Iran, mens Det Hvide Hus forberedte sig på en længerevarende optrapning .

Diplomatiske udsigter

De diplomatiske udsigter er meget usikre og p.t. dystre. Selvom MoU’en fra 17. juni lagde op til en vej mod fornyede atomforhandlinger , brød aftalen sammen i løbet af få uger midt i gensidige beskyldninger om overtrædelser . En iransk delegation rejste til Oman i midten af juli for at fortsætte indirekte forhandlinger via mæglere, selv mens USA gennemførte yderligere angreb . Arms Control Association vurderede imidlertid, at forhandlerne står over for 'betydelige forhindringer' for en endelig aftale, og at kampene fortsætter sideløbende med forhandlingerne . CFR’s globale konfliktsporing noterer, at våbenhvilen ser ud til at være 'på randen af sammenbrud', mens begge sider udveksler angreb over påståede overtrædelser . Pr. 14. juli konkluderer iagttagere, at de to lande er 'vendt tilbage til en konflikttilstand som før MoU’en' .