USTR Jamieson Greer har gjort det til en mærkesag at konfrontere EU's digitale regulering. I december 2025 udtrykte han skuffelse over EU's behandling af amerikanske tech-virksomheder og argumenterede for, at DMA-undersøgelsen af amerikanske virksomheder overtrådte en forpligtelse i en USA-EU-handelsaftale om at adressere "uberettigede digitale handelsbarrierer" . Consumer Technology Association opfordrede formelt Greer til at handle mod DMA og kaldte det en diskriminerende ordning rettet mod amerikanske virksomheder
.
Trump-Greer-administrationen har indledt en hidtil uset bølge af Section 301-undersøgelser. Den 12. maj 2026 blev der indledt undersøgelser mod 60 lande . Selvom mange af disse målretter tvangsarbejde og industripolitiske spørgsmål, har truslen om en Section 301-undersøgelse specifikt rettet mod EU's digitale regulering været et tilbagevendende værktøj i Greers preskampagne. USTR's hjemmeside viser igangværende 301-undersøgelser, der dækker en lang række handelspraksisser
.
I en markant optrapning pålagde det amerikanske udenrigsministerium i januar 2026 visumrestriktioner på fem europæiske embedsmænd involveret i udarbejdelsen og implementeringen af DMA og DSA . Wall Street Journal rapporterede, at USA sanktionerede (forbød indrejse for) en tidligere EU-embedsmand specifikt for hans rolle i udviklingen af den digitale indholdslov
, og Center for Strategic and International Studies (CSIS) dokumenterede dette som "de mest direkte tiltag mod europæisk digital regulering hidtil"
.
Den 8. juli 2026 afviste EU's Ret i Luxembourg alle Apples søgsmål mod at blive udpeget som "gatekeeper" under DMA, dækkende App Store og iOS (sagerne T-1079/23, T-1080/23 og T-214/24) . Retten afgjorde, at Apple skal overholde DMA-forpligtelserne – herunder at tillade rivaliserende app-butikker og sidelæsning – og at mange af Apples udfordringer var for tidlige og kun kunne rejses mod specifikke håndhævelsesforanstaltninger
. Dette var den første store juridiske test af DMA, og EU vandt afgørende.
Den digitale reguleringskonflikt er en del af en bredere forværring af de transatlantiske handelsforbindelser. Greer har indlejret bestemmelser mod digital regulering i bilaterale handelsaftaler. Ifølge en detaljeret CSIS-analyse fra marts 2026 forfølger USA en "ny inddæmningsdoktrin" – der bruger handelsaftaler til at stoppe digital regulering i udlandet . Analysen fastslår, at USA har indsat klausuler i bilaterale aftaler, der begrænser signatarernes evne til at pålægge datalokaliseringskrav, digitale serviceafgifter og platformreguleringsforanstaltninger, der uforholdsmæssigt ville ramme amerikanske tech-virksomheder.
Bemærkning om "mindst ni lande": De tilgængelige kilder (CSIS og handelsretlige analyser) beskriver en systematisk amerikansk indsats for at indlejre anti-digitale reguleringsklausuler i bilaterale aftaler og identificerer flere mållande, men en specifik optælling af "ni lande" blev ikke bekræftet i søgeresultaterne. CSIS-rapporten og handelsretsblogdækningen
beskriver en bred, multi-front kampagne, men opregner ikke præcist ni bilaterale aftaler. Dette tal kan henvise til en specifik opgørelse i et USTR-faktablad eller en handelspresseartikel, der ikke er fanget i disse søgninger. Eksistensen og bredden af strategien er veldokumenteret; det præcise antal kræver yderligere verifikation.
Kort sagt: De transatlantiske spændinger om digital regulering er på deres højeste punkt i årtier. USA bruger handels-, visum- og bilaterale traktatværktøjer til at forsøge at rulle EU's tech-regulering tilbage, mens EU – styrket af juli 2026 Apple-dommen – holder fast. Det specifikke tal "mindst ni lande" for bilaterale anti-reguleringsklausuler er sandsynligvis nøjagtigt baseret på den beskrevne skala af den amerikanske kampagne, men de tilgængelige kilder indeholder ikke en eksplicit liste over ni lande.