USA's våbenhvile med Iran kollapsede: Kamp om Hormuzstrædet, femte bølge af angreb og hvad der venter

Den 60 dage lange våbenhvile mellem USA og Iran, som blev formaliseret i et memorandum of understanding (MOU) den 17. juni 2025, kollapsede efter cirka tre uger. Den umiddelbare udløser var en strid om kontrollen over Hormuzstrædet, det smalle farvand, som omkring en femtedel af verdens olie passerer igennem . MOU'et havde fastslået, at en 'dobbelt blokade' skulle ophæves, så kommerciel skibsfart kunne genoptages, men begge sider beskyldte hinanden for ikke at overholde aftalen . Iran begyndte at angribe handelsskibe, der sejlede gennem strædet, og USA svarede igen med flere bølger af luftangreb . Den 8. juli 2025 erklærede præsident Trump på NATO-topmødet, at våbenhvilen var forbi: 'Jeg vil ikke have noget med dem at gøre mere … så vidt jeg er bekymret, er det slut' . Han godkendte yderligere angreb på iranske militære installationer nær de sydlige havne og Hormuzstrædet .

Den femte bølge af amerikanske angreb – hvad blev ramt?

Rapporter beskriver en omfattende 'femte bølge' af amerikanske angreb den 9.-10. juli 2025. US Central Command oplyste, at man ramte omkring 90 mål over hele Iran og frigav sort-hvide optagelser, der viste angreb på en lufthavnslandingsbane og missilaffyringsramper . Iranske embedsmænd rapporterede om eksplosioner nær Irans eneste atomkraftværk ved Bushehr og flere andre steder i landet . Tidligere bølger havde fokuseret på iranske militære installationer nær de sydlige havne og Hormuzstrædet . Denne femte bølge markerede en betydelig udvidelse af målområderne, idet man bevægede sig ud over atomare anlæg til også at omfatte konventionel militær infrastruktur og områder nær atomkomplekset Bushehr.

Hvordan Iran svarede igen

Irans svar var hurtigt og mangesidigt. Iran affyrede missiler mod USA's partnere Kuwait og Bahrain, men amerikanske embedsmænd oplyste, at missilerne enten fungerede dårligt eller blev opsnappet . Iran stoppede også kommunikationen med USA's mæglere gennem Qatar og Oman, hvilket yderligere signalerede et brud på de diplomatiske kanaler . Iranske embedsmænd beskyldte offentligt USA for at angribe nær atomkraftværket Bushehr, og statsmedier rapporterede om eksplosioner i flere provinser . Responsen var i tråd med tidligere trusler: Irans øverste leder havde i slutningen af juni 2025 lovet at angribe amerikanske baser, hvis USA igen angreb Iran, og de iranske væbnede styrker havde allerede demonstreret deres rækkevidde med et angreb på Al Udeid Air Base i Qatar den 23. juni .

Bredere implikationer

Hormuzstrædet

Striden om kontrollen over Hormuzstrædet var den direkte årsag til våbenhvilens sammenbrud, og strædets status forbliver det centrale uløste spørgsmål. MOU'et var kun blevet enige om princippet om at genoptage sejladsen gennem strædet, men ikke om, hvilken part der skulle styre og kontrollere passagen . Den 12. juli erklærede den iranske revolutionsgardes flåde (IRGC Navy) strædet for lukket efter at have hævdet at have affyret varselsskud mod et skib, der forsøgte at krydse en uautoriseret rute . Trafikken gennem strædet forbliver uforudsigelig, og analytikere beskriver transit i Hormuz som 'sandsynligvis uforudsigelig i en overskuelig fremtid' .

Oliepriser

Oliemarkederne reagerede øjeblikkeligt og voldsomt. Da våbenhvilen blev underskrevet i midten af juni, faldt Brent-råolie til omkring 79,85 dollars pr. tønde, hvilket afspejlede lettelse på markedet . Da våbenhvilen begyndte at smuldre i begyndelsen af juli, steg priserne med cirka 7 % på en enkelt dag, hvor Brent nåede 79,07 dollars, og West Texas Intermediate steg kraftigt . Dette var den største dagsstigning for begge benchmarks siden april . Den 9.-10. juli faldt priserne omkring 2 % til cirka 76,30 dollars, da bekymringer om den økonomiske efterspørgsel dæmpede frygten for forsyningssvigt . Den underliggende sårbarhed bestod dog: Brent toppede kortvarigt over 80 dollars pr. tønde den 8. juli, før den faldt igen . Både NPR og Politico rapporterede, at sammenbruddet indførte 'ny usikkerhed' på de globale markeder, og aktiekurserne faldt samtidig med olieprisstigningen . Det Internationale Energiagentur (IEA) advarede om, at genoptagelsen af kampene truede med at forlænge den globale energikrise, og at verdens olieefterspørgsel var på vej mod at falde for første gang siden 2020 .

Status for MOU'et af 17. juni

MOU'et er reelt dødt. Trump erklærede det for afsluttet den 8. juli, og begge sider genoptog aktive fjendtligheder . Der er ikke foreslået nogen ny våbenhvileramme, og forhandlingerne via qatarske og omanske mæglere er gået i stå . Sammenbruddet af 60-dages-rammen underminerede også den midlertidige dispensation fra sanktioner mod iransk olie, som havde været i kraft; USA tilbagekaldte licensen den 7. juli .

Det store billede

Den hastige opløsning af våbenhvilen understreger en kritisk fejl i MOU'et af 17. juni: det etablerede en standsning af fjendtlighederne og en ramme for genåbning af Hormuzstrædet, men det lod det mest omstridte spørgsmål – hvem der kontrollerer og administrerer farvandet – stå uløst. Den resulterende tvetydighed gav begge sider grund til at beskylde hinanden for manglende overholdelse, og ingen af dem viste vilje til at give efter . For de globale energimarkeder betyder sammenbruddet, at epoken med uafbrudte strømme af olie fra Golfen er forbi, ifølge Reuters' analytikere, og handlende bliver nødt til at indregne en højere geopolitisik risikopræmie i råolieprisen i en overskuelig fremtid .