To strukturelle kræfter – et indtægtskollaps og en eksplosion i udgifterne – har revet et gabende hul i Ruslands budget, og intet tyder på, at det vender lige foreløbig.

Kollapsende olie- og gasindtægter: Volumen op, indtægt ned

På trods af rekordstore mængder råolie er Ruslands skatteindtægter fra olie og gas styrtdykket:

• Januar 2026: olie- og gasindtægterne blev halveret i forhold til året før og nåede det laveste niveau siden juli 2020 .
• 1. kvartal 2026: indtægterne faldt 45,4 % i forhold til samme periode året før; Finansministeriet pegede på faldende globale oliepriser og en stærk rubel som årsag .
• Januar–maj: indtægterne lå på omkring 3 billioner rubler, et fald på ca. 30 % i forhold til året før .
• Rekordeksport, faldende indkomst: Russisk råolieeksport med skib nåede en krigsrekord på 4,13 millioner tønder om dagen i slutningen af juni, men den samlede ugentlige værdi af disse forsendelser faldt til 1,9 milliarder dollars – det laveste siden marts .

Mekanismen er ligetil: Tabet af omkring en tredjedel af Ruslands raffinaderikapacitet har tvunget mere råolie ud på markedet til stærkt rabatterede priser, samtidig med at de globale oliepriser er faldet . Argus vurderede Urals, Ruslands vigtigste eksportkvalitet, til 44,96 dollars per tønde den 26. juni – 40 % under starten af juni og mindre end halvdelen af aprils top på 115 dollars .

Eksplosiv stigning i militærudgifter: 30 % vækst, 12 % af BNP

På udgiftssiden er billedet endnu mere grelt:

• Militærudgifterne steg 30 % i 1. kvartal 2026 sammenlignet med 1. kvartal 2025 og nåede 12 % af BNP . Forsvarsudgifterne udgør nu næsten halvdelen af det nationale budget, ifølge analytikere fra det tyske institut for internationale og sikkerhedspolitiske anliggender .
• Finansministeriet tilskrev selv det voksende underskud til "forudbetalinger relateret til eskalerede militærudgifter med henblik på at opretholde konflikten i Ukraine" .
• Alene i marts 2026 øgede regeringen udgifterne med 44 % i forhold til året før (4,7 billioner rubler mod 3,25 billioner) .

Resultatet er et strukturelt finanspolitisk hul: Indtægterne er strukturelt presset af rabatteret olie og vestlige prislofter, mens udgifterne er strukturelt oppustet af krigen – en skævhed, som tallene for seks måneder bekræfter ikke er midlertidig.

Bredere økonomisk pres: Høje renter, arbejdskraftmangel og stilstand

Analytikere og embedsmænd peger på flere forhold, der gør underskuddet sværere at lukke:

• Høje renter: Den russiske centralbanks ledende rente er fortsat høj for at bekæmpe inflation, hvilket fortrænger private kreditinvesteringer . Carnegie Endowment bemærkede, at renterne vil forblive høje, da den private efterspørgsel "effektivt fortrænges af staten" .
• Arbejdskraftmangel: Krigen og emigration har skabt en akut arbejdskraftmangel, som af Finlands Bank er beskrevet som "ubarmhjertig" . Dette begrænser den ikke-militære produktion og nærer løninflationen.
• Svære prioriteringer: Finansminister Anton Siluanov bekræftede, at regeringen gennemgår budgettet og overvejer besparelser uden for forsvars- og socialområdet – et signal om, at regimet er klar over, at det ikke kan opretholde den nuværende kurs i det uendelige . En kommentar fra Reuters beskrev forsvarsudgifterne som "kvælende for centralregeringens budget" .
• Økonomisk vækst stagnerer: De officielle vækstprognoser for 2026 er blevet skåret ned til blot 0,4 %, og 1. kvartal viste en kontraktion på 0,3 % på trods af massive statsudgifter .

Nøgletal i overblik

Kernen i historien er bekræftet: En indtægtskrise (faldende oliepriser og dybe rabatter, der underminerer rekordstore eksportmængder) kombineret med en udgiftseksplosion (militærdrevet) har blæst et hul i Ruslands budget, der allerede er 51–55 % større end regeringens eget mål for hele året efter bare fire til seks måneder – og der er ingen korrektion i sigte .

To strukturelle kræfter – et indtægtskollaps og en eksplosion i udgifterne – har revet et gabende hul i Ruslands budget, og intet tyder på, at det vender lige foreløbig.

Kollapsende olie- og gasindtægter: Volumen op, indtægt ned

På trods af rekordstore mængder råolie er Ruslands skatteindtægter fra olie og gas styrtdykket:

• Januar 2026: olie- og gasindtægterne blev halveret i forhold til året før og nåede det laveste niveau siden juli 2020 .
• 1. kvartal 2026: indtægterne faldt 45,4 % i forhold til samme periode året før; Finansministeriet pegede på faldende globale oliepriser og en stærk rubel som årsag .
• Januar–maj: indtægterne lå på omkring 3 billioner rubler, et fald på ca. 30 % i forhold til året før .
• Rekordeksport, faldende indkomst: Russisk råolieeksport med skib nåede en krigsrekord på 4,13 millioner tønder om dagen i slutningen af juni, men den samlede ugentlige værdi af disse forsendelser faldt til 1,9 milliarder dollars – det laveste siden marts .

Mekanismen er ligetil: Tabet af omkring en tredjedel af Ruslands raffinaderikapacitet har tvunget mere råolie ud på markedet til stærkt rabatterede priser, samtidig med at de globale oliepriser er faldet . Argus vurderede Urals, Ruslands vigtigste eksportkvalitet, til 44,96 dollars per tønde den 26. juni – 40 % under starten af juni og mindre end halvdelen af aprils top på 115 dollars .

Eksplosiv stigning i militærudgifter: 30 % vækst, 12 % af BNP

På udgiftssiden er billedet endnu mere grelt:

• Militærudgifterne steg 30 % i 1. kvartal 2026 sammenlignet med 1. kvartal 2025 og nåede 12 % af BNP . Forsvarsudgifterne udgør nu næsten halvdelen af det nationale budget, ifølge analytikere fra det tyske institut for internationale og sikkerhedspolitiske anliggender .
• Finansministeriet tilskrev selv det voksende underskud til "forudbetalinger relateret til eskalerede militærudgifter med henblik på at opretholde konflikten i Ukraine" .
• Alene i marts 2026 øgede regeringen udgifterne med 44 % i forhold til året før (4,7 billioner rubler mod 3,25 billioner) .

Resultatet er et strukturelt finanspolitisk hul: Indtægterne er strukturelt presset af rabatteret olie og vestlige prislofter, mens udgifterne er strukturelt oppustet af krigen – en skævhed, som tallene for seks måneder bekræfter ikke er midlertidig.

Bredere økonomisk pres: Høje renter, arbejdskraftmangel og stilstand

Analytikere og embedsmænd peger på flere forhold, der gør underskuddet sværere at lukke:

• Høje renter: Den russiske centralbanks ledende rente er fortsat høj for at bekæmpe inflation, hvilket fortrænger private kreditinvesteringer . Carnegie Endowment bemærkede, at renterne vil forblive høje, da den private efterspørgsel "effektivt fortrænges af staten" .
• Arbejdskraftmangel: Krigen og emigration har skabt en akut arbejdskraftmangel, som af Finlands Bank er beskrevet som "ubarmhjertig" . Dette begrænser den ikke-militære produktion og nærer løninflationen.
• Svære prioriteringer: Finansminister Anton Siluanov bekræftede, at regeringen gennemgår budgettet og overvejer besparelser uden for forsvars- og socialområdet – et signal om, at regimet er klar over, at det ikke kan opretholde den nuværende kurs i det uendelige . En kommentar fra Reuters beskrev forsvarsudgifterne som "kvælende for centralregeringens budget" .
• Økonomisk vækst stagnerer: De officielle vækstprognoser for 2026 er blevet skåret ned til blot 0,4 %, og 1. kvartal viste en kontraktion på 0,3 % på trods af massive statsudgifter .

Nøgletal i overblik

Kernen i historien er bekræftet: En indtægtskrise (faldende oliepriser og dybe rabatter, der underminerer rekordstore eksportmængder) kombineret med en udgiftseksplosion (militærdrevet) har blæst et hul i Ruslands budget, der allerede er 51–55 % større end regeringens eget mål for hele året efter bare fire til seks måneder – og der er ingen korrektion i sigte .