FN sætter Israel på sortliste over seksuel vold: Palæstinensisk udsending kræver handling

Rapporten dokumenterer 31 tilfælde af seksuel vold, som tilskrives israelske styrker, herunder seksuelle overgreb mod tilbageholdte palæstinensere. 13 af tilfældene fandt sted i 2025, mens 18 blev dokumenteret i 2023 og 2024. De berørte var 14 mænd, syv kvinder, ni drenge og én pige fra Gaza og Vestbredden .

På listen står blandt andre Israels forsvarsstyrker, det israelske fængselsvæsen – herunder Nachshon-enheden og Keter-specialstyrkerne – Israels sikkerhedsagentur Shin Bet samt politiets antiterrorenhed . FN-rapporten beskriver blandt andet gentagne gruppevoldtægter og seksuel vold anvendt som tortur .

En global stigning i konfliktrelateret seksuel vold

Rapporten beskriver samtidig en markant global stigning. FN verificerede i 2025 næsten 10.000 tilfælde af konfliktrelateret seksuel vold – mere end dobbelt så mange som året før. FN’s særlige repræsentant Pramila Patten sagde, at sagerne var præget af “ekstrem brutalitet” og i overvejende grad ramte kvinder og piger .

I alt er 77 stats- og ikke-statslige aktører nævnt i rapportens bilag .

Mansour kræver ansvarlighed og adgang for efterforskere

Under Sikkerhedsrådets debat om konfliktrelateret seksuel vold den 9. juli 2026 krævede Palæstinas permanente observatør ved FN, Riyad Mansour, at rådet holder Israel ansvarlig for overgreb mod palæstinensere. Han opfordrede også til, at internationale efterforskere får uhindret adgang til de besatte palæstinensiske områder .

“Sikkerhedsrådet kan ikke forholde sig tavst. Det bør handle,” sagde Mansour. Han understregede, at de ansvarlige for seksuel vold skal retsforfølges, og at straffrihed ikke længere bør accepteres .

Israels reaktion: FN beskyldes for politisk slagside

Israel reagerede skarpt på opførelsen på listen. Israels FN-ambassadør Danny Danon beskyldte FN for uretmæssigt at udpege Israel og hævdede, at Guterres var blevet udsat for et kraftigt politisk pres for at inkludere Israel, efter at Hamas allerede var blevet føjet til listen .

Danon meddelte, at Israel ville afbryde forbindelsen til Guterres, og krævede, at FN offentliggjorde interne e-mails og anden kommunikation om beslutningen. Han krævede også, at Pramila Patten træder tilbage . Det israelske udenrigsministerium kaldte opførelsen på listen en “klart forudindtaget og politiseret beslutning” .

Strid om, hvordan oplysningerne blev verificeret

Kritikken blev yderligere skærpet, efter at Patten blev citeret for at sige, at hun ikke personligt havde set bevismaterialet. Hun sagde blandt andet: “Jeg gjorde det klart over for Israel, at jeg ikke ville besøge nogen tilbageholdelsesfacilitet, heller ikke hvis jeg blev tilbudt det. Det er ikke mit kontors ansvar at foretage nogen verificering” .

Udtalelsen blev mødt med skarp kritik fra israelske embedsmænd og andre kommentatorer .

Saudi-Arabien og EU kræver konkrete konsekvenser

Under debatten i Sikkerhedsrådet pressede både Saudi-Arabien og EU på for, at FN’s konklusioner ikke blot bliver symbolske.

Saudi-Arabien, der handlede gennem Organisationen for Islamisk Samarbejde (OIC), hilste FN’s beslutning velkommen og krævede, at opførelsen på listen blev “fulgt op af handling” mod Israel . OIC beskrev beslutningen som en juridisk og humanitær sejr for palæstinensiske ofre og opfordrede det internationale samfund til at holde Israel ansvarlig .

Den Europæiske Union krævede fuld ansvarlighed og uhindret adgang for internationale efterforskere til de besatte palæstinensiske områder. EU understregede, at alle parter – også Israel – skal overholde den internationale humanitære folkeret, og at FN’s konklusioner skal føre til konkrete konsekvenser . Ifølge EU bør opførelsen på listen “ikke forblive symbolsk, men omsættes til meningsfulde ansvarlighedstiltag” .

Hvad betyder FN-listen juridisk?

FN’s liste har stor politisk betydning, men den er ikke i sig selv en domstolsafgørelse. “Sortlisten er ikke en dom,” sagde den internationale juridiske ekspert Harout Ekmanian til Arab News .

Listen kan dog få praktiske konsekvenser. Ifølge FN’s Sikkerhedsrådsresolution 2242 fra 2015 må statsaktører, der gentagne gange optræder i bilagene til generalsekretærens rapporter om konfliktrelateret seksuel vold, ikke deltage i FN’s fredsbevarende operationer .

Hvad sker der nu?

Opførelsen af Israel på listen har forværret det allerede anspændte forhold mellem Israel og FN. Sikkerhedsrådet har endnu ikke truffet formelle beslutninger efter debatten den 9. juli, og medlemmerne drøfter angiveligt mulige næste skridt i uformelle konsultationer .

OIC og EU har signaleret, at de vil fortsætte presset for ansvarlighedsmekanismer. Vejen frem er dog usikker på grund af de dybe geopolitiske splittelser i Sikkerhedsrådet.

FN’s liste er dermed den hidtil mest formelle internationale dokumentation af konfliktrelateret seksuel vold, som tilskrives israelske styrker. Samtidig understreger eksperternes vurdering, at listen ikke erstatter en retlig efterforskning eller en domstolsafgørelse.