Et tegn på, at Trumps personlige diplomati er gået i stå

Kontakten blev ikke fulgt op efter topmødet

Trumps direkte samtale med Putin fandt sted før topmødet – ikke efter det, som mange allierede havde forventet. Dermed blev topmødet ikke efterfulgt af et nyt diplomatisk fremstød, der kunne omsætte møderne i Ankara til konkrete fremskridt .

Det er ikke i sig selv bevis på, at kontakten mellem Washington og Moskva er brudt sammen. Men det sender et tydeligt signal om, at Trumps forsøg på at bruge sin personlige relation til Putin til at skabe momentum i fredsforhandlingerne ikke har givet det forventede resultat.

Trump gav et blandet signal på NATO-topmødet

På topmødet talte Trump offentligt på vegne af Vladimir Putin, kritiserede NATO-landet Spanien og gentog sine krav vedrørende Grønland, som tilhører Kongeriget Danmark . Det skabte et indtryk af, at han i perioder skærmede Moskva mod presset fra alliancen.

Samtidig sagde Trump efter et lukket møde, at der havde været »meget kærlighed« og »meget enighed« blandt NATO-landene. NATO's generalsekretær Mark Rutte fastholdt også, at alliancen var samlet ved topmødets afslutning .

Ingen gennembrud i fredsplanen

Trump foreslog i august 2025 et topmøde mellem Putin og Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj med henblik på at afslutte krigen. Planen brød imidlertid sammen i oktober samme år . Det udeblevne opkald efter Ankara-topmødet tyder på, at fremdriften i et Trump-mæglet forhandlingsspor fortsat er gået i stå.

Hvad fik Ukraine ud af topmødet i Ankara?

Selv om Trump skabte uro blandt de allierede, leverede topmødet flere konkrete resultater for Ukraine:

• Mindst 70 milliarder euro i militær støtte: Europæiske NATO-lande og Canada ventes at yde Ukraine mindst 70 milliarder euro – omkring 80 milliarder dollar – i militær støtte i 2026. Støtten ventes at ligge på et tilsvarende niveau i 2027 .
• Planer om Patriot-produktion i Ukraine: Der blev lagt planer om at give Ukraine en produktionslicens til Patriot-luftforsvarssystemet, så landet på sigt kan fremstille dele af systemet selv .
• 300 millioner dollar til Patriot-missiler: Ukraines præsident Zelenskyj bekræftede en ny bevilling til PAC-3-interceptormissiler, som bruges i Patriot-systemerne .
• Rusland betegnet som en langsigtet trussel: NATO's erklæring beskrev formelt Rusland som en vedvarende sikkerhedstrussel mod det euro-atlantiske område .
• Synlige interne spændinger: Trumps krav om at afbryde handelsforbindelserne med Spanien og hans gentagne krav på Grønland skabte flere gange kaos omkring topmødet, selv om NATO-ledelsen efterfølgende fremhævede alliancens enighed .

Putin ser ud til at vælge eskalering frem for forhandling

Reuters skrev den 9. juli med henvisning til tre kilder tæt på Kreml, at Putin afviser opfordringer til fredsforhandlinger. Kilderne vurderede samtidig, at der er »høj sandsynlighed« for, at konflikten bliver optrappet i de kommende måneder .

Flere forhold kan være med til at forklare udviklingen:

• Ukrainske angreb langt inde i Rusland: Ukrainske droneangreb mod russiske olieraffinaderier og havne har ifølge rapporteringen styrket Putins vilje til at fortsætte krigen frem for at indgå kompromiser . En opgørelse omtalt i forbindelse med topmødet angiver 194 angreb mod russiske raffinaderier i 2026 – 11 gange flere end i 2025 .
• Risiko for »horisontal eskalering«: Analytikere i blandt andet CNN og The Telegraph har advaret om, at Rusland kan forsøge at udvide konflikten gennem hybride angreb mod NATO's østlige flanke, eksempelvis i Baltikum eller Polen, i stedet for at acceptere et fastlåst frontafsnit i Ukraine .
• En prøve af NATO's sammenhold: Vestlige efterretningstjenester vurderer, at Rusland kan gennemføre en begrænset hybrid operation mod et NATO-land for at teste alliancens sammenhold. Trumps optræden på topmødet har samtidig skabt nye spørgsmål om, hvor pålideligt USA vil stå bag alliancen .

Konklusion

Det manglende opkald er det seneste tegn på, at Trumps personlige diplomati med Putin ikke har skabt et gennembrud. Ankara-topmødet gav Ukraine betydelige nye løfter om militær støtte og mulighed for Patriot-produktion, men det har ikke trukket Putin tættere på forhandlingsbordet.

Tværtimod peger de seneste meldinger fra kilder tæt på Kreml på, at Rusland kan være på vej ind i en farligere fase af krigen – med større risiko for både en optrapning i Ukraine og hybride provokationer mod NATO.

Et tegn på, at Trumps personlige diplomati er gået i stå

Kontakten blev ikke fulgt op efter topmødet

Trumps direkte samtale med Putin fandt sted før topmødet – ikke efter det, som mange allierede havde forventet. Dermed blev topmødet ikke efterfulgt af et nyt diplomatisk fremstød, der kunne omsætte møderne i Ankara til konkrete fremskridt .

Det er ikke i sig selv bevis på, at kontakten mellem Washington og Moskva er brudt sammen. Men det sender et tydeligt signal om, at Trumps forsøg på at bruge sin personlige relation til Putin til at skabe momentum i fredsforhandlingerne ikke har givet det forventede resultat.

Trump gav et blandet signal på NATO-topmødet

På topmødet talte Trump offentligt på vegne af Vladimir Putin, kritiserede NATO-landet Spanien og gentog sine krav vedrørende Grønland, som tilhører Kongeriget Danmark . Det skabte et indtryk af, at han i perioder skærmede Moskva mod presset fra alliancen.

Samtidig sagde Trump efter et lukket møde, at der havde været »meget kærlighed« og »meget enighed« blandt NATO-landene. NATO's generalsekretær Mark Rutte fastholdt også, at alliancen var samlet ved topmødets afslutning .

Ingen gennembrud i fredsplanen

Trump foreslog i august 2025 et topmøde mellem Putin og Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj med henblik på at afslutte krigen. Planen brød imidlertid sammen i oktober samme år . Det udeblevne opkald efter Ankara-topmødet tyder på, at fremdriften i et Trump-mæglet forhandlingsspor fortsat er gået i stå.

Hvad fik Ukraine ud af topmødet i Ankara?

Selv om Trump skabte uro blandt de allierede, leverede topmødet flere konkrete resultater for Ukraine:

• Mindst 70 milliarder euro i militær støtte: Europæiske NATO-lande og Canada ventes at yde Ukraine mindst 70 milliarder euro – omkring 80 milliarder dollar – i militær støtte i 2026. Støtten ventes at ligge på et tilsvarende niveau i 2027 .
• Planer om Patriot-produktion i Ukraine: Der blev lagt planer om at give Ukraine en produktionslicens til Patriot-luftforsvarssystemet, så landet på sigt kan fremstille dele af systemet selv .
• 300 millioner dollar til Patriot-missiler: Ukraines præsident Zelenskyj bekræftede en ny bevilling til PAC-3-interceptormissiler, som bruges i Patriot-systemerne .
• Rusland betegnet som en langsigtet trussel: NATO's erklæring beskrev formelt Rusland som en vedvarende sikkerhedstrussel mod det euro-atlantiske område .
• Synlige interne spændinger: Trumps krav om at afbryde handelsforbindelserne med Spanien og hans gentagne krav på Grønland skabte flere gange kaos omkring topmødet, selv om NATO-ledelsen efterfølgende fremhævede alliancens enighed .

Putin ser ud til at vælge eskalering frem for forhandling

Reuters skrev den 9. juli med henvisning til tre kilder tæt på Kreml, at Putin afviser opfordringer til fredsforhandlinger. Kilderne vurderede samtidig, at der er »høj sandsynlighed« for, at konflikten bliver optrappet i de kommende måneder .

Flere forhold kan være med til at forklare udviklingen:

• Ukrainske angreb langt inde i Rusland: Ukrainske droneangreb mod russiske olieraffinaderier og havne har ifølge rapporteringen styrket Putins vilje til at fortsætte krigen frem for at indgå kompromiser . En opgørelse omtalt i forbindelse med topmødet angiver 194 angreb mod russiske raffinaderier i 2026 – 11 gange flere end i 2025 .
• Risiko for »horisontal eskalering«: Analytikere i blandt andet CNN og The Telegraph har advaret om, at Rusland kan forsøge at udvide konflikten gennem hybride angreb mod NATO's østlige flanke, eksempelvis i Baltikum eller Polen, i stedet for at acceptere et fastlåst frontafsnit i Ukraine .
• En prøve af NATO's sammenhold: Vestlige efterretningstjenester vurderer, at Rusland kan gennemføre en begrænset hybrid operation mod et NATO-land for at teste alliancens sammenhold. Trumps optræden på topmødet har samtidig skabt nye spørgsmål om, hvor pålideligt USA vil stå bag alliancen .

Konklusion

Det manglende opkald er det seneste tegn på, at Trumps personlige diplomati med Putin ikke har skabt et gennembrud. Ankara-topmødet gav Ukraine betydelige nye løfter om militær støtte og mulighed for Patriot-produktion, men det har ikke trukket Putin tættere på forhandlingsbordet.

Tværtimod peger de seneste meldinger fra kilder tæt på Kreml på, at Rusland kan være på vej ind i en farligere fase af krigen – med større risiko for både en optrapning i Ukraine og hybride provokationer mod NATO.