Trumps direkte samtale med Putin fandt sted før topmødet – ikke efter det, som mange allierede havde forventet. Dermed blev topmødet ikke efterfulgt af et nyt diplomatisk fremstød, der kunne omsætte møderne i Ankara til konkrete fremskridt .
Det er ikke i sig selv bevis på, at kontakten mellem Washington og Moskva er brudt sammen. Men det sender et tydeligt signal om, at Trumps forsøg på at bruge sin personlige relation til Putin til at skabe momentum i fredsforhandlingerne ikke har givet det forventede resultat.
På topmødet talte Trump offentligt på vegne af Vladimir Putin, kritiserede NATO-landet Spanien og gentog sine krav vedrørende Grønland, som tilhører Kongeriget Danmark . Det skabte et indtryk af, at han i perioder skærmede Moskva mod presset fra alliancen.
Samtidig sagde Trump efter et lukket møde, at der havde været »meget kærlighed« og »meget enighed« blandt NATO-landene. NATO's generalsekretær Mark Rutte fastholdt også, at alliancen var samlet ved topmødets afslutning .
Trump foreslog i august 2025 et topmøde mellem Putin og Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj med henblik på at afslutte krigen. Planen brød imidlertid sammen i oktober samme år . Det udeblevne opkald efter Ankara-topmødet tyder på, at fremdriften i et Trump-mæglet forhandlingsspor fortsat er gået i stå.
Selv om Trump skabte uro blandt de allierede, leverede topmødet flere konkrete resultater for Ukraine:
Reuters skrev den 9. juli med henvisning til tre kilder tæt på Kreml, at Putin afviser opfordringer til fredsforhandlinger. Kilderne vurderede samtidig, at der er »høj sandsynlighed« for, at konflikten bliver optrappet i de kommende måneder .
Flere forhold kan være med til at forklare udviklingen:
Det manglende opkald er det seneste tegn på, at Trumps personlige diplomati med Putin ikke har skabt et gennembrud. Ankara-topmødet gav Ukraine betydelige nye løfter om militær støtte og mulighed for Patriot-produktion, men det har ikke trukket Putin tættere på forhandlingsbordet.
Tværtimod peger de seneste meldinger fra kilder tæt på Kreml på, at Rusland kan være på vej ind i en farligere fase af krigen – med større risiko for både en optrapning i Ukraine og hybride provokationer mod NATO.