»Send dem tilbage« i EU-Parlamentet: Det skete efter afstemningen om den nye returforordning

Hvad skete der med Roberta Metsola?

Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola, blev efterfølgende presset til at reagere på episoden. En række civilsamfundsorganisationer mødtes med hendes kabinet og krævede sanktioner, mens den liberale Renew Europe-gruppe bad hende overveje disciplinære tiltag mod de medlemmer, der deltog i råbene .

Rapporter har desuden peget på, at mindst to medlemmer – Finlands Sebastian Tynkkänen og Danmarks Kristoffer Storm – blev undersøgt efter beskyldninger om racistiske udtalelser og chikane på nettet. En officiel klage blev sendt til Metsola .

Det er dog vigtigt at skelne mellem den politiske kritik og det, der faktisk er dokumenteret offentligt: De gennemgåede nyhedsrapporter indeholder ikke et direkte, verificerbart citat, hvor Metsola selv varsler bestemte sanktioner eller disciplinære straffe. Presset for sanktioner kom primært fra NGO’er og politiske grupper og blev rettet mod hendes kontor . Den præcise status for eventuelle disciplinærsager er fortsat uklar.

Amnestys kritik af både råbene og loven

Amnesty International France og andre menneskerettighedsorganisationer fordømte råbene »send dem tilbage« som diskriminerende og umenneskeliggørende retorik. Kritikerne mener, at den slags sprogbrug kan være med til at normalisere fremmedfjendskhed i en af EU’s vigtigste demokratiske institutioner .

Organisationen rettede også hård kritik mod selve returforordningen. Amnesty beskrev den som »straffende« og som en trussel mod grundlæggende rettigheder . Ifølge kritikken udvider reglerne mulighederne for frihedsberøvelse og gør det muligt at holde personer tilbage i op til 24 måneder, med mulighed for forlængelser på yderligere seks måneder .

Amnesty har især fremhævet risikoen for, at reglerne:

• gør det muligt at oprette såkaldte returcentre i lande uden for EU, hvor personer kan tilbageholdes på ubestemt tid ;
• giver myndigheder adgang til at foretage husundersøgelser og beslaglægge ejendele, hvis personer ikke samarbejder om en udsendelse ;
• kan føre til frihedsberøvelse af familier med børn, eftersom det kun er uledsagede mindreårige, der udtrykkeligt er undtaget fra frihedsberøvelse i returcentre ;
• kan svække princippet om non-refoulement – det internationale forbud mod at sende mennesker tilbage til lande, hvor de risikerer forfølgelse .

International Rescue Committee har kaldt returcentrene »juridiske sorte huller«, fordi det kan blive svært at sikre effektiv kontrol og rettigheder uden for EU’s territorium . En koalition af 70 menneskerettighedsorganisationer har samtidig advaret om, at reformen kan føre til en form for immigrationshåndhævelse efter amerikansk forbillede .

En ny politisk alliance om migration

Afstemningen blev vedtaget, efter at den borgerligt-konservative Det Europæiske Folkeparti (EPP) fik støtte fra højreorienterede og højreekstreme grupper, blandt andre ECR og Patriots for Europe . Italiens premierminister Giorgia Meloni kaldte resultatet »en stor succes« .

Den tyske parlamentariker Michael Bloss beskrev derimod stemningen i salen som en »lynchstemning« og kaldte den skammelig . Episoden blev dermed ikke kun en strid om en enkelt formulering, men også et synligt symbol på den dybe politiske splittelse om EU’s migrationspolitik.

Hvad sker der nu?

Parlamentets godkendelse er ikke det sidste formelle skridt. Reglerne skal fortsat godkendes af regeringerne i EU’s 27 medlemslande, før de kan gennemføres fuldt ud .

Organisationer som Amnesty International, Læger uden Grænser, Oxfam og ILGA-Europe har opfordret Metsola til at tage tydeligere afstand fra den diskriminerende retorik og sikre, at de nye regler gennemføres med respekt for grundlæggende rettigheder .