Uden OPEC-kvoter har Abu Dhabis statslige energiselskab, ADNOC, fået større frihed til at udnytte den kapacitet, der gennem flere år er blevet bygget op.
ADNOC har fremskyndet planer om at tildele vækst- og produktionskontrakter for op mod 55 milliarder dollar over de kommende år O. Selskabets upstream-chef, Musabbeh al-Kaabi, beskrev udmeldelsen som en ”suveræn beslutning”, der skulle varetage UAE’s langsigtede strategiske og økonomiske interesser R.
ADNOC sigter mod en olieproduktionskapacitet på 5 millioner tønder om dagen. Det Internationale Energiagentur, IEA, forventer desuden, at UAE’s faktiske olieproduktion kan overstige 5 millioner tønder dagligt næste år RR.
Selskabet ventes også at gå videre med såkaldte unconventional-projekter – olie- og gasprojekter med en tilgang, der minder om skiferproduktion – som tidligere var begrænset af OPEC+’s kvotesystem R.
Udmeldelsen kom ikke ud af det blå. UAE havde i årevis været utilfreds med den produktionsbaseline, som OPEC+ brugte til at fastsætte landets kvote.
Ifølge analyser havde landet omkring 1 million tønder om dagen i uudnyttet kapacitet, selv om ADNOC havde investeret massivt i at udvide produktionen ANK. UAE var sammen med Saudi-Arabien det eneste OPEC-medlem med betydelig ekstra kapacitet, der hurtigt kunne bringes i spil, men kvoterne begrænsede produktionen til omkring 3-3,5 millioner tønder om dagen RK.
UAE orienterede ikke Saudi-Arabien eller andre medlemslande, før beslutningen blev offentliggjort 28. april. Dermed sluttede 59 års medlemskab efter en proces, der af flere blev beskrevet som afsluttet med ”ét telefonopkald” RN.
Bag beslutningen lå ifølge kilderne en vurdering af, at UAE havde udviklet sig ud over OPEC’s rammer. Landet mente ikke længere, at organisationens kvotesystem tjente dets nationale interesser, især ikke mens investeringerne i produktionskapacitet fortsatte RA.
Tre dage efter udmeldelsen vedtog syv OPEC+-lande – Saudi-Arabien, Rusland, Irak, Kuwait, Kasakhstan, Algeriet og Oman – en samlet kvoteforhøjelse på 188.000 tønder om dagen for juni RBA.
Forhøjelsen var beskeden og i høj grad symbolsk. Den skulle signalere, at alliancen fortsat kunne koordinere sin politik, selv efter at UAE havde forladt gruppen BR.
UAE’s exit fjernede samtidig omkring 3,5 millioner tønder om dagen fra alliancens tidligere kvotebaseline og svækkede OPEC+’s indflydelse på det globale udbud og oliepriserne RRT. Delegater og eksperter vurderede dog, at de tilbageværende medlemmer foreløbig ville forsøge at holde sammen R.
Når UAE kan producere uden for kvoterne, øges konkurrencen mellem Golfens olieproducenter. Det kan lægge et ekstra nedadgående pres på priserne, især hvis andre producenter også forsøger at hæve deres eksport RI.
Den mest konkrete trussel mod OPEC’s sammenhold kom efterfølgende fra Irak. Landet signalerede i slutningen af juni, at det kan forlade organisationen, hvis det ikke får lov til at producere mere frit IE.
Et irakisk exit ville fjerne verdens sjette største råolieproducent fra kartellets produktionsdisciplin og efterlade Saudi-Arabien mere isoleret som organisationens håndhæver I.
Også Kuwait, Kasakhstan og andre lande med mulighed for at øge produktionen kan få et stærkere incitament til at kræve højere kvoter. Analytikere har derfor peget på, at OPEC+ kan være på vej fra et disciplineret kartel mod en langt løsere sammenslutning O.
UAE’s udtræden var den fjerde afgang fra OPEC+ i de senere år efter Angola, Ecuador og Qatar – men den klart største målt på produktionskapacitet R. Der er endnu ikke tegn på et fuldt dominoeffekt, og gruppen ventes foreløbig at bestå. Iraks trussel viser dog, at UAE’s beslutning kan få bredere konsekvenser, hvis de øvrige medlemmer ikke får større frihed til at øge produktionen RIE.
UAE’s farvel til OPEC blev hurtigt fulgt af en kraftig stigning i både produktion og eksport. Beslutningen har samtidig givet ADNOC grønt lys til at fremskynde milliardinvesteringer og arbejde mod en kapacitet på mindst 5 millioner tønder om dagen.
For OPEC+ er prisen en svækket kontrol over udbuddet og et vanskeligere samarbejde med medlemmer, der selv ønsker at udnytte deres voksende kapacitet. Indtil videre holder alliancen sammen, men Iraks udmeldinger viser, at spændingerne er blevet markant større.