Storbritanniens separate forhandlinger om at tilslutte sig SAFE var allerede brudt sammen i november 2025. London afviste at betale det milliardstore adgangsgebyr, som EU krævede – først rapporteret at være så højt som 6,5 milliarder euro – og forhandlingerne faldt til jorden.
Efterfølgende ansøgte Frankrig om lån for i alt 16,2 milliarder euro fra SAFE-fonden til en række forsvarsprojekter, herunder flere, der involverer fælles produktion med Storbritannien. Den Europæiske Kommission godkendte dog kun 15,1 milliarder euro, hvilket efterlod et hul på cirka 1,1 milliarder euro.
Ifølge tre kilder med kendskab til sagen, som har talt med Financial Times, skyldes hullet, at flere projekter med tilknytning til Storbritannien ikke kunne opfylde de strenge kriterier, som Frankrig selv havde kæmpet for at få indført.
Frankrig pressede på for hårde adgangskriterier for at holde britiske forsvarsvirksomheder på afstand af EU-finansierede forsvarsinvesteringer. Men de samme regler fangede Frankrigs egne tæt sammenvævede projekter. Fordi så mange franske forsvarsprogrammer er afhængige af britiske partnere og komponenter – især inden for missilproduktion gennem MBDA – diskvalificerede restriktionerne netop den type samarbejdsprojekter, som Paris havde planlagt at finansiere. Nettoresultatet: Frankrig mistede adgangen til cirka 1,1 milliarder euro af sine egne lavrentelån og kan nu ikke finansiere flere planlagte fransk-britiske våbenprojekter.