Frankrigs strategiske selvmål: Forsøget på at blokere Storbritannien fra EU's SAFE-fond endte med at koste Paris 1,1 milliarder euro

Baggrund: Frankrigs forsøg på at lukke af for briterne

Frankrig var en af de største fortalere for skrappe adgangskriterier til SAFE. Denne fond, der blev lanceret i maj 2025, har til formål at rejse 150 milliarder euro gennem EU-garanterede lån til fælles europæiske forsvarsprojekter. Den centrale regel, som Frankrig kæmpede for, kræver, at mindst 65 procent af et projekts værdi stammer fra EU-medlemslande, Norge eller Ukraine. Indhold fra tredjelande, herunder Storbritannien, må maksimalt udgøre 35 procent.

Flere medier, med henvisning til Financial Times, beskriver disse regler som en bevidst barriere for britiske virksomheder. Frankrig argumenterede for, at fonden skulle motivere regeringer til at "købe europæisk" i stedet for at sende penge til britiske produktionslinjer.

Storbritanniens separate forhandlinger om at tilslutte sig SAFE var allerede brudt sammen i november 2025. London afviste at betale det milliardstore adgangsgebyr, som EU krævede – først rapporteret at være så højt som 6,5 milliarder euro – og forhandlingerne faldt til jorden.

Bagslaget: Frankrig mister 1,1 milliarder euro af egne lån

Efterfølgende ansøgte Frankrig om lån for i alt 16,2 milliarder euro fra SAFE-fonden til en række forsvarsprojekter, herunder flere, der involverer fælles produktion med Storbritannien. Den Europæiske Kommission godkendte dog kun 15,1 milliarder euro, hvilket efterlod et hul på cirka 1,1 milliarder euro.

Ifølge tre kilder med kendskab til sagen, som har talt med Financial Times, skyldes hullet, at flere projekter med tilknytning til Storbritannien ikke kunne opfylde de strenge kriterier, som Frankrig selv havde kæmpet for at få indført.

Nøgleprojekter, der blev diskvalificeret

• MBDA-projekter: Den fransk-britiske missilproducent MBDA's fælles produktionslinjer var blandt dem, der blev erklæret uegnede. MBDA's britiske aktiviteter talte imod støtteberettigelsen under SAFE's regler, hvilket begrænsede fondens mulighed for at finansiere virksomhedens grænseoverskridende arbejde.
• Storm Shadow/SCALP-krydsermissiler: Projekter knyttet til produktionen af disse langtrækkende missiler, som både Storbritannien og Frankrig allerede har leveret til Ukraine, blev også ramt. MBDA står bag Storm Shadow/SCALP, og den fælles udvikling og produktion involverer både britiske og franske faciliteter.

Kæden af årsag og virkning

Konklusion: Et strategisk selvmål

Frankrig pressede på for hårde adgangskriterier for at holde britiske forsvarsvirksomheder på afstand af EU-finansierede forsvarsinvesteringer. Men de samme regler fangede Frankrigs egne tæt sammenvævede projekter. Fordi så mange franske forsvarsprogrammer er afhængige af britiske partnere og komponenter – især inden for missilproduktion gennem MBDA – diskvalificerede restriktionerne netop den type samarbejdsprojekter, som Paris havde planlagt at finansiere. Nettoresultatet: Frankrig mistede adgangen til cirka 1,1 milliarder euro af sine egne lavrentelån og kan nu ikke finansiere flere planlagte fransk-britiske våbenprojekter.