Studiet målte ressourceforbruget for eksisterende AI-agenter og fandt en skarp forskel. Når en stor sprogmodel (LLM) med 70 milliarder parametre – svarende til niveauet for nutidens mest avancerede kommercielle tjenester – blev brugt, brugte en AI-agent i gennemsnit 348,41 watt-timer (Wh) pr. forespørgsel. En traditionel generativ AI-chatbot, der udførte den samme enkelte spørgsmål-svar-opgave, brugte kun omkring 2,55 Wh. Det er en multiplikator på cirka 136,5 til 136,6 gange . Nogle engelsksprogede rapporter runder dette op til 137 gange .
I modsætning til en chatbot, der besvarer ét spørgsmål i ét gennemløb, planlægger en AI-agent autonomt, søger information, beregner, udfører kode og gentager flere trin for at fuldføre en opgave . Hvert trin kræver en separat LLM-beregning, hvilket mangedobler både beregningsbehov og energiforbrug. Studiet viste, at AI-agenter i gennemsnit kalder den underliggende LLM 9,2 gange oftere end en standard chatbot-proces . Svartiden steg tilsvarende med op til 153,7 gange .
En central ineffektivitet opstår, fordi AI-agenter bruger eksterne værktøjer. I de perioder, hvor agenten venter på svar fra f.eks. en søgemaskine eller en regnemaskine, holder GPU'erne (grafikkortene) stille. Denne inaktive tid udgjorde op til 54,5 % af den samlede eksekveringstid i forsøgene . Det betyder, at avancerede og dyre GPU'er bruger mere end halvdelen af tiden på at vente i stedet for at regne.
Studiet ekstrapolerede disse tal til en fremtid, hvor AI-agenter bliver lige så udbredte som almindelige søgninger. Hvis der dagligt blev sendt 13,7 milliarder AI-agent-forespørgsler – svarende til antallet af Google-søgninger i dag – anslås det samlede strømbehov til datacentre at være omkring 198,9 gigawatt (GW) . Til sammenligning svarer det til cirka halvdelen af USA's gennemsnitlige, samlede elforbrug og ligger langt over de nuværende planer for AI-datacentre i GW-størrelse .
Datacentre står allerede for skønsmæssigt 2,5-3,7 % af de globale drivhusgasudledninger – mere end luftfartsindustrien . Med AI's voksende andel af dette forbrug, og i særdeleshed med udsigten til strømkrævende AI-agenter, advarer forskerne om, at uden effektivitetsforbedringer kan AI's elforbrug stige med en faktor på over 24 sammenlignet med i dag . Det lægger et massivt pres på klimaets net-zero-mål og kræver samtidig store investeringer i vedvarende energi og energieffektiv hardware.
Det er vigtigt at understrege, at tallet på 348,41 Wh gælder for en stor model på 70 milliarder parametre ved nuværende kommerciel standard. Mindre eller mere effektive modeller og bedre hardware vil kunne reducere forbruget markant. Studiet er en måling og en advarsel – ikke en spådom – men det sender et klart signal om, at ukontrolleret udbredelse af agent-baseret AI udgør en betydelig energi- og emissionsrisiko .
Studiet målte ressourceforbruget for eksisterende AI-agenter og fandt en skarp forskel. Når en stor sprogmodel (LLM) med 70 milliarder parametre – svarende til niveauet for nutidens mest avancerede kommercielle tjenester – blev brugt, brugte en AI-agent i gennemsnit 348,41 watt-timer (Wh) pr. forespørgsel. En traditionel generativ AI-chatbot, der udførte den samme enkelte spørgsmål-svar-opgave, brugte kun omkring 2,55 Wh. Det er en multiplikator på cirka 136,5 til 136,6 gange . Nogle engelsksprogede rapporter runder dette op til 137 gange .
I modsætning til en chatbot, der besvarer ét spørgsmål i ét gennemløb, planlægger en AI-agent autonomt, søger information, beregner, udfører kode og gentager flere trin for at fuldføre en opgave . Hvert trin kræver en separat LLM-beregning, hvilket mangedobler både beregningsbehov og energiforbrug. Studiet viste, at AI-agenter i gennemsnit kalder den underliggende LLM 9,2 gange oftere end en standard chatbot-proces . Svartiden steg tilsvarende med op til 153,7 gange .
En central ineffektivitet opstår, fordi AI-agenter bruger eksterne værktøjer. I de perioder, hvor agenten venter på svar fra f.eks. en søgemaskine eller en regnemaskine, holder GPU'erne (grafikkortene) stille. Denne inaktive tid udgjorde op til 54,5 % af den samlede eksekveringstid i forsøgene . Det betyder, at avancerede og dyre GPU'er bruger mere end halvdelen af tiden på at vente i stedet for at regne.
Studiet ekstrapolerede disse tal til en fremtid, hvor AI-agenter bliver lige så udbredte som almindelige søgninger. Hvis der dagligt blev sendt 13,7 milliarder AI-agent-forespørgsler – svarende til antallet af Google-søgninger i dag – anslås det samlede strømbehov til datacentre at være omkring 198,9 gigawatt (GW) . Til sammenligning svarer det til cirka halvdelen af USA's gennemsnitlige, samlede elforbrug og ligger langt over de nuværende planer for AI-datacentre i GW-størrelse .
Datacentre står allerede for skønsmæssigt 2,5-3,7 % af de globale drivhusgasudledninger – mere end luftfartsindustrien . Med AI's voksende andel af dette forbrug, og i særdeleshed med udsigten til strømkrævende AI-agenter, advarer forskerne om, at uden effektivitetsforbedringer kan AI's elforbrug stige med en faktor på over 24 sammenlignet med i dag . Det lægger et massivt pres på klimaets net-zero-mål og kræver samtidig store investeringer i vedvarende energi og energieffektiv hardware.
Det er vigtigt at understrege, at tallet på 348,41 Wh gælder for en stor model på 70 milliarder parametre ved nuværende kommerciel standard. Mindre eller mere effektive modeller og bedre hardware vil kunne reducere forbruget markant. Studiet er en måling og en advarsel – ikke en spådom – men det sender et klart signal om, at ukontrolleret udbredelse af agent-baseret AI udgør en betydelig energi- og emissionsrisiko .