Georgiens eneste olieraffinaderi dropper russisk råolie: EU-sanktioner tvinger skifte til centralasiatisk olie

Tidslinje og planlagt skifte til ikke-russiske forsyninger

• Øjeblikkeligt skifte: BSP oplyser, at overgangen til ikke-russisk råolie begynder i august-september 2026 .
• Alternative kilder: BSP's administrerende direktør, David Potskhveria, har udtalt, at raffinaderiet fuldstændigt vil erstatte russisk olie med råolie fra Turkmenistan først og siden Kasakhstan, hvilket vil gøre det muligt at eksportere færdige produkter til EU .
• Udvidelsesplaner: BSP er allerede i gang med at opbygge ekstra kapacitet i Kulevi til at forarbejde centralasiatisk råolie. Den nominelle kapacitet er 1,2 millioner tons om året (ca. 24.000 tønder om dagen), som kan udvides til 1,5 millioner tons afhængigt af råoliens kvalitet .

Historie: Kort, men intens afhængighed af russisk olie

Kulevi-raffinaderiet er et nyt anlæg – det modtog sin første råolietanker i oktober 2025, hvor det russiske firma Russneft leverede 105.000 tons sibirisk råolie som den første sending . Raffinaderiet blev hurtigt fuldstændig afhængigt af russisk råstof , og Georgiens import af russisk olie steg til 225.300 tons i 2025 - det dobbelte af året før . Alene i januar 2026 eksporterede Georgien olieprodukter til en værdi af 56 millioner dollars, som de hævdede var indenlandsk produceret – en stigning på 3.300 procent i forhold til året før, direkte forbundet med Kulevi-raffinaderiets produktion . Undersøgende rapporter kaldte anlægget for en "spøgelsesfabrik", der hjalp Rusland med at omgå sanktioner .

Tæt på EU's sanktioner

I februar 2026 foreslog EU for første gang at indføre sanktioner mod havne i tredjelande, der håndterer russisk olie – herunder Georgiens Kulevi-havn og en havn i Indonesien . EU's 19. og 20. sanktionspakke rettede sig specifikt mod smuthullet, hvor russisk råolie blev forarbejdet i tredjelande og derefter reeksporteret til Europa. Kulevi-terminalen var tæt på at blive inkluderet i udkastet til den 20. pakke . Den 21. januar 2026 trådte EU's forbud mod olieprodukter fremstillet af russisk råolie i kraft, hvilket lukkede et stort hul i sanktionsregimet . En analyse fra KSE Institute bemærkede, at Kulevi var et af de raffinaderier, hvis resterende EU-eksport (ca. 50.000 tønder om dagen i februar-april 2026) var "potentielt problematisk fra et sanktionsperspektiv" . BSP's beslutning var i realiteten en forebyggelse af EU's næste sanktionsbølge: Det var lettere helt at opgive russisk råolie end at risikere at blive sortlistet .

Mængde af forarbejdet råolie i begyndelsen af 2026

BSP rapporterede, at Kulevi-raffinaderiet forarbejdede 650.000 tons råolie i første halvdel af 2026 . Det svarer til ca. 13.000 tønder om dagen, hvilket er en kapacitetsudnyttelse på omkring 54 procent af den nominelle kapacitet på 24.000 tønder om dagen . Raffinaderiet forarbejdede både russisk og noget aserbajdsjansk råolie, ifølge Argus Media .

Baggrund: Ruslands forværrede brændstofkrise

Kulevi-beslutningen kommer i kølvandet på Ruslands værste brændstofkrise i årevis, drevet af ukrainske droneangreb:

• Massivt tab af raffinaderikapacitet: Gentagne ukrainske langdistance-droneangreb har slået cirka en tredjedel af Ruslands raffinaderikapacitet ud, hvilket har reduceret brændstofproduktionen markant .
• Putins egen indrømmelse: Den 28. juni 2026 indrømmede Vladimir Putin offentligt, at Rusland står over for brændstofmangel forårsaget af ukrainske angreb, og sagde, at Kreml vil importere mere brændstof og fremskynde reparationer .
• Krisen tilspidses sommeren 2026: Krisen toppede midt i 2026 med benzindistribution, timeslange køer ved tankstationer, stigende priser og eksportforbud i flere russiske regioner .
• Angrebstempo: I april og maj 2026 gennemførte Ukraine 26 angreb på russiske raffinaderier – samme høje tempo som i august-september 2025 . Et ødelæggende angreb i juni 2026 på Kapotnya-raffinaderiet i Moskva markerede en ny fase i kampagnen .
• IEA havde advaret allerede i oktober 2025 om, at droneangreb ville dæmpe russisk raffinaderidrift frem til mindst midten af 2026 .

Bredere betydning for russiske råolie-eksportkanaler

Lukning af et smuthul i sanktionerne: Kulevi var blevet en central kanal for Rusland til at forarbejde råolie i et tredjeland og sælge færdige produkter til Europa uden at udløse EU's sanktioner mod russisk-forarbejdede produkter. Afhoppet lukker denne rute .

Færre muligheder for russisk råolie: Med Kulevis exit mister Rusland en nærliggende Sortehavs-raffinaderikanal, der forarbejdede 650.000 tons på seks måneder og var klar til at vokse. Moskva har nu færre venligt sindede havne med fungerende raffinaderier, der er villige til at forarbejde dets råolie til videresalg til vestlige markeder .

Strategisk slag i en tid med indre uro: Tabet af denne eksportforarbejdningskanal kommer netop, når Rusland kæmper med at producere nok benzin og diesel derhjemme på grund af droneskader. Hver tønde råolie, der ville være blevet forarbejdet på Kulevi til eksport, har nu endnu større sandsynlighed for at forblive uforarbejdet råolie eller finde en mindre synlig køber .

EU's sanktioner virker: Kulevi-omlægningen er et tydeligt eksempel på, at EU's sanktionspres har opnået den tilsigtede effekt – en operatør i et tredjeland valgte at efterleve reglerne frem for at risikere sekundære sanktioner . Dette skaber en præcedens, der kan lægge pres på andre raffinaderier i Tyrkiet, Indien og andre steder for at skære båndene til russisk råolie.