Kulevi-raffinaderiet er et nyt anlæg – det modtog sin første råolietanker i oktober 2025, hvor det russiske firma Russneft leverede 105.000 tons sibirisk råolie som den første sending . Raffinaderiet blev hurtigt fuldstændig afhængigt af russisk råstof
, og Georgiens import af russisk olie steg til 225.300 tons i 2025 - det dobbelte af året før
. Alene i januar 2026 eksporterede Georgien olieprodukter til en værdi af 56 millioner dollars, som de hævdede var indenlandsk produceret – en stigning på 3.300 procent i forhold til året før, direkte forbundet med Kulevi-raffinaderiets produktion
. Undersøgende rapporter kaldte anlægget for en "spøgelsesfabrik", der hjalp Rusland med at omgå sanktioner
.
I februar 2026 foreslog EU for første gang at indføre sanktioner mod havne i tredjelande, der håndterer russisk olie – herunder Georgiens Kulevi-havn og en havn i Indonesien . EU's 19. og 20. sanktionspakke rettede sig specifikt mod smuthullet, hvor russisk råolie blev forarbejdet i tredjelande og derefter reeksporteret til Europa. Kulevi-terminalen var tæt på at blive inkluderet i udkastet til den 20. pakke
. Den 21. januar 2026 trådte EU's forbud mod olieprodukter fremstillet af russisk råolie i kraft, hvilket lukkede et stort hul i sanktionsregimet
. En analyse fra KSE Institute bemærkede, at Kulevi var et af de raffinaderier, hvis resterende EU-eksport (ca. 50.000 tønder om dagen i februar-april 2026) var "potentielt problematisk fra et sanktionsperspektiv"
. BSP's beslutning var i realiteten en forebyggelse af EU's næste sanktionsbølge: Det var lettere helt at opgive russisk råolie end at risikere at blive sortlistet
.
BSP rapporterede, at Kulevi-raffinaderiet forarbejdede 650.000 tons råolie i første halvdel af 2026 . Det svarer til ca. 13.000 tønder om dagen, hvilket er en kapacitetsudnyttelse på omkring 54 procent af den nominelle kapacitet på 24.000 tønder om dagen
. Raffinaderiet forarbejdede både russisk og noget aserbajdsjansk råolie, ifølge Argus Media
.
Kulevi-beslutningen kommer i kølvandet på Ruslands værste brændstofkrise i årevis, drevet af ukrainske droneangreb:
Lukning af et smuthul i sanktionerne: Kulevi var blevet en central kanal for Rusland til at forarbejde råolie i et tredjeland og sælge færdige produkter til Europa uden at udløse EU's sanktioner mod russisk-forarbejdede produkter. Afhoppet lukker denne rute .
Færre muligheder for russisk råolie: Med Kulevis exit mister Rusland en nærliggende Sortehavs-raffinaderikanal, der forarbejdede 650.000 tons på seks måneder og var klar til at vokse. Moskva har nu færre venligt sindede havne med fungerende raffinaderier, der er villige til at forarbejde dets råolie til videresalg til vestlige markeder .
Strategisk slag i en tid med indre uro: Tabet af denne eksportforarbejdningskanal kommer netop, når Rusland kæmper med at producere nok benzin og diesel derhjemme på grund af droneskader. Hver tønde råolie, der ville være blevet forarbejdet på Kulevi til eksport, har nu endnu større sandsynlighed for at forblive uforarbejdet råolie eller finde en mindre synlig køber .
EU's sanktioner virker: Kulevi-omlægningen er et tydeligt eksempel på, at EU's sanktionspres har opnået den tilsigtede effekt – en operatør i et tredjeland valgte at efterleve reglerne frem for at risikere sekundære sanktioner . Dette skaber en præcedens, der kan lægge pres på andre raffinaderier i Tyrkiet, Indien og andre steder for at skære båndene til russisk råolie.