Rekordstore olieeksporter fra Golfen i juni 2025: Overflod, prisfald og strategisk spænding i Hormuz

Juni 2025 blev en måned med markante bevægelser på de globale oliemarkeder. Efter flere måneders usikkerhed steg Golfens råolieeksport med mere end 3 millioner tønder om dagen (bpd) og oversteg 10 millioner bpd, viser skibssporingsdata . Genopretningen var især drevet af De Forenede Arabiske Emirater (UAE), som havde sin højeste månedlige eksport nogensinde. Det massive udbud ændrede imidlertid hurtigt markedsstrukturen og sendte Brent-priserne ned i contango, hvilket bragte dem tilbage mod niveauet før konflikten. Samtidig viste den skrøbelige våbenhvile mellem USA og Iran – som skulle sikre fri sejlads gennem Hormuz-strædet – de første tegn på brist, da nye angreb og trusler holdt denne strategiske flaskehals i et højt spændingsniveau. Her er de tre centrale fortællinger fra måneden.

Rekordstore UAE-eksporter fører an i Golfens genopretning

Hovedtallet: Golfens råolieeksport steg med mere end 3 millioner bpd fra maj til over 10 millioner bpd i juni . UAE stod for langt den største del af denne stigning.

Ifølge de uafhængige skibssporingsfirmaer Kpler, Vortexa og LSEG eksporterede UAE mellem 3,7 og 3,8 millioner bpd råolie og kondensat i juni – det højeste månedlige niveau nogensinde . Det er mere end 1 million bpd højere end i maj . Lastningerne af Abu Dhabi-råolie oversteg endda det lokale niveau før krigen, drevet af ADNOC's mange salgsudbud for lastning i juni, juli og august samt en reduktion af lagrene .

Rekorden kom kort efter UAE's exit fra OPEC, et træk der gav Abu Dhabi fuld frihed til at maksimere produktionen og søge markedsandele . Det Internationale Energiagentur (IEA) anslog, at UAE's olieeksport allerede i begyndelsen af juni – selv før den midlertidige aftale med Iran – var genoprettet til næsten 85 % af niveauet før krigen, stigende fra omkring 1,9 millioner bpd i marts til 4,3 millioner bpd i juni .

Alligevel var den samlede genopretning i Golfen ufuldstændig. På trods af stigningen i juni lå regionens samlede eksportvolumen stadig omkring 40 % under niveauet før konflikten – langt under de 16,5 millioner bpd, der blev sendt af sted før krisen .

Også andre producenter øgede produktionen i juni. Saudi-Arabien førte an i en stigning blandt OPEC-landene, og de saudiarabiske, emiratiske og kuwaitiske eksporter nåede 11,9 millioner bpd – det højeste siden april 2023 . Kuwaits produktion steg kraftigt til 1,65 millioner bpd i juni fra 580.000 bpd i maj . En Reuters-undersøgelse viste, at den samlede OPEC-produktion steg med 3,3 millioner bpd måned over måned – det største enkeltstående hop i genopretningen .

Markedet vender: Fra backwardation til contango

Strømmen af genoptaget Golfeksport udløste en betydelig ændring i oliemarkedets struktur i slutningen af juni.

I maj havde Brent-futureskurven en sjælden "smile"-konfiguration – stram i de nærmeste måneder, men med forventning om løsning længere ude – et mønster som Morgan Stanley bemærkede sidst blev set kortvarigt i februar 2020 . I slutningen af juni forvandlede den faktiske stigning i forsendelser denne forventning til synlig overflod.

Den 25. juni skiftede frontmånedens Brent-struktur til contango – hvor spotpriserne handles under efterfølgende kontrakter – for første gang siden krigen . August-Brent-futures faldt til omkring 73 dollar pr. tønde, det laveste niveau siden 27. februar . Rabatten på prompt-Brent i forhold til seksmånederskontrakten blev større, og handlere og LSEG-data indikerede, at de fysiske råoliemarkeder i Europa og Afrika afspejlede frygt for overudbud .

Analytikere beskrev situationen som et kortvarigt overskud, men mange bemærkede, at en stigende efterspørgsel og en langsom normalisering af forsendelserne kunne stramme markedet igen i 2026 . OPEC+ fremskyndede tilbagetrækningen af sine frivillige nedskæringer i maj og juni, hvilket tilførte næsten 1 million bpd i udbud og bidrog til den hurtige lempelse . Skiftet til contango signalerede, at markederne nu forventede rigelig forsyning og begrænset kortsigtet prisopgang .

Hormuz-strædet: En våbenhvile under pres

Den midlertidige våbenhvile mellem USA og Iran, underskrevet den 17. juni, var designet til at afslutte blokaden af Hormuz-strædet og skabe et 60-dages vindue til bredere forhandlinger . Men knap to uger senere stod aftalen allerede over for sin mest alvorlige prøve.

Artikel 5 i den fælles erklæring – paragraffen om genåbning og forvaltning af strædet – blev et stridspunkt . Den 27. juni ramte et droneangreb et singaporeansk fragtskib, der var på vej gennem strædet. USA svarede igen med angreb på iranske missil- og droneinstallationer, og Iran affyrede missiler og droner mod amerikanske mål i Kuwait og Bahrain . Sammenstødet blev beskrevet som den mest alvorlige test af våbenhvilen hidtil .

Analytikere bemærkede, at Iran brugte sin nyerhvervede evne til periodisk at blokere trafikken i Hormuz som en forhandlingsbrik, selvom begge sider officielt sagde, at de ønskede at afslutte konflikten . The New York Times rapporterede, at "Irans nyerhvervede evne til at blokere trafik i denne vitale maritime rute – afgørende for den globale økonomi – giver landet en uundværlig forhandlingsstyrke, som det ikke har råd til at opgive" .

Kommerciel skibsfart var så småt ved at vende tilbage til strædet i begyndelsen af juli, men vandvejen var stadig "langt under normale niveauer", da sikkerhedsbekymringer holdt mange rederier på afstand . FN's Internationale Søfartsorganisations eskortemission blev suspenderet efter angrebet den 27. juni . Selvom våbenhvilen ikke var helt brudt sammen, var den tydeligvis skrøbelig, og Hormuz-strædet forblev verdens mest volatile olieforsyningsvej.