Polen og Ukraine på kollisionskurs: Tre kriser, der har rystet krigsalliancen

Som følge heraf har Polen sat leverancerne af de resterende MiG-29-fly på pause. Kosiniak-Kamysz sagde, at Ukraine ikke ville modtage de resterende kampfly, fordi aftalen om udveksling af droneteknologi ikke var blevet opfyldt . Suspenderingen blev allerede omtalt i midten af juni 2026 .

Anklagen kommer dog fra polsk side. Der er ikke i de tilgængelige kilder fremlagt en detaljeret offentlig redegørelse fra Ukraine, der forklarer landets version af forløbet.

2. Zelenskyj mistede Polens højeste orden

Den anden konflikt udspringer af en gammel og særdeles følsom historisk strid.

I slutningen af maj 2026 opkaldte Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, en eliteenhed efter “heltene fra den ukrainske oprørshær”, UPA. Gruppen kæmpede for ukrainsk selvstændighed under Anden Verdenskrig, men forbindes i Polen med massedrab på titusinder af polske civile under Volhynien-massakrerne i 1943 .

Polens præsident, Karol Nawrocki, reagerede 19. juni ved at fratage Zelenskyj Den Hvide Ørns Orden – landets højeste statsorden. Zelenskyj havde modtaget ordenen i 2023 for sit bidrag til Europas sikkerhed .

Flere ukrainske embedsmænd, herunder udenrigsminister Andrij Sybiha, sagde efterfølgende, at de ville returnere deres egne polske statsordener i protest . Zelenskyj returnerede derefter selv ordenen til den polske præsident og skrev:

“I dag har jeg returneret ordenen til Polens præsident. Jeg stoler på, at fremtiden vil bekræfte den respekt, som ukrainere har krav på.”

Polens premierminister, Donald Tusk, forsøgte at dæmpe konflikten og opfordrede til dialog . Udenrigsminister Radosław Sikorski kaldte samtidig Nawrockis beslutning “upassende” .

3. Polen truer med at bremse Ukraines EU-medlemskab

Den historiske strid har også bredt sig til Ukraines ambition om at blive medlem af EU.

Polens vicepremierminister og forsvarsminister Kosiniak-Kamysz sagde 30. juni, at Polen ikke vil acceptere Ukraines EU-medlemskab, hvis Kyiv fortsat hædrer personer fra Organisationen af Ukrainske Nationalister (OUN) og UPA – herunder Stepan Bandera .

Sætningen “Med Bandera kommer Ukraine ikke ind i EU” blev bredt gengivet i medierne . En faktatjekartikel bemærkede dog, at ordene ikke nødvendigvis blev sagt af Kosiniak-Kamysz selv, men af en anden deltager i interviewet . Der er heller ikke truffet en formel beslutning fra den polske regering om at blokere Ukraines medlemskab .

Jarosław Kaczyński, leder af oppositionspartiet Lov og Retfærdighed (PiS), opfordrede 4. juli partimedlemmer til at forhindre Ukraines EU-optagelse, indtil Kyiv ændrer sin politik om “dyrkelsen af Bandera og andre forbrydere” samt hædringen af UPA . Den højreorienterede politiker Krzysztof Bosak har tilsvarende krævet, at Polen blokerer Ukraines EU-ansøgning og reducerer støtten, indtil de historiske uenigheder er løst .

Den polske opinion har flyttet sig

Konflikterne falder sammen med en tydelig afmatning i den polske befolknings støtte til Ukraine og ukrainere i Polen:

• Støtten til at tage imod ukrainske flygtninge er faldet fra 94 procent i marts 2022 til 48 procent i begyndelsen af 2026. 46 procent er nu imod .
• En IBRiS-måling fra juni 2026 viste, at 59,7 procent af polakkerne var imod, at Ukraine bliver medlem af EU. Året før var andelen 42 procent .
• 51,9 procent af de adspurgte sagde, at Zelenskyjs beslutning om at opkalde en militærenhed efter UPA direkte havde forværret deres syn på Ukraine og ukrainere .
• Andelen af polakker med et negativt syn på ukrainere bosat i Polen steg fra 21 procent før invasionen i 2022 til 35 procent i 2025 .

Tallene viser dog ikke nødvendigvis et entydigt brud med al støtte til Ukraine. Ifølge undersøgelserne er holdningerne til ukrainere i selve Ukraine fortsat mere positive end holdningerne til ukrainere, der bor i Polen .

Hvad betyder konflikten for Vesten?

Polen er fortsat et centralt knudepunkt for den vestlige militærstøtte til Ukraine. Men konflikten viser, hvor sårbar alliancen er, når sikkerhedspolitiske interesser støder sammen med økonomiske, indenrigspolitiske og historiske spørgsmål.

Den tyske Marshallfond beskriver udviklingen som et skifte fra “ekstraordinær solidaritet” til “tiltagende spændinger og dybere strukturelle problemer” . Sammenbruddet i MiG-29-aftalen og debatten om et muligt polsk veto mod Ukraines EU-kurs kommer derfor fra en af Ukraines vigtigste nabolande og støtter.

Konflikten er blevet beskrevet som den alvorligste diplomatiske krise mellem Polen og Ukraine siden Ruslands fuldskala-invasion . Analytikere advarer om, at uenighederne kan give Moskva nye propagandam muligheder og gøre fremtidige beslutninger om EU-udvidelse mere komplicerede.

Forholdet er dermed ikke nødvendigvis brudt sammen, men den ubetingede solidaritet fra krigens første år er blevet afløst af et mere transaktionelt og politisk betinget samarbejde.