Eurozonens økonomi stabiliserer sig i juni 2025: PMI rammer 50,0, tysk industri forbedres, og ECB-rentestigning ventes

HCOB Composite PMI: En stabilisering, ikke en genopretning

Det samlede S&P Global Eurozone Composite PMI blev revideret op til 50,0 i juni 2025 fra 48,5 i maj, hvilket markerer afslutningen på to måneder med kontraktion . Den endelige aflæsning overgik flash-estimatet på 49,5 og slog økonomernes forventninger . Indekset på præcis 50,0 signalerer dog stagnation snarere end ekspansion.

Forbedringen blev drevet af en genopretning i servicesektoren. Det endelige service-PMI steg til 50,5 i juni fra 48,7 i maj og vendte dermed tilbage til beskeden ekspansion . Industrien, der stadig var i kontraktion samlet set, aftog i et mindre alvorligt tempo .

Tysklands rolle: Industri-genopretning, servicesektoren stadig svag

Tyskland, eurozonens største økonomi, var en væsentlig faktor i regionens stabilisering . HCOB Germany Composite PMI steg til 50,4 i juni (flash), op fra 48,6 i maj, og var dermed lige akkurat i ekspansionsterritorium for første gang i tre måneder .

• Industri: Tysklands industri-PMI steg til 49,0 i juni (flash og endeligt bekræftet på 49,0), det højeste siden august 2022, men stadig under 50,0-vækstgrænsen . Nye ordrer i tysk industri voksede i det hurtigste tempo i over tre år, drevet af stigende indenlandsk og international efterspørgsel . Output-indekset steg til et 39-måneders højdepunkt på 52,6 .
• Service: Tysklands service-PMI forbedredes til 49,4 i juni (flash), en kraftig stigning fra 47,2 i maj, hvilket signalerer en meget mindre kontraktion, dog stadig i kontraktionsterritorium .
• Vurdering: HCOB's cheføkonom Cyrus de la Rubia beskrev genopretningen som "forsigtig" snarere end robust . Det sammensatte indeks bevægede sig ind i positivt territorium, men de underliggende data viser en stadig svag servicesektor og en industri, der stabiliserer sig, men endnu ikke vokser .

ECB's politiske skift: Rentestigning til 2,25 % i juni 2026

Den Europæiske Centralbank hævede renten med 25 basispoint på sit møde den 11. juni 2026, hvilket bragte indskudsrenten til 2,25 % . Dette var ECB's første rentestigning i næsten tre år og et afgørende skift tilbage til stramning efter en periode med lempelse, der sluttede i juni 2025, hvor ECB havde sænket renten til 2,0 % .

Ændringen var drevet af inflationspres i forbindelse med Iran-krigen, som sendte inflationen i eurozonen til det højeste niveau i næsten tre år . ECB reviderede også sine inflationsprognoser opad, mens den foretog små negative justeringer af vækstprognoserne .

Udsigterne peger på yderligere stramning. Scotiabank-analytikere karakteriserede skridtet som en rentestigning, der "vil ske igen snart", og ECB's Styrelsesråd signalerede parathed til yderligere stramning . Markedspriserne på det tidspunkt pegede på 42 basispoint yderligere stramning ved udgangen af 2026 .

Arbejdsløshed i eurozonen: Lavt overordnet niveau, store forskelle

Den samlede arbejdsløshed i eurozonen holdt sig på et historisk lavt niveau på 6,2 % i juni 2025, stabilt måned-til-måned og ned fra 6,4 % et år tidligere . EU-dækkende var arbejdsløsheden 5,9 % . Disse aggregerede tal skjuler dog dybe strukturelle huller:

I juni 2025 havde Spanien (10,4 %) og Finland (9,3 %) de højeste rater, mens Malta (2,5 %) og Tjekkiet (3,0 %) havde de laveste . I maj 2026 havde de højeste rater forskudt sig lidt, med Finland på 10,8 % og Spanien på 10,3 %, og de laveste rater blev observeret i Tyskland og Østrig . Ungdomsarbejdsløsheden på tværs af EU lå på 15,2 % i maj 2026 .

Udsigter og implikationer

PMI-dataene for juni 2025 gav et øjebliksbillede af en eurozonøkonomi, der var holdt op med at skrumpe, men som endnu ikke voksede meningsfuldt. Genopretningen var snæver, med Tysklands industri, der viste de tydeligste tegn på forbedring, mens servicesektoren forblev svag på tværs af regionen. Denne skrøbelige stabilisering var kortvarig, da ECB blev tvunget til at hæve renten et år senere som reaktion på et inflationschok fra Iran-krigen. Arbejdsmarkedet trodsede fortsat den økonomiske afmatning på det samlede niveau, men med store og vedvarende forskelle mellem landene. Dataene understreger den ujævne karakter af eurozonens genopretning og udfordringen for beslutningstagere i at balancere inflationskontrol med støtte til vækst.