ECB's makroøkonomiske fremskrivninger fra juni 2026 (Eurosystem staff macroeconomic projections) indeholdt allerede et markant svagere udsigter . Eurozonens økonomi stod over for en kraftig opbremsning, da oliepriserne steg, og Hormuz-lukningen fortsatte. Den overordnede HICP-inflation i eurozonen nåede 3,2 % i maj 2026, op fra 1,9 % i februar – det højeste niveau siden september 2023 . Kerneinflationen (ekskl. energi) steg også til 2,5 %, hvilket indikerer, at prispresset spredte sig ud over energi .
En undersøgelse fra Europa-Parlamentet offentliggjort den 22. juni 2026 bemærkede, at ECB stod over for et klassisk stagflationsdilemma: passivitet risikerer at fastholde inflationen, mens stramninger risikerer at forværre afmatningen .
Europa-Kommissionens forårsprognose 2026 advarede eksplicit om, at eurozonens økonomi står over for en anden energikrise inden for fem år, med olie over 100 dollars pr. tønde, der driver både aftagende vækst og stigende inflation – et klassisk stagflationsscenarie . Flere uafhængige analyser (Deutsche Bank, Eurobank, Europa-Parlamentet) karakteriserede Hormuz-chokket som udløsende brede stagflationspres i både Europa og Asien, hvor centralbankerne er fanget mellem at bekæmpe inflation og undgå recession .
ECB's juli-blog identificerer eksplicit de asiatiske økonomier som de mest udsatte . Årsagen er deres strukturelle afhængighed af energi fra Golfen.
Hvorfor Asien rammes hårdest:
Golfleverandører står for:
ECB's statiske analyse viser, at de asiatiske økonomier ville opleve de største produktionstab: Sydkorea (op til 11 %), Indien (omkring 8 %) og Japan (omkring 7 %), efterfulgt af ASEAN-økonomierne .
Konsekvenser på jorden:
Banque de France (juni 2026)
Europa-Kommissionens forårsprognose (maj 2026)
EU's direkte eksponering er begrænset, men de indirekte effekter er alvorlige:
Gasmarkedets stresstest: