AI-droner og den nye våbenkapløb: Rusland og Ukraine i front

Både Rusland og Ukraine kaster sig ud i et kapløb om at udvikle og udrulle AI-drevne droner og systemer til at bekæmpe dem. Perioden 2025-2026 markerer et skift fra eksperimentel brug til egentlig integrering på slagmarken – men fuldt autonome "dræberrobotter", der selv navigerer, opdager, udvælger og angriber mål uden menneskelig indblanding, findes endnu ikke i stor skala ^UE.

Russisk udvikling af AI-styrede angrebsdroner

• Oktober 2024 – Den russiske forsvarsminister Andrej Belousov meddelte, at to enheder udstyret med AI-drevne droner allerede var aktive i det østlige Ukraine, og at soldaternes træning på AI-systemer skulle udvides ^R.
• Slutningen af 2024 / starten af 2025 – Rusland accelererede udviklingen af fiberoptisk styrede langtrækkende droner og fuldt autonome AI-drevne angrebsdroner, til dels ved at tilpasse ukrainske innovationer ^T.
• Juni 2025 – Institute for the Study of War vurderede, at ingen af siderne endnu havde udrulle AI/ML-droner i stor skala, men russiske udviklere havde annonceret flere nye autonome platforme ^UT.
• 3. juli 2026 – Ukrainske kilder rapporterede, at Rusland var begyndt masseudrulning af en autonom AI-udstyret version af Molniya-angrebsdronen i Zaporizjzja-regionen ^BP.
• Juni 2026 – Rusland annoncerede planer om at udrulle et AI-assisteret luftforsvarsbeslutningssystem inden november 2026 for at imødegå stadig mere sofistikerede ukrainske droneangreb ^AF.

Ukraines AI-drevne modsvar og offensive teknologier

• AI-terminalstyring – Ukrainske styrker anvender AI-software, der gør det muligt for droner at låse sig fast på mål og autonomt navigere de sidste hundreder af meter, hvilket gør dem modstandsdygtige over for jamming og svære at opsnappe ^B.
• December 2024 – Ukraine gennemførte det første angreb udelukkende med jorddroner og FPV-droner uden infanteri – et spring i ubemandet kombineret våbenbrug ^E.
• September 2025 – Ukrainske AI-styrede dronesværme gennemførte en natmission, hvor flere droner koordinerede angrebstidspunktet uden direkte menneskelig kontrol – rapporteret som den første rutinemæssige brug af sværmteknologi i kamp ^NM.
• November 2025 – Det europæiske forsvarsfirma Destinus indgik et partnerskab med Shield AI om at integrere Hivemind-kamp-AI-suiten i Ukraines Ruta-krydsermissil og Hornet-anti-drone-interceptor, med forventet udrulning fra 2026 ^KE.
• 2025–2026 – Ukraine øgede produktionen af en ny klasse af automatiserede angrebsdroner med minimal menneskelig indgriben, hvilket resulterede i betydelige træffere mod russiske styrker ^RF.
• Juni 2025 – Ukraines SBU gennemførte Operation Spiderweb, et hemmeligt droneangreb dybt inde i Rusland, der målrettede Langdistanceflyvningsaktiver ^K.
• Mål inden 2027 – Den tidligere øverstkommanderende Valerij Zaluzjnyj advarede om, at Ukraine har omkring 18 måneder til at mestre AI-droneslagmarken, før autonome systemer gør kamppladsen "totalt nådesløs". Han forudser, at menneskelig involvering senest i 2027 vil være helt eller delvist fjernet fra drabsskæden ^UE.

Bredere implikationer af AI-våbenkapløbet

• Globalt accelererende våbenkapløb – Europa-Parlamentet noterer, at krigen har demonstreret AI's afgørende rolle i efterretninger, autonome systemer og cyberoperationer, og at et globalt AI-våbenkapløb er i fuld gang, efterhånden som Kina, USA og Rusland alle investerer massivt ^E.
• Kompressede beslutningstider – AI-systemer reducerer beslutninger, der tidligere tog dage eller timer, til sekunder, hvilket rejser dybtgående spørgsmål om ansvarlighed og civile tab ^UT.
• Civile omkostninger – Analytikere fra West Point og FN advarer om, at Ukraine-krigen fungerer som et "krigslaboratorium" for billige, skalerbare autonome våben, og at civile bærer de mest ødelæggende konsekvenser ^LE.
• Reguleringspres – FN og ikke-statslige organisationer presser på for international regulering af Lethal Autonomous Weapons Systems (LAWS), og FN's generalsekretær António Guterres har kaldt det "vor tids afgørende spørgsmål" ^ET.
• Compute-krig – Atlantic Council fremhæver, at konflikten er ved at skifte fra at holde systemerne online til at muliggøre beslutninger ved maskinhastighed, hvilket skaber en ny "compute-krig", hvor algoritmisk kontrol over måludvælgelse bliver den centrale udfordring ^MA.
• Spredeeffekt – Teknologier, der er blevet afprøvet i Ukraine, vil sandsynligvis sprede sig globalt og sænke barrieren for, at både stater og ikke-statslige aktører kan anvende autonome angrebssystemer ^LT.