Sådan fik Big Tech svækket EUs klimaregler for datacentre — hvad betyder det for 2030

Den Europæiske Union er ved at forberede sit hidtil mest ambitiøse reguleringsfremstød for bæredygtighed i datacentre – men lækkede udkast og efterforskninger viser, at de endelige regler er blevet markant blødgjort efter intens lobbyisme fra Big Tech.

Europa-Kommissionens Data Centre Energy Efficiency Package, der forventes offentliggjort i begyndelsen af 2026, har som mål at gøre datacentre CO2-neutrale inden 2030 . En række justeringer – herunder udvidelse af accept af energicertifikater til atomkraft, udskydelse af EU’s bæredygtighedsmærke og hemmeligholdelse af data for enkelte anlæg – har fået kritikere til at kalde det reviderede regelsæt for en “indrømmelse til Big Tech”, der ikke vil reducere udledningerne reelt .

Hvad EU foreslår

Pakken indeholder flere centrale elementer:

• Et fælles EU-bæredygtigheds-rating-system for datacentre, der dækker energieffektivitet, vandforbrug, genanvendelse af spildvarme og anvendelse af vedvarende energi .
• Indberetningspligt under det reviderede energieffektivitetsdirektiv (EED 2023/1791) for alle datacentre over 500 kW, som skal indsende KPI’er (PUE, køleeffektivitet, samlet energiforbrug, vandforbrug, varmegenanvendelse) til en europæisk database .
• En ny delegeret forordning, der ændrer den eksisterende indberetningsramme (EU/2024/1364) for at udvide rækkevidden af acceptable energicertifikater .
• Kommissionen foreslog også i december 2025 en forordning (COM(2025) 984), der udpeger datacentre som en strategisk sektor med hurtigere miljøkonsekvensvurderingsprocedurer .

Hvordan Big Tech og brancheorganisationer lobbyede for ændringer

Brancheorganisationer – anført af Microsoft, DigitalEurope (hvis medlemmer omfatter Amazon, Google og Meta) og European Data Centre Association (EUDCA) – pressede på for lempeligere regler på flere fronter :

• Hemmeligholdelse af data for enkelte datacentre: Microsoft og DigitalEurope argumenterede med succes for, at data om energi- og vandforbrug for enkelte anlæg ikke skulle offentliggøres med henvisning til kommerciel fortrolighed. Efterforskningsarbejde fra AlgorithmWatch og Corporate Europe Observatory afslørede, at Kommissionen “kopierede og indsatte” et Microsoft-udarbejdet ændringsforslag, der holder data om enkelte datacentres miljøpåvirkning skjult for offentligheden .
• Udvidelse af berettigede energicertifikater: Industrien argumenterede for, at en begrænsning af acceptable certifikater til kun “ny” vedvarende energi var upraktisk, og at atomkraft og grænseoverskridende matchning af vedvarende energi (også kaldet “markedsbaseret” regnskab) skulle tælle med i bæredygtighedsvurderingen .
• Udskydelse af mærket: Industripresset bidrog til at udskyde bæredygtighedsmærket (oprindelig planlagt til 2027) midt i en strid om, hvorvidt atomenergicertifikater skulle inkluderes .

DigitalEuropes formelle positionspapir i december 2025 efterlyste en længere implementeringsperiode, forenklet indberetning for mindre anlæg og bredere accept af Guarantees of Origin (GO’er), herunder atomkraft .

Specifikke justeringer i forhold til de oprindelige forslag

Ifølge et lækket udkast til forordning, som Financial Times har rapporteret om og flere medier har dækket, indeholder den reviderede ramme disse centrale lempelser :

• Udvidelse af acceptable energicertifikater: Det oprindelige, strengere forslag begrænsede grøn energi-regnskab til “yderligere” eller “ny” vedvarende energi. Den reviderede version accepterer nu Guarantees of Origin (GO’er) fra atomkraftværker og tillader grænseoverskridende matchning af vedvarende energikøb, ikke kun lokal eller indenlandsk produktion .
• Ingen obligatorisk offentliggørelse: I stedet for at gøre data om energi- og vandforbrug for enkelte datacentre offentligt tilgængelige (som oprindeligt tænkt) indeholder de reviderede regler kun krav om aggregeret eller fortrolig indberetning til myndighederne, hvilket holder data på anlægsniveau ude af offentlige databaser .
• Udsat bæredygtighedsmærke: Det planlagte EU-bæredygtighedsmærke for datacentre, der oprindeligt skulle gælde fra august 2027, er blevet udskudt på grund af atomcertifikat-striden .

Hvad kritikere siger om de svækkede regler

Kritikere argumenterer for, at den reviderede ramme er blevet væsentligt udvandet til det punkt, hvor den muligvis ikke leverer reelle emissionsreduktioner:

• “Grønvask via certifikater”: At tillade atom-GO’er og grænseoverskridende matchning af vedvarende energi betyder, at datacentre kan hævde at bruge “grøn” energi uden reelt at tilføje ny vedvarende energi til nettet eller reducere reelle emissioner .
• Hemmeligholdelse forhindrer ansvarlighed: At holde data for enkelte anlæg hemmeligt betyder, at forskere, lokalsamfund og myndigheder ikke kan vurdere den faktiske miljøpåvirkning af specifikke datacentre eller sammenligne operatørers præstationer .
• Intet bindende PUE-krav på EU-niveau: Mens Tyskland har indført et hårdt PUE-loft (1,2 for nye byggerier fra juli 2026), er EU-dækkende rammer stadig stærkt afhængige af frivillige industrimål .
• Lav overholdelse: Kun 36 % af EU’s datacentre har hidtil indberettet deres energiforbrug under den obligatoriske ordning, hvilket rejser spørgsmål om håndhævelse .
• Eksperter citeret af Financial Times siger, at ændringerne er en “indrømmelse til Big Tech” drevet af pres for hurtigt at opbygge AI-infrastruktur, og at den reviderede ramme ikke vil drive reelle emissionsreduktioner, fordi den er baseret på regnskabstricks frem for egentlig dekarbonisering .

Hvordan Big Techs egne emissioner eksploderer

Mens de lobbyer for lempeligere regler, har de samme selskaber set deres egne emissioner stige dramatisk, i takt med at AI-datacentre bygges i et accelererende tempo:

Virksomhed	Seneste emissionsændring	Kumulativt siden klimatilsagn
Google (Alphabet)	+11 % i 2024 ; yderligere stigning i 2025	Næsten +50 % over fem år
Amazon	+6 % i 2024 ; +16 % i 2025	+33 % over fem år
Microsoft	Lille fald i 2024, men stadig 10 % over 2021-niveau	Elforbrug næsten tredoblet (10,8M til 29,8M MWh, 2020-2024) ; 23 % kumulativ stigning siden 2020
Meta	Emissioner op 64 % i forhold til baseline før ChatGPT	+60 % over fem år

En FN-agenturrapport viste, at indirekte (Scope 2 og 3) emissioner fra Amazon, Google, Meta og Microsoft samlet steg med 150 % over tre år, da AI-udvidelsen drev massivt elforbrug . LA Times rapporterede, at Amazons emissioner steg 16 % alene i 2025, drevet af datacenterbyggeri og fossil energi .

Den forventede vækst: EU-datacentrenes kapacitet i 2030

EU sigter mod klimaneutrale datacentre i 2030 , men kapaciteten vokser så hurtigt, at effektivitetsforbedringerne oversvømmes:

• EU-datacentrenes elforbrug forventes at vokse fra omkring 70-80 TWh i dag til anslået 150-200 TWh i 2030, hvilket potentielt udgør 5-7 % af det samlede EU-elforbrug .
• Europa-Kommissionen har anerkendt datacentre som en “strategisk sektor” og strømliner godkendelsesprocedurer for at fremskynde udbygningen .
• Climate Neutral Data Centre Pact (industriens selvregulering) sætter PUE-mål på 1,3 for nye faciliteter i køligt klima inden 2025 og 1,4 andre steder, men den faktiske kapacitetsvækst overhaler effektivitetsforbedringerne .
• Accenture anslog, at AI-datacentres CO2-udledning globalt er på vej til at stige 11 gange inden 2030 .

Bredere kontekst: Hvordan Microsoft skrev EUs hemmeligholdelsesregler

I april 2026 afslørede en efterforskning fra AlgorithmWatch, Corporate Europe Observatory og Investigate Europe, at Europa-Kommissionen kopierede og indsatte et ændringsforslag udarbejdet af Microsoft og DigitalEurope i den delegerede forordning om datacentre-indberetning .

Ændringsforslaget gik ud på, at data om energi- og vandforbrug for enkelte datacentre IKKE skal offentliggøres. I stedet vil kun aggregerede data blive offentliggjort. Det betyder, at borgere, forskere og lokale myndigheder ikke kan verificere miljøpåstandene fra specifikke datacenteroperatører eller sammenligne anlæg.

Kommissionen afviste beskyldningen om “ad verbatim copy-pasting” , men efterforskningsrapporten viste, at den endelige reguleringstekst næsten ordret matchede Microsofts forslag, og at Kommissionen fjernede tidligere sprogbrug, der ville have krævet offentliggørelse . Det ses bredt som en betydelig lobbyistsejr for Big Tech, der indskrænker gennemsigtighed og ansvarlighed for energi- og vandaftrykket fra Europas hurtigst voksende elforbrugere.

Den teknologiske industris lobbyindsats har nået rekordniveauer: Den digitale industri brugte €151 mio. om året på at påvirke EU-beslutningstagning i 2025, en stigning på 33,6 % siden 2023 . Mellem januar og juni 2025 alene afholdt Big Tech-repræsentanter 378 lobbyistmøder med højtstående kommissionsembedsmænd og MEP’er, svarende til gennemsnitligt tre møder pr. arbejdsdag .