Stark Defence rejser 500 millioner euro: Investorer satser stort på europæiske kampdroner

Hvem investerer i Stark?

Runden ledes af to af Silicon Valleys mest kendte venturekapitalfonde: Sequoia Capital og Peter Thiels Founders Fund. I alt deltager otte institutionelle investorer.

Blandt dem er:

• NATO Innovation Fund
• Project A
• Air Street Capital
• 201 Ventures
• Advent
• Döpfner Capital

NATO Innovation Fund er en NATO-støttet fond, der investerer i europæiske virksomheder med såkaldt dual-use-teknologi – altså løsninger, der kan bruges både civilt og militært. Fondens deltagelse knytter derfor Stark tættere til Europas ambition om at opbygge egne forsvarskapaciteter .

Pengene skal i fabrikker – ikke kun i nye idéer

Stark oplyser, at mere end 80 procent af den nye kapital skal investeres direkte i forskning, udvikling og produktionskapacitet .

Ifølge NATO Innovation Fund skal pengene blandt andet bruges til at:

• etablere nye forskningsfaciliteter inden for elektronisk krigsførelse
• øge produktionen til tusindvis af systemer om måneden
• fremskynde udviklingen af europæiske, suveræne forsvarskapaciteter

Det er en vigtig detalje. Kapitalen er i høj grad øremærket til maskiner, fabrikker og produktionslinjer – ikke blot til udviklingen af den næste smarte drone . Det adskiller Stark fra mange softwareorienterede forsvarsstartups og afspejler den stigende efterspørgsel efter fysisk forsvarsmateriel i Europa .

Hvilke systemer fremstiller Stark?

Stark udvikler loitering ammunition – ofte omtalt som kamikazedroner – samt ubemandede overfladefartøjer og software til kommando og kontrol .

Virksomhedens flagskib er Virtus, en loitering-ammunition, der ifølge kilder allerede er taget i brug i Ukraine og kan samles på cirka ti minutter . Stark udvikler også:

• Vanta, et ubemandet overfladefartøj
• Minerva, software til kommando og kontrol på tværs af flere domæner

Loitering-ammunition er våbensystemer, der kan opholde sig i luften, identificere eller udvælge et mål og derefter angribe det. De adskiller sig dermed fra traditionelle droner, der primært bruges til overvågning eller rekognoscering.

Stark har allerede offentlige kontrakter

Finansieringen bygger ikke udelukkende på forventninger om fremtidige ordrer. I februar 2026 tildelte den tyske Bundeswehr Stark en kontrakt på 269 millioner euro om levering af droner til den 45. panserbrigade, der er stationeret i Litauen. En tilhørende rammeaftale kan udvides til 1 milliard euro .

Tyskland har desuden godkendt kontrakter på op til 1 milliard euro hver for angrebsdroner fra Stark, Helsing og Rheinmetall .

På produktionssiden åbnede Stark i november 2025 en fabrik på cirka 40.000 kvadratfod i Swindon i Storbritannien. Fabrikken skulle skabe over 100 højt kvalificerede arbejdspladser inden for blandt andet software, elektronik og flyteknik .

Virksomheden har også åbnet kontor i Stockholm og planlægger en bredere ekspansion i Norden, herunder udviklings- og produktionsaktiviteter .

Konklusion: En bemærkelsesværdig vækst på kort tid

De centrale oplysninger om kapitalrejsningen er understøttet af flere kilder, herunder Bloomberg, NATO Innovation Fund, Tech.eu, The Next Web og branchemedier inden for forsvarsteknologi .

• Kapitalrejsning: 500 millioner euro – bekræftet.
• Værdiansættelse: Omkring eller over 3,5 milliarder euro. Bloomberg angiver 3,2 milliarder euro, så det præcise tal varierer mellem kilderne .
• Hovedinvestorer: Sequoia Capital, Founders Fund og NATO Innovation Fund – bekræftet.
• Mere end 80 procent til forskning og produktion: Bekræftet af både Stark og NATO Innovation Fund .
• Eksisterende offentlige kontrakter: Ja – blandt andet en tysk kontrakt på 269 millioner euro, der kan udvides til 1 milliard euro .

Stark Defence har dermed udviklet sig til en af Europas hurtigst voksende virksomheder inden for forsvarsteknologisk hardware. Tidligt i 2025 blev virksomheden vurderet til over 1 milliard dollar efter en kapitalrunde på 62 millioner dollar . Den samlede kapitalrejsning overstiger nu 660 millioner euro ifølge flere branchekilder .