UNDP's rapport: Mellemøstlig militær optrapning kan koste verden dyrt – her er konsekvenserne for udviklingslandene

For bredere globale subsidietal opdaterede IMF i 2025, at de eksplicitte (fiskale) fossile brændstofsubsidier globalt var på 725 milliarder dollars i 2024 (0,6 % af BNP), mens de implicitte subsidier (for lav prissætning af eksterne omkostninger) var langt større .

2. Hvordan udviklingslandene påvirkes – inklusiv gældspres

Udviklingslandene bærer hovedparten af de økonomiske konsekvenser på flere fronter:

• Massive stigninger i fattigdom. Konflikten kan presse over 30 millioner mennesker verden over ud i fattigdom, med udviklingslandene hårdest ramt . Alene i den arabiske region kan op mod 4 millioner mennesker falde i fattigdom, hvilket sletter mere end et års økonomisk vækst . I Asien-Stillehavsregionen er 8,8 millioner mennesker i risikozonen .
• BNP-tab. Den arabiske region står over for BNP-tab på 120-194 milliarder dollars (3,7-6,0 % af regionens samlede BNP) . Asien-Stillehavsregionen kan opleve tab på op til 299 milliarder dollars .
• Stigende energi- og fragtomkostninger. Stigende brændstof- og fragtpriser er det mest umiddelbare prespunkt for importafhængige udviklingsøkonomier . Dette rammer fødevarepriser, husholdningsbudgetter og små virksomheder.
• Gælds- og finanspolitisk pres. Udviklingslandene bruger hundredvis af milliarder dollars på nødsubsidier til energi, hvilket efterlader færre penge til skoler, hospitaler og klimaindsats . Afrikanske økonomier, der i forvejen har stramme finansielle forhold, oplever yderligere pres fra forstyrrede handelsruter, volatile energi- og gødningsmarkeder samt valutakurspres . Sydasiatiske lande er blandt de hårdest ramte på grund af høj energiafhængighed .
• Tredobbelt chok. UNDP beskriver et "tredobbelt chok" bestående af energiprisstigninger, fødevareprisinflation og en opbremsning i den økonomiske vækst, der rammer udviklingsregionerne samtidigt .

3. Foreslåede løsninger

UNDP og relaterede FN-organer foreslår en række sammenhængende politiske svar:

• Målrettede og midlertidige kontanthjælpsprogrammer er den foretrukne politiske reaktion for finansielt trængte lande, som erstatning for brede, ikke-målrettede brændstofsubsidier .
• Reform af fossile brændstofsubsidier præsenteres som en brugbar vej for regeringer til at skabe finansielt råderum, der kan kanaliseres over i grønne investeringer, korrektion af miljømæssige eksternaliteter og styrkelse af social beskyttelse . UNDP går ind for "tidsbegrænsede køreplaner, skridt til at lukke eksisterende smuthuller og støtte til lavindkomstlande" .
• Omstilling af subsidier mod vedvarende energi. UNDP har udgivet køreplaner for at omstille fossile brændstofsubsidier til lavemissions offentlig transport og andre grønne investeringer .
• Internationalt samarbejde og støtte til lavindkomstlande. En artikel i Nature (udarbejdet med UNDP-perspektiver) understreger, at internationale forpligtelser bør kræve, at landene indsender deres egne tidsbegrænsede køreplaner for udfasning, med finansiel og teknisk støtte til udviklingslandene .
• Gældslettelse og udvidet finanspolitisk råderum for de mest sårbare lande, selvom de specifikke gældsomlægningsforslag ikke er detaljeret i de gennemgåede materialer.

Vigtig forbehold: Søgeresultaterne indeholder ikke en enkelt UNDP-rapport, der specifikt forudsiger de globale fossile brændstofsubsidiers volumen for 2026. UNDP's fokus har været på konsekvenserne af krisen (fattigdom, BNP-tab, finanspolitisk pres) og det politiske rationale for at reformere subsidier, ikke på at forudsige subsidieniveauet. For præcise 2026-data om subsidier vil IMF eller IEA-publikationer være mere direkte kilder.