Frigivet journalist advarer: Lettelse af sanktioner mod Hviderusland er for tidligt, mens repressionen fortsætter

Katsiaryna Andreyeva advarer mod at lette sanktionerne

Den 29. juni 2026 talte den frigivne hviderussiske journalist Katsiaryna Andreyeva – som blev løsladt i marts 2026 som en del af en gruppe på 250 politiske fanger i en amerikansk-mæglet aftale om sanktionslettelse – i FN's Menneskerettighedsråd i Genève. Hun udtrykte alvorlig tvivl om, hvorvidt det er klogt at lempe sanktionerne mod Hviderusland, så længe repressionen fortsætter .

Hendes specifikke bekymringer:

• Sanktionslettelse er for tidligt, når der fortsat sker nye arrestationer. Andreyeva argumenterede for, at det er kontraproduktivt at lempe sanktionerne i bytte for løsladelse af fanger, så længe Lukasjenko-regimet bliver ved med at arrestere nye mennesker .
• Over 950 politiske fanger sidder stadig fængslet. Hun påpegede, at på trods af løsladelserne i marts sidder mere end 950 politiske fanger – heriblandt journalisten Ilyash – stadig bag tremmer .
• Hårde fængselsforhold og frygt for de tilbageværende. Andreyeva sad selv over fem år i fængsel, før hun blev frigivet . Hun beskrev de barske forhold og udtrykte frygt for dem, der stadig er tilbageholdt.
• Aftalen løser ikke det grundlæggende problem. Hun advarede om, at regimet kan 'genopfylde' fængslerne ved at fortsætte arrestationerne, hvilket gør en engangsløsladelse til et utilstrækkeligt grundlag for sanktionslettelse .

FN-rapport: Ingen tegn på bedring

Den nyeste rapport fra FN's særlige rapportør Nils Muižnieks, som dækker perioden 1. april 2025 til 31. marts 2026, tegner et dystert billede :

• "Hviderusland fortsætter systematisk med at undertrykke enhver form for uenighed" – rapporten finder ingen tegn på forbedring af menneskerettighedssituationen .
• Over 950 politiske fanger er stadig tilbageholdt på tidspunktet for rapportens fremlæggelse .
• Regimet har bevaret gamle undertrykkelsesmetoder og samtidig udviklet nye, herunder forfølgelse af personer, der har hjulpet Ukraine .
• En FN-ekspertgruppe konkluderede i marts 2026, at der alene i 2025 blev mindst 1.254 personer dømt på politisk motiveret grundlag, og at menneskerettighedskrænkelserne fortsat er "grove, systematiske og udbredte" – nogle af dem kan udgøre forbrydelser mod menneskeheden .
• Human Rights Watch's World Report 2026 bemærkede, at politisk motiveret repression fortsatte fem år efter protesterne i 2020, og at FN-eksperter advarer om, at nogle overgreb kan udgøre forbrydelser mod menneskeheden .

EU's reaktioner på den fortsatte repression

Den Europæiske Union har gentagne gange fordømt situationen:

• Marts 2025 (EU-erklæring i Europarådet): EU udtrykte "dyb bekymring over de vedvarende menneskerettighedskrænkelser i Hviderusland, herunder vilkårlige arrestationer, tortur og mishandling, samt nægtelse af retten til en retfærdig rettergang," og noterede at over 1.250 politiske fanger var uretmæssigt tilbageholdt på det tidspunkt .
• Juni 2025 (EU i FN's Menneskerettighedsråd): EU udtrykte stærk bekymring over den særlige rapportørs resultater og fordømte "den fortsatte politisk motiverede repression og angreb på ytrings-, forsamlings- og foreningsfriheden, herunder gennem misbrug af terror- og ekstremismelovgivning" .
• Oktober 2025 (Europa-Parlamentets beslutning): MEP'erne fordømte repressionen i Hviderusland, krævede alle politiske fanger løsladt og opfordrede til fortsat EU-engagement og støtte til demokratiske kræfter .
• EU anerkender ikke præsidentvalget i januar 2025 som legitimt og har beskrevet Lukasjenko-regimets repression som grænseoverskridende, idet det også retter sig mod hviderussere i udlandet med overvågning, trusler og retsforfølgelse .

Konklusion: Andreyeva's centrale advarsel – at sanktionslettelse uden at stoppe det underliggende undertrykkelsessystem er en fejlagtig byttehandel – bakkes kraftigt op af både FN og EU, som dokumenterer, at arrestationer, tortur, politisk motiverede domfældelser og systematiske menneskerettighedskrænkelser fortsætter ufortrødent under Lukasjenko.