Ukraines droneangreb i Krim natten til 29. juni 2025: Saky-kraftværket ramt, strømsvigt forværres og nødstilstand uddybes

S‑300/S‑400 angreb nær Kertj (slut juni 2025)

• Den 23. juni ramte ukrainske droner over 60 mål i Krim, herunder en S‑300 affyringsrampe nær Kurortne (Kertj-halvøen) og en Nebo-U-radarstation i Kertj .
• Den 26. juni ødelagde Ukraines 'Ghosts'-droneenhed (HUR) flere S‑400 radarsystemer (to 92N2E multifunktionsradarer og to 91N6E langtrækkende radarer) og mindst én S‑400 missilaffyringsrampe, hvilket væsentligt nedbrød S‑400-skjoldet over Krim .
• Den 27.–28. juni (natten før kraftværksangrebene) ramte SBU Kirovske militærflyveplads, hvilket ødelagde Mi‑8, Mi‑26 og Mi‑28 helikoptere samt et Pantsir‑S1 luftforsvarssystem .
• Den 1. juli rapporterede monitorer, at S‑300 og S‑400 affyringsramper og radarinstallationer blev ramt på Kertj-halvøen nær Kurortne, hvilket tyder på, at kampagnen fortsatte ind i begyndelsen af juli .

Rullende strømafbrydelser, brændstofkrise og nødstilstand

Den 21. juni havde russisk-indførte myndigheder allerede fuldstændigt suspenderet brændstofsalg på alle tankstationer i Krim og standset kontant-, kort- og kuponbetalinger . Rullende strømafbrydelser blev indført fra 21. juni med strømsvigt rapporteret i Sevastopol, Alushta, Krasnoperekopsk, Armyansk og Feodosia . Den 26. juni erklærede den russisk-indførte guvernør Sergei Aksyonov en regional nødstilstand i Krim med henvisning til brændstofmangel, strømsvigt og forstyrret logistik forårsaget af uger med ukrainske angreb . Angrebene på Saky TPP og Nekrasivka-transformatorstationen den 28.–29. juni forværrede de allerede gældende strømafbrydelser med rapporter om udbredte strømsvigt i Krim, Kherson og Donetsk om morgenen den 29. juni .

Estlands holdning til dybdeangrebskampagnen

Søgeresultaterne indeholdt ingen specifik artikel eller officiel erklæring fra Estland, der direkte adresserede angrebene den 28.–29. juni eller risikoen for vildfarne droner i NATO-luftrum. Den bredere kontekst: NBC News rapporterede den 23. juni, at Ukraines vedvarende dronekampagne sigter mod at skabe et 'psykisk bristepunkt for Moskva', og at højtstående vestlige embedsmænd offentligt har erkendt, at nogle ukrainske droner kan krydse ind i NATO-luftrum, men anser dette for en acceptabel risiko . Estland har været blandt de mest højlydte NATO-allierede, der støtter Ukraines ubegrænsede dybdeangrebskampagne, og ingen kilde i det leverede materiale viser, at Tallinn har indført en forbehold til den støtte. Der blev dog ikke fundet nogen direkte kilde, der nævner Estland ved navn specifikt for angrebene den 28.–29. juni i den tilgængelige rapportering.