NGO'er: Facebook huser verdens største ulovlige dyrehandelsmarked

Omfanget af handlen

Rapportens data, der dækker perioden april 2024 til marts 2026 på tværs af 10 lande, viser:

• 21.904 annoncer for ulovlig dyrehandel fordelt på 61 online platforme, hvoraf 16.290 (74,37%) var på Facebook .
• 266.535 dyreprodukter blev udbudt gennem annoncerne .
• Den samlede annoncerede værdi af de tilbud, der inkluderede priser, var 65 millioner amerikanske dollars . Facebook stod for cirka 98% af denne markedsværdi (ca. 63,7 millioner dollars) .
• Omkring 84% af dyreprodukterne solgt på Facebook var CITES-listede (forbudt eller reguleret under Konventionen om International Handel med Truede Dyr), og mange kom fra arter, der er klassificeret som truede eller sårbare .

Plattformens design fremmer handlen

Forskerne identificerede flere funktioner i Facebooks design, der aktivt faciliterer ulovlig dyrehandel:

• Facebook-grupper: Handlere opretter private eller offentlige grupper dedikeret til salg af vilde dyr, hvilket gør det svært for eksterne overvågere at få adgang .
• Algoritmisk forstærkning: Facebooks anbefalingsalgoritme booster indlæg fra kendte dyrehandlere, hvilket øger deres rækkevidde til potentielle købere .
• End-to-end-kryptering i Messenger: Krypterede beskeder gør det svært for Meta eller myndighederne at overvåge forhandlinger og transaktioner .
• Manglende proaktiv moderation: På trods af politikker, der forbyder salg af truede arter, viser rapporten, at Meta kun fjerner en brøkdel af de ulovlige opslag, og at selskabets blokeringsrate for handelsopslag er faldet med omkring 9% over tre år .

Rapportens forfattere konkluderede, at Facebooks arkitektur gør platformen til "ikke blot en platform blandt mange", men "den centrale offentlige infrastruktur, hvorigennem online dyrehandel koncentreres" .

Metas "dobbelt-dip"-indtægter

Forskerne fandt beviser på det, de kaldte "dobbelt-dip" – Meta tjener penge to gange på den samme ulovlige aktivitet:

• Annonceindtægtsdeling: Meta deler annonceindtægter med skabere og gruppeadministratorer, hvilket betyder, at handlere, der poster salgsannoncer for dyr, genererer indtægter til både sig selv og Meta .
• Abonnementsmodeller: Meta tillader gruppeadministratorer at opkræve abonnementsgebyrer for adgang til private grupper for dyrehandel, og Meta tager en andel af disse betalinger .
• Større kontekst: En separat Reuters-undersøgelse viste, at Meta forventede at tjene cirka 16 milliarder dollars årligt (10% af den samlede omsætning) på annoncer relateret til svindel og forbudte produkter, herunder sandsynligvis annoncer for dyrehandel .

Metas svar

Meta oplyser, at de forbyder salg af truede dyr på deres platforme, og at de er medlem af Coalition to End Wildlife Trafficking Online sammen med Google, Amazon, TikTok, eBay, Etsy og andre . Selskabet har også oplyst, at de bruger AI-baserede værktøjer til at opdage og fjerne ulovlige opslag om dyr, og at de mellem 2018 og 2021 fjernede eller blokerede over 11,6 millioner opslag med truede arter . I 2026 lukkede Meta ni Facebook-grupper i Indonesien som følge af en fælles undersøgelse fra Mongabay og Bellingcat . NGO'ernes rapport argumenterer dog for, at disse tiltag er utilstrækkelige i forhold til problemets omfang.

Selvregulering slået fejl

NGO'erne konkluderede, at selvreguleringen har slået fejl. På trods af at Meta har været medlem af Coalition to End Wildlife Trafficking Online siden 2018, er platformen blevet det dominerende sted for ulovligt dyresalg, og fjernelsesraten af opslag er faldet . Forskerne sagde, at løftet fra juni 2026 fra 11 tech-giganter (herunder Meta) om at bruge AI mod ulovlige dyreopslag er et positivt skridt, men utilstrækkeligt i sig selv . De argumenterede for, at uden obligatorisk håndhævelse, uafhængig revision og økonomiske sanktioner for platforme, der tjener på handlen, er løfterne blot "greenwashing" . Rapporten opfordrede specifikt til statslig regulering frem for frivillige industriinitiativer.