EU-topmøde i Ankara: Kaja Kallas satte fokus på Tyrkiet, sikkerhed og migration

Et forsøg på at genstarte dialogen

EU's udenrigschef og højtstående repræsentant for udenrigs- og sikkerhedspolitik, Kaja Kallas, besøgte Ankara 29.-30. juni 2026. Hun rejste sammen med Marta Kos, EU-kommissær med ansvar for udvidelse, og Magnus Brunner, kommissær for indre anliggender og migration.

Delegationen skulle mødes med Tyrkiets udenrigsminister, Hakan Fidan, til højniveausamtaler om forholdet mellem EU og Tyrkiet, fælles sikkerhedsudfordringer og mulige områder for tættere samarbejde . Ifølge den europæiske udenrigstjeneste, EEAS, var besøget et forsøg på at genoptage den strategiske dialog med Tyrkiet – både som kandidatland til EU og som vigtig NATO-allieret.

Tidspunktet var ikke tilfældigt: Besøget fandt sted godt en uge før NATO-topmødet i Ankara 7.-8. juli 2026 .

Hvad stod på dagsordenen?

Tyrkiets EU-spor og toldunionen

Tyrkiets fastlåste EU-medlemskabsproces var et centralt emne. Parterne skulle også drøfte en opdatering af toldunionen mellem EU og Tyrkiet, som især har betydning for handel og økonomisk samarbejde .

Marta Kos havde allerede besøgt Ankara 5.-6. februar 2026. Dengang handlede samtalerne blandt andet om EU's samarbejde med Tyrkiet, regional stabilitet, handel, investeringer og toldunionen .

At tre højtstående EU-repræsentanter rejste sammen, blev i Ankara opfattet som et signal om fornyet politisk interesse for forholdet til Tyrkiet i en tid med ændrede geopolitiske og sikkerhedspolitiske vilkår .

Visumliberalisering

Visumliberalisering for tyrkiske borgere var også udtrykkeligt på dagsordenen. Det blev drøftet sammen med EU-medlemskabsprocessen og en modernisering af toldunionen .

Migration

Magnus Brunners deltagelse understregede, at migration var et selvstændigt fokusområde i besøget . Kallas har beskrevet Tyrkiet som en "uundværlig partner" for europæerne på områder som migration, forsvar og regional stabilitet .

Ukraine og regional sikkerhed

Samtalerne omfattede også krigen i Ukraine og bredere regionale sikkerhedsudfordringer . EU og Tyrkiet havde samtidig en interesse i at koordinere synspunkter før NATO-topmødet, hvor støtte til Ukraine, forsvarsudgifter, byrdefordeling og alliancens sydlige flanke forventedes at fylde betydeligt .

Mellemøsten og tostatsløsningen

På tærsklen til besøget sagde Kallas i et interview med det tyrkiske nyhedsbureau Anadolu, at israelske bosættelsesaktiviteter gør en tostatsløsning stadig vanskeligere .

Hun gentog samtidig, at en tostatsløsning fortsat er "den eneste realistiske vej til varig fred og stabilitet i Mellemøsten" . Kallas bekræftede EU's støtte til palæstinenserne og fremhævede Tyrkiet som en vigtig regional partner i spørgsmålet .

Hvordan hænger besøget sammen med NATO-topmødet?

Sammenhængen mellem Ankara-besøget og NATO-topmødet var først og fremmest politisk og sikkerhedsmæssig:

• Timing: EU-delegationen ankom kort før topmødet, som blev afholdt 7.-8. juli på præsidentkomplekset i Beştepe i Ankara .
• Koordinering: Kallas sagde, at besøget skulle bidrage til at afstemme EU's og Tyrkiets syn på fælles sikkerhedsudfordringer før mødet .
• Tyrkiets rolle: Kallas kaldte NATO-topmødet i Tyrkiet historisk. Det var kun anden gang, at landet var vært for et NATO-topmøde efter Istanbul i 2004 .
• Fælles sikkerhedsdagsorden: Ukraine, europæisk forsvar, forsvarsudgifter og alliancens sydlige flanke var temaer, der gik igen i både EU-delegationens samtaler og NATO-topmødets forventede dagsorden .
• Bredere geopolitisk betydning: Tyrkiets centrale rolle blev også understreget af præsident Recep Tayyip Erdoğan, som sagde, at han sandsynligvis ville mødes bilateralt med USA's præsident Donald Trump under topmødet .

Konklusion

Besøget handlede dermed ikke om ét enkelt spørgsmål. EU forsøgte både at genåbne dialogen om Tyrkiets EU-ambitioner, handel og visumregler og at styrke samarbejdet om migration, Ukraine, Mellemøsten og regional sikkerhed.

Den tætte placering op til NATO-topmødet gav besøget en ekstra dimension: Tyrkiet skulle ikke kun ses som et kandidatland til EU, men også som en afgørende sikkerheds- og forsvarspartner i Europas nærområde.