Delvis aftale mellem USA og Iran: 6 milliarder dollar frigives, men militære sammenstød og fastlåste atomforhandlinger truer freden

Pengene er en del af i alt 12 milliarder dollar i indefrosne iranske aktiver i Qatar . Pezeshkian sagde, at forberedelserne til at overføre halvdelen af de anslåede 12 milliarder dollar var i gang, og at man fortsat arbejder på at frigive de resterende midler .

Den bredere USA-Iran-aftale

Islamabad-memorandummet blev underskrevet af USA's præsident Donald Trump og Irans præsident Masoud Pezeshkian den 17. juni 2026 på slottet Versailles efter G7-topmødet . Den fulde tekst af det 14 punkter lange memorandum er offentliggjort af flere nyhedsmedier .

Centrale amerikanske forpligtelser i aftalen omfatter:

• Ophævelse af flådeblokaden af Iran inden for 30 dage, med påbegyndelse straks efter underskrivelsen .
• Forpligtelse til at afskaffe alle former for sanktioner mod Iran, herunder dem fra FN's Sikkerhedsråd og IAEA's bestyrelse, i henhold til en aftalt tidsplan .
• Øjeblikkelig ophævelse af sanktioner mod iransk råolieeksport og petrokemiske produkter ved underskrivelsen . Det amerikanske finansministeriums kontor for udenlandske aktiver (OFAC) udstedte efterfølgende en generel licens (General License X), der godkender visse energi-relaterede transaktioner i 60 dage, gyldig indtil 21. august 2026 .
• Oprettelse af en fond på mindst 300 milliarder dollar til Irans genopbygning og økonomiske udvikling .

Irans forpligtelser omfatter:

• At sikre fri passage gennem Hormuz-strædet for al kommerciel skibsfart, hvor Iran gør "sin bedste indsats" for sikker passage i 60 dage .
• At tillade IAEA-inspektører adgang til iransk territorium .
• At acceptere at forhandle en endelig, omfattende aftale inden for en 60-dages forhandlingsperiode, som kan forlænges efter fælles aftale .

Militære sammenstød nær Hormuz-strædet

Den foreløbige aftale er blevet sat på en alvorlig prøve af en række militære sammenstød nær Hormuz-strædet, et trangt farvand, hvor omkring en femtedel af verdens olie transporteres .

• Den 25. juni 2026 blev fragtskibet Ever Lovely ramt af en drone ud for Omans kyst, hvilket fik FN's Internationale Søfartsorganisation til at sætte evakueringen af skibe gennem strædet i bero .
• Den 26. juni svarede USA igen med angreb mod Iran som reaktion på droneangrebet, hvilket markerede den alvorligste test af den skrøbelige våbenhvile .
• Det amerikanske militær angreb flere mål i Iran, herunder missil-, drone- og kystradarinstallationer nær Hormuz-strædet og på Qeshm-øen .
• Præsident Trump fordømte angrebet som en "tåbelig overtrædelse" af våbenhvilen .
• Iran svarede igen ved at angribe mål knyttet til amerikanske styrker i Bahrain, og rapporter indikerede, at iranske missiler og droner målrettede amerikansk-tilknyttede baser i Kuwait .

Kritik af amerikanske indrømmelser

Kritikere har peget på flere amerikanske indrømmelser som alt for vidtgående:

• Øjeblikkelig ophævelse af olie-sanktioner: USA ophævede sanktioner mod iransk råolie, petrokemi og relaterede tjenester uden at vente på en endelig atomaftale . Dispensationen omfatter råolie, petrokemiske produkter og alle relaterede tjenester såsom bank-, forsikrings- og shippingtjenester .
• Genopbygningsfinansiering: Den foreslåede fond på mindst 300 milliarder dollar til Irans genopbygning er blevet kritiseret som overdreven uden verificerede atomnedskæringer .
• Ophævelse af blokade: At ophæve flådeblokaden inden for 30 dage blev set som at give forhandlingsmagt væk, før Iran havde verificerbart begrænset sit atomprogram . Den amerikanske flådes CENTCOM begyndte at fjerne blokaden af iranske havne den 18. juni 2026 .

Status for de uafsluttede atomforhandlinger

Memorandummet overlader udtrykkeligt atomspørgsmålet til de 60 dages opfølgende forhandlinger. Ifølge Arms Control Association "blokerer aftalen ikke Irans veje til atomvåben", men kan skabe en vej for genoptagelse af forhandlingerne . Council on Foreign Relations bemærkede, at aftalen efterlader mange udfordrende spørgsmål uafklarede .

Centrale uafklarede spørgsmål omfatter:

• Irans nægtelse af fuldt ud at oplyse om sine lagre af beriget uran og tillade IAEA-verifikation. IAEA "kan ikke bekræfte, om Iran har suspenderet alle berigelsesrelaterede aktiviteter" .
• IAEA's bestyrelse vedtog den 10. juni 2026 en resolution, der kræver, at Iran rapporterer sit resterende berigede uran og tillader inspektører at verificere det, hvilket komplicerer forhandlingerne .
• Iran har ikke givet IAEA-inspektører adgang til sine atomanlæg, der blev bombet af Israel og USA i juni 2025 .
• En højtstående iransk embedsmand har udtalt, at aftalen indeholder atomare begrænsninger, men Pezeshkian har også understreget, at Iran "aldrig vil opgive retten til at berige uran" .
• Aftalen indeholder to særskilte atomare forpligtelser: Iran bekræfter, at det ikke vil udvikle atomvåben, og begge sider accepterer at forhandle om bortskaffelse af Irans berigede materiale. Som en midlertidig foranstaltning accepterer Iran at opretholde status quo for sit atomprogram, og USA accepterer ikke at indføre nye sanktioner .

Chefen for FN's Internationale Atomenergiagentur (IAEA) bød aftalen velkommen og foreslog at mødes med begge parter for at assistere med verifikationsforanstaltninger .