Sydkoreas Kospi var hårdest ramt i regionen med et styrt på 7,7 %. Årsagen er strukturel: Sydkoreas benchmark-indeks er tungt vægtet mod halvleder- og AI-relaterede aktier. Samsung Electronics faldt 6 %, mens hukommelseschipproducenten SK Hynix faldt 4,5 %. Kospi var næsten fordoblet det seneste år, løftet af gevinster i store teknologiselskaber, hvilket gjorde det særligt sårbart over for en rotation væk fra AI.

Salget fortsatte næste dag. Den 26. juni faldt Kospi 8,2 %, hvilket udløste en 20-minutters handelsstop – en sikkerhedsventil for at standse paniksalg.

Hvorfor Hongkong og Shanghai brød med tendensen

Mens Japan og Sydkorea blødte, steg Hongkongs Hang Seng 2,1 % og Shanghai Composite gik svagt frem. Denne forskellighed skyldes tre faktorer:

1. Kinesiske stimulusforventninger – Investorer i kinesiske og hongkongensiske markeder blev støttet af forventninger om, at Beijing ville gribe ind med ny stimulus til at støtte økonomien.
2. Rotation fra overvurderet teknologi til cykliske aktier – I stedet for en bred exit flyttede nogle kinesiske investorer kapital fra dyre AI-aktier til sektorer som forbrugsvarer og industri.
3. Mindre AI-vægtning – Kinesiske og hongkongensiske benchmark-indeks har færre højtflyvende AI-aktier end Japan eller Sydkorea, hvilket gør dem mindre sårbare over for et teknologispecifikt salg.

Hang Sengs stigning den 25. juni skal ses i kontekst: Indekset faldt 1,9 % den 26. juni, da det bredere salg tog til.

USA-Iran-våbenhvilen, der ikke holdt

Markedsuroen blev forstærket af et hurtigt sammenbrud af USA-Iran-våbenhvilen. En skrøbelig aftale (memorandum of understanding) underskrevet den 17. juni kaldte på en 60 dages standsning af militære operationer, herunder genåbning af Hormuz-strædet. Men inden for få dag anklagede begge sider hinanden for brud.

Gnisten: En iransk drone ramte et kommercielt fragtskib i Hormuz-strædet. Nyhedsrapporter er uenige om skibets nøjagtige navn og flag – nogle kilder beskriver det som panamansk, mens andre identificerer det som det singaporeanske Ever Lovely. USA svarede igen med angreb på iranske militærmål. Iran affyrede herefter missiler og droner mod amerikanske faciliteter i Bahrain og Kuwait den 27.-28. juni.

Den 28. juni var våbenhvilen reelt død. USA og Iran udvekslede nye angreb, og præsident Donald Trump beordrede luftangreb mod iranske militærmål og anklagede Teheran for at bryde aftalen. Irans Revolutionsgarde påtog sig ansvaret for angreb på den amerikanske Ali Al Salem-luftbase i Kuwait og den amerikanske 5. flåde i Bahrain.

For asiatiske markeder var risikoen klar: Eskalering i Mellemøsten truede med at forstyrre olietransporter gennem Hormuz-strædet (et knudepunkt for omkring 20 % af verdens olie), drive energipriserne op og skabe yderligere usikkerhed i et allerede nervøst globalt udsyn.

Dollaren og forventninger om Fed-rentestigning

En tredje kraft, der pressede asiatiske markeder ned, var en hurtigt styrkende amerikansk dollar, drevet af stigende forventninger om, at den amerikanske centralbank (Federal Reserve) ville hæve renten igen.

Den 25. juni nåede dollarindekset omkring 101,4 – det højeste i 13 måneder. Katalysatoren var en række varme økonomiske nøgletal, der overbeviste markederne om, at Fed havde mere arbejde at gøre.

Ifølge CME FedWatch-data fra 23. juni prissatte markederne en 69,5 % sandsynlighed for mindst en renteforhøjelse på 25 basispoint på Feds septembermøde – en kraftig stigning fra 29,1 % bare en uge tidligere. Investing.com Fed Monitor viste en sandsynlighed på 67,9 % for, at federal funds-renten ville nå intervallet 3,50-3,75 % på mødet den 16. september. Sandsynligheden svingede dag for dag: den 27. juni var estimaterne faldet til omkring 50 %.

En stærkere dollar er typisk negativ for asiatiske aktier, fordi den:

• Gør dollar-denomineret gæld dyrere for vækstmarkedslånere
• Presser kapitalstrømme væk fra asiatiske markeder og ind i amerikanske aktiver
• Skader asiatiske eksportører, hvis varer bliver dyrere i dollar

Samlet: Tre pres, én divergerende dag

Salget den 25. juni var ikke en simpel risiko-af-dag. Det var produktet af tre forskellige pres, der ramte forskellige markeder med forskellig styrke:

En vigtig forbehold: Kospis fald på 7,7 % den 25. juni blev efterfulgt af et endnu kraftigere styrt på 8,2 % den 26. juni, hvilket udløste en 20-minutters handelsstop. Salget accelererede tydeligvis dagen efter det første styrt. 7,7 %-tallet er generelt i tråd med størrelsen af Kospis sammenbrud den uge, men det var ikke den værste enkeltdag.

Hvad investorer bør holde øje med nu

For alle, der følger asiatiske markeder, er der tre variabler i fokus:

1. AI-handlen – Efter et år med ekstraordinære gevinster i AI-aktier tyder junis salg på, at værdiansættelserne kan være løbet fra virkeligheden. Hvis rotationen væk fra teknologi fortsætter, er Sydkorea og Japan mest udsatte.
2. Mellemøsten – USA-Iran-våbenhvilen er reelt brudt sammen. Enhver yderligere eskalering, der forstyrrer olietransporter gennem Hormuz-strædet, vil især ramme asiatiske nettoolieimportører som Japan, Sydkorea og Indien.
3. Fed – Sandsynligheden for renteforhøjelse svinger dagligt. En afgørende bevægelse i enten retning (en overraskende høgagtig eller dueagtig vending) vil påvirke asiatiske valutaer og aktier kraftigt.

Sydkoreas Kospi var hårdest ramt i regionen med et styrt på 7,7 %. Årsagen er strukturel: Sydkoreas benchmark-indeks er tungt vægtet mod halvleder- og AI-relaterede aktier. Samsung Electronics faldt 6 %, mens hukommelseschipproducenten SK Hynix faldt 4,5 %. Kospi var næsten fordoblet det seneste år, løftet af gevinster i store teknologiselskaber, hvilket gjorde det særligt sårbart over for en rotation væk fra AI.

Salget fortsatte næste dag. Den 26. juni faldt Kospi 8,2 %, hvilket udløste en 20-minutters handelsstop – en sikkerhedsventil for at standse paniksalg.

Hvorfor Hongkong og Shanghai brød med tendensen

Mens Japan og Sydkorea blødte, steg Hongkongs Hang Seng 2,1 % og Shanghai Composite gik svagt frem. Denne forskellighed skyldes tre faktorer:

1. Kinesiske stimulusforventninger – Investorer i kinesiske og hongkongensiske markeder blev støttet af forventninger om, at Beijing ville gribe ind med ny stimulus til at støtte økonomien.
2. Rotation fra overvurderet teknologi til cykliske aktier – I stedet for en bred exit flyttede nogle kinesiske investorer kapital fra dyre AI-aktier til sektorer som forbrugsvarer og industri.
3. Mindre AI-vægtning – Kinesiske og hongkongensiske benchmark-indeks har færre højtflyvende AI-aktier end Japan eller Sydkorea, hvilket gør dem mindre sårbare over for et teknologispecifikt salg.

Hang Sengs stigning den 25. juni skal ses i kontekst: Indekset faldt 1,9 % den 26. juni, da det bredere salg tog til.

USA-Iran-våbenhvilen, der ikke holdt

Markedsuroen blev forstærket af et hurtigt sammenbrud af USA-Iran-våbenhvilen. En skrøbelig aftale (memorandum of understanding) underskrevet den 17. juni kaldte på en 60 dages standsning af militære operationer, herunder genåbning af Hormuz-strædet. Men inden for få dag anklagede begge sider hinanden for brud.

Gnisten: En iransk drone ramte et kommercielt fragtskib i Hormuz-strædet. Nyhedsrapporter er uenige om skibets nøjagtige navn og flag – nogle kilder beskriver det som panamansk, mens andre identificerer det som det singaporeanske Ever Lovely. USA svarede igen med angreb på iranske militærmål. Iran affyrede herefter missiler og droner mod amerikanske faciliteter i Bahrain og Kuwait den 27.-28. juni.

Den 28. juni var våbenhvilen reelt død. USA og Iran udvekslede nye angreb, og præsident Donald Trump beordrede luftangreb mod iranske militærmål og anklagede Teheran for at bryde aftalen. Irans Revolutionsgarde påtog sig ansvaret for angreb på den amerikanske Ali Al Salem-luftbase i Kuwait og den amerikanske 5. flåde i Bahrain.

For asiatiske markeder var risikoen klar: Eskalering i Mellemøsten truede med at forstyrre olietransporter gennem Hormuz-strædet (et knudepunkt for omkring 20 % af verdens olie), drive energipriserne op og skabe yderligere usikkerhed i et allerede nervøst globalt udsyn.

Dollaren og forventninger om Fed-rentestigning

En tredje kraft, der pressede asiatiske markeder ned, var en hurtigt styrkende amerikansk dollar, drevet af stigende forventninger om, at den amerikanske centralbank (Federal Reserve) ville hæve renten igen.

Den 25. juni nåede dollarindekset omkring 101,4 – det højeste i 13 måneder. Katalysatoren var en række varme økonomiske nøgletal, der overbeviste markederne om, at Fed havde mere arbejde at gøre.

Ifølge CME FedWatch-data fra 23. juni prissatte markederne en 69,5 % sandsynlighed for mindst en renteforhøjelse på 25 basispoint på Feds septembermøde – en kraftig stigning fra 29,1 % bare en uge tidligere. Investing.com Fed Monitor viste en sandsynlighed på 67,9 % for, at federal funds-renten ville nå intervallet 3,50-3,75 % på mødet den 16. september. Sandsynligheden svingede dag for dag: den 27. juni var estimaterne faldet til omkring 50 %.

En stærkere dollar er typisk negativ for asiatiske aktier, fordi den:

• Gør dollar-denomineret gæld dyrere for vækstmarkedslånere
• Presser kapitalstrømme væk fra asiatiske markeder og ind i amerikanske aktiver
• Skader asiatiske eksportører, hvis varer bliver dyrere i dollar

Samlet: Tre pres, én divergerende dag

Salget den 25. juni var ikke en simpel risiko-af-dag. Det var produktet af tre forskellige pres, der ramte forskellige markeder med forskellig styrke:

En vigtig forbehold: Kospis fald på 7,7 % den 25. juni blev efterfulgt af et endnu kraftigere styrt på 8,2 % den 26. juni, hvilket udløste en 20-minutters handelsstop. Salget accelererede tydeligvis dagen efter det første styrt. 7,7 %-tallet er generelt i tråd med størrelsen af Kospis sammenbrud den uge, men det var ikke den værste enkeltdag.

Hvad investorer bør holde øje med nu

For alle, der følger asiatiske markeder, er der tre variabler i fokus:

1. AI-handlen – Efter et år med ekstraordinære gevinster i AI-aktier tyder junis salg på, at værdiansættelserne kan være løbet fra virkeligheden. Hvis rotationen væk fra teknologi fortsætter, er Sydkorea og Japan mest udsatte.
2. Mellemøsten – USA-Iran-våbenhvilen er reelt brudt sammen. Enhver yderligere eskalering, der forstyrrer olietransporter gennem Hormuz-strædet, vil især ramme asiatiske nettoolieimportører som Japan, Sydkorea og Indien.
3. Fed – Sandsynligheden for renteforhøjelse svinger dagligt. En afgørende bevægelse i enten retning (en overraskende høgagtig eller dueagtig vending) vil påvirke asiatiske valutaer og aktier kraftigt.