Den 26. juni svarede Sheinbaum igen under sin daglige morgenbriefing. Hun opfordrede de la Espriella til at koncentrere sig om Colombias eget ansvar i kampen mod organiseret kriminalitet:

»Alle må passe deres egen del. Colombia må passe sin del – og vi passer vores del« .

Sheinbaum fremhævede samtidig, at der også opererer kriminelle grupper i Colombia, som Mexico ikke offentligt peger fingre ad. Ifølge hende bør landene samarbejde gennem eksisterende kanaler i stedet for at fremsætte ensidige militære erklæringer .

Trods kritikken sagde den mexicanske præsident, at hun vil lykønske de la Espriella med valgsejren og søge et »godt forhold« til Colombia . Mexico og Colombia har allerede samarbejdsmekanismer mellem landenes væbnede styrker .

De la Espriellas hårde linje

De la Espriella er en højreorienteret millionæradvokat og selverklæret politisk outsider, som åbent beundrer Donald Trump. Han førte valgkamp på et løfte om at »udrydde narkoterrorismen« .

Hans sejr over den venstreorienterede senator Iván Cepeda i anden valgrunde den 21. juni var meget snæver. De la Espriella fik 49,66 procent af stemmerne mod Cepedas 48,70 procent . Resultatet markerer et tydeligt brud med den afgående præsident Gustavo Petros kurs, hvor fredsforhandlinger stod centralt.

De la Espriella har især fremhævet tre politiske løfter:

• »Shield of the Americas«: Han har lovet, at Colombia tilslutter sig »Alliance of the Shield of the Americas«, en Trump-administrationsstøttet sammenslutning af højreorienterede regeringer i Latinamerika, der fokuserer på bekæmpelse af narkohandel og »udenlandsk indblanding« . Han annoncerede Colombias deltagelse kort efter valgsejren .
• 10 megafængsler: Han vil bygge 10 topsikrede megafængsler, som skal drives af private aktører . De la Espriella siger, at modellen skal tilpasses Colombias geografi og tilstedeværelsen af guerillagrupper. Kritikere mener imidlertid, at planen ligger tæt på El Salvadors kontroversielle »hårde hånd«-politik under præsident Nayib Bukele .
• Tættere forhold til Israel: Han har lovet at genoprette de diplomatiske forbindelser med Israel og åbne en ambassade i Jerusalem. Det vil vende op og ned på Petros beslutning om at afbryde forbindelserne .

En større regional konflikt

Ordvekslingen mellem Sheinbaum og de la Espriella handler derfor om mere end de mexicanske karteller. Den afspejler to forskellige sikkerhedspolitiske retninger i Latinamerika.

Den hårde linje: Trump og Bukele som forbilleder

De la Espriella placerer sig i en voksende gruppe af ledere, der ønsker militærlignende offensiver, massefængsling og direkte udpegning af karteller som »terroristiske« eller »militære« mål. Gruppen omfatter blandt andre El Salvadors Nayib Bukele og regeringer, der støtter »Shield of the Americas« . Tilgangen har stærk opbakning fra USA under Trump .

Mexicos fokus på suverænitet og samarbejde

Sheinbaums svar ligger i forlængelse af Mexicos langvarige modstand mod udenlandsk indblanding i landets sikkerhedspolitik. Tidligere i juni havde hun også kritiseret USA's ambassadør for det, hun beskrev som indblanding i mexicansk politik .

Den mexicanske regering foretrækker bilateralt samarbejde, hvor hvert land respekterer den andens jurisdiktion. Ensidige militære udpegninger kan ifølge denne tilgang øge spændingerne mellem staterne i stedet for at løse problemet.

Colombias politiske skifte

De la Espriellas valgsejr med mindre end ét procentpoint viser samtidig, hvor polariseret Colombia er blevet. Vælgere, der er frustrerede over vold og kriminalitet, vender i stigende grad blikket mod løfter om »hård hånd« og stærkere militær indsats .

Kort fortalt: Sheinbaum afviste klart de la Espriellas beskrivelse af mexicanske karteller som colombianske »militære mål« og bad ham tage ansvar for Colombias egne kriminalitetsproblemer. Striden viser en bredere regional uenighed: De la Espriella søger en Trump- og Bukele-inspireret sikkerhedsmodel, mens Sheinbaum insisterer på national suverænitet og samarbejde frem for konfrontation.

Den 26. juni svarede Sheinbaum igen under sin daglige morgenbriefing. Hun opfordrede de la Espriella til at koncentrere sig om Colombias eget ansvar i kampen mod organiseret kriminalitet:

»Alle må passe deres egen del. Colombia må passe sin del – og vi passer vores del« .

Sheinbaum fremhævede samtidig, at der også opererer kriminelle grupper i Colombia, som Mexico ikke offentligt peger fingre ad. Ifølge hende bør landene samarbejde gennem eksisterende kanaler i stedet for at fremsætte ensidige militære erklæringer .

Trods kritikken sagde den mexicanske præsident, at hun vil lykønske de la Espriella med valgsejren og søge et »godt forhold« til Colombia . Mexico og Colombia har allerede samarbejdsmekanismer mellem landenes væbnede styrker .

De la Espriellas hårde linje

De la Espriella er en højreorienteret millionæradvokat og selverklæret politisk outsider, som åbent beundrer Donald Trump. Han førte valgkamp på et løfte om at »udrydde narkoterrorismen« .

Hans sejr over den venstreorienterede senator Iván Cepeda i anden valgrunde den 21. juni var meget snæver. De la Espriella fik 49,66 procent af stemmerne mod Cepedas 48,70 procent . Resultatet markerer et tydeligt brud med den afgående præsident Gustavo Petros kurs, hvor fredsforhandlinger stod centralt.

De la Espriella har især fremhævet tre politiske løfter:

• »Shield of the Americas«: Han har lovet, at Colombia tilslutter sig »Alliance of the Shield of the Americas«, en Trump-administrationsstøttet sammenslutning af højreorienterede regeringer i Latinamerika, der fokuserer på bekæmpelse af narkohandel og »udenlandsk indblanding« . Han annoncerede Colombias deltagelse kort efter valgsejren .
• 10 megafængsler: Han vil bygge 10 topsikrede megafængsler, som skal drives af private aktører . De la Espriella siger, at modellen skal tilpasses Colombias geografi og tilstedeværelsen af guerillagrupper. Kritikere mener imidlertid, at planen ligger tæt på El Salvadors kontroversielle »hårde hånd«-politik under præsident Nayib Bukele .
• Tættere forhold til Israel: Han har lovet at genoprette de diplomatiske forbindelser med Israel og åbne en ambassade i Jerusalem. Det vil vende op og ned på Petros beslutning om at afbryde forbindelserne .

En større regional konflikt

Ordvekslingen mellem Sheinbaum og de la Espriella handler derfor om mere end de mexicanske karteller. Den afspejler to forskellige sikkerhedspolitiske retninger i Latinamerika.

Den hårde linje: Trump og Bukele som forbilleder

De la Espriella placerer sig i en voksende gruppe af ledere, der ønsker militærlignende offensiver, massefængsling og direkte udpegning af karteller som »terroristiske« eller »militære« mål. Gruppen omfatter blandt andre El Salvadors Nayib Bukele og regeringer, der støtter »Shield of the Americas« . Tilgangen har stærk opbakning fra USA under Trump .

Mexicos fokus på suverænitet og samarbejde

Sheinbaums svar ligger i forlængelse af Mexicos langvarige modstand mod udenlandsk indblanding i landets sikkerhedspolitik. Tidligere i juni havde hun også kritiseret USA's ambassadør for det, hun beskrev som indblanding i mexicansk politik .

Den mexicanske regering foretrækker bilateralt samarbejde, hvor hvert land respekterer den andens jurisdiktion. Ensidige militære udpegninger kan ifølge denne tilgang øge spændingerne mellem staterne i stedet for at løse problemet.

Colombias politiske skifte

De la Espriellas valgsejr med mindre end ét procentpoint viser samtidig, hvor polariseret Colombia er blevet. Vælgere, der er frustrerede over vold og kriminalitet, vender i stigende grad blikket mod løfter om »hård hånd« og stærkere militær indsats .

Kort fortalt: Sheinbaum afviste klart de la Espriellas beskrivelse af mexicanske karteller som colombianske »militære mål« og bad ham tage ansvar for Colombias egne kriminalitetsproblemer. Striden viser en bredere regional uenighed: De la Espriella søger en Trump- og Bukele-inspireret sikkerhedsmodel, mens Sheinbaum insisterer på national suverænitet og samarbejde frem for konfrontation.