Hvad ECB's forbrugermåling fra maj 2025 faktisk fortalte om inflationen

Det ændrer ikke den overordnede historie: I maj 2025 var der tegn på, at inflationspresset var ved at lette. Men det senere energichok fra konflikten i Mellemøsten viste, hvor hurtigt billedet kan vende.

Hovedresultaterne fra maj 2025

ECB's måling dækkede omkring 19.000 forbrugere i 11 eurolande. Den blev gennemført som en månedlig temperaturmåling af husholdningernes syn på priserne – både bagudrettet og fremadrettet .

De vigtigste resultater var:

• Medianforventningen til inflationen de næste 12 måneder faldt med 0,3 procentpoint til 2,8 procent .
• Forventningerne tre år frem faldt også, mens forventningerne fem år frem var uændrede .
• Forbrugernes vurdering af den inflation, de havde oplevet de foregående 12 måneder, blev fastholdt på 3,1 procent. Det var det laveste niveau siden september 2021 .

Mønstret var derfor blandet, men overordnet beroligende: Forbrugerne oplevede stadig, at priserne var steget mærkbart, men de ventede en langsommere prisudvikling fremover. ECB's Economic Bulletin bekræftede senere, at de kortsigtede inflationsforventninger faldt både i maj og juni 2025 efter at være steget i de foregående måneder .

Et gunstigt økonomisk øjeblik

Målingen kom på et tidspunkt, hvor flere nøgletal pegede i retning af, at desinflationen – altså en opbremsning i prisstigningerne – var ved at få fat.

Inflationen i euroområdet faldt til 1,9 procent i maj 2025, hvilket var under ECB's mål på 2 procent og første gang siden september 2024 . I juni steg den marginalt til 2,0 procent, blandt andet fordi energipriserne ikke længere trak årsstigningen lige så kraftigt ned .

På det tidspunkt blev de lavere inflationsforventninger blandt andet forbundet med aftagende spændinger i Mellemøsten . Sammen med lavere energipriser og en stærkere euro bidrog det til fortællingen om, at prispresset var på vej under kontrol.

ECB havde allerede sænket renterne flere gange i 2025. I juni blev indlånsrenten bragt ned til 2 procent fra et toppunkt på 4 procent i midten af 2023 . Markedets dominerende forventning i begyndelsen af juni 2025 var derfor, at en yderligere rentenedsættelse var mere sandsynlig end en forhøjelse .

Da energipriserne ændrede historien

Den roligere udvikling viste sig imidlertid ikke at være permanent. Da konflikten i Mellemøsten senere blev intensiveret, slog den hurtigt igennem på energimarkederne.

I april 2026 var inflationen i euroområdet steget til 3,2 procent, det højeste niveau siden september 2023. Energipriserne var steget 10,9 procent på årsbasis, blandt andet som følge af konfliktens påvirkning af olie- og gaspriserne .

Også kerneinflationen – som ser bort fra de ofte mere volatile fødevare- og energipriser – steg til 2,5 procent i april 2026. Det tydede på, at højere energiomkostninger var begyndt at brede sig til blandt andet serviceydelser .

Dermed blev spørgsmålet for ECB ikke længere blot, om energipriserne steg midlertidigt. Bekymringen var, om chokket ville udløse såkaldte andenrundeeffekter: højere transport- og produktionsomkostninger, dyrere serviceydelser og nye løn- og prisstigninger.

ECB skiftede kurs i juni 2026

Da inflationen samtidig tog til i flere af euroområdets største økonomier, begyndte markederne i slutningen af maj 2026 i stigende grad at forvente en renteforhøjelse .

Den 11. juni 2026 hævede ECB's Styrelsesråd alle tre officielle renter med 25 basispoint . Det var første gang i tre år, at ECB satte renterne op, og det markerede et klart brud med den lempelsespolitik, der havde præget store dele af 2025 .

ECB pegede direkte på krigen i Mellemøsten som en kilde til nyt inflationspres. Banken vurderede, at beslutningen var robust på tværs af flere scenarier for, hvordan energichokket kunne udvikle sig og påvirke euroområdets økonomi .

ECB-chef Christine Lagarde forsvarede renteforhøjelsen med, at energiinflationen på 10,9 procent var ved at brede sig til resten af økonomien . ECB's bekymring handlede med andre ord ikke kun om benzin, gas og elektricitet, men om risikoen for, at chokket ville sætte sig mere permanent i priserne.

ECB-medlem Pierre Wunsch holdt endda muligheden for endnu en renteforhøjelse i juli 2026 åben. Det gjaldt især, hvis tegn på inflation begyndte at vise sig uden for energiområdet – også selv om en aftale mellem USA og Iran senere bidrog til at dæmpe energipriserne .

Konklusion

ECB's forbrugerundersøgelse fra maj 2025 viste et tydeligt fald i husholdningernes kortsigtede inflationsforventninger. Den officielle forventning var 2,8 procent – ikke 3,5 procent – og udviklingen passede på det tidspunkt med billedet af en vellykket desinflation .

Men målingen var ikke en garanti for, at inflationen ville fortsætte ned. Et geopolitisk energichok kan på kort tid ændre både prisudviklingen, markedsforventningerne og centralbankens rentekurs. Det var netop, hvad der skete, da konflikten i Mellemøsten senere pressede energipriserne op og tvang ECB til at skifte fra rentenedsættelser til renteforhøjelser i juni 2026.