Historisk dom i Paris: TotalEnergies skal kortlægge kundernes CO₂-udledning – men slipper for produktionsstop

Den 25. juni 2026 afsagde Retten i Paris (Paris Judicial Court) en blandet dom i den historiske klimasag om due diligence mod TotalEnergies. Dommen pålægger selskabet at inddrage og håndtere klimarisici forbundet med kundernes udledning, men undlader at påbyde bindende emissionsreduktioner eller stop for nye fossile projekter.

Hvad retten afgjorde

• TotalEnergies kendt skyldig i brud på due diligence-forpligtelsen. Retten fandt, at selskabet havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til den franske due diligence-lov fra 2017 ved ikke at have adresseret klimarisici forbundet med dets produkter .
• Påbud om at inddrage Scope 3 (kunde)udledninger. Retten pålagde specifikt TotalEnergies at "færdiggøre sin nuværende due diligence-plan, inden for seks måneder efter meddelelse af afgørelsen, ved at tilføje Scope 3-drivhusgasemissioner" – dvs. de indirekte emissioner, der opstår, når kunder afbrænder selskabets olie- og gasprodukter . Dommerne anførte, at TotalEnergies har "greb" til at påvirke disse emissioner gennem sine investeringsvalg og sammensætningen af sin energiportefølje .
• Seks måneders frist for en revideret plan. Selskabet har seks måneder fra meddelelsen af dommen til at fremlægge en opdateret due diligence-plan, der adresserer disse forbrugerdrevne klimarisici . En ny retshøring er planlagt til januar 2027 for at vurdere efterlevelsen .
• Intet påbud om stop for nye fossile projekter. Retten pålagde ikke TotalEnergies at standse udviklingen af nye olie- og gasfelter og fastsatte heller ikke bindende, kvantitative emissionsreduktionsmål . Dommen blev bredt beskrevet som en "delvis sejr" – en juridisk sejr på oplysningsforpligtelser, men ikke på de væsentlige operationelle ændringer, sagsøgerne havde krævet .

Baggrund for søgsmålet

• Anlagt i januar 2020. Seks NGO'er – Notre Affaire à Tous, Sherpa, ZEA, Les Eco Maires og France Nature Environnement – sammen med mere end et dusin franske kommunale myndigheder (herunder Paris by) anlagde sagen mod Total (som selskabet dengang hed) .
• Retsgrundlag: Frankrigs due diligence-lov fra 2017, der kræver, at store virksomheder identificerer, forebygger og rapporterer om menneskerettigheds- og miljørisici i deres aktiviteter og værdikæder .
• Indledende proceduremæssig kamp. TotalEnergies udfordrede først rettens kompetence med henvisning til, at sagen burde behandles af handelsretten. Nanterre civilret afviste denne indsigelse i februar 2021, og Paris Appelret bekræftede i juni 2024, at søgsmålet var antageligt .
• Hovedforhandling. Den materielle hovedforhandling fandt sted over to dage i februar 2026, og dommen blev afsagt under en rekordhedebølge den 25. juni .

Centrale juridiske argumenter fra begge sider

• Sagsøgerne (NGO'er og lokale myndigheder): Argumenterede for, at TotalEnergies' eksisterende due diligence-plan var utilstrækkelig, fordi den kun dækkede selskabets direkte (Scope 1 og 2) emissioner og ignorerede den langt større klimapåvirkning fra afbrænding af dets produkter (Scope 3). De krævede en retskendelse, der tvang selskabet til at tilpasse sin strategi til Parisaftalens 1,5°C-mål, herunder et stop for nye fossile projekter og bindende reduktioner .
• TotalEnergies: Hævdede, at det ikke har nogen juridisk forpligtelse i henhold til fransk lov til at kontrollere sine kunders emissioner, at due diligence-loven ikke foreskriver specifikke emissionsreduktioner, og at Scope 3-emissioner afhænger af forbrugervalg og regeringspolitik, ikke ensidig virksomhedsindsats . Selskabet henviste også til sin eksisterende klimastrategi og investeringer i vedvarende energi .

Bredere juridiske pres, TotalEnergies står over for i Europa

• Belgien (landmandens klimasag): En belgisk ret udsatte i marts 2026 en sag anlagt af landmand Hugues Falys (støttet af Greenpeace) mod TotalEnergies med krav om erstatning for klimaskader, i afventning af udfaldet af Paris-dommen .
• Greenwashing-sag i Paris. En separat sag, anlagt af Les Amis de la Terre, Greenpeace France og Notre Affaire à Tous i 2025, udfordrer TotalEnergies' markedsføring af gas og biobrændstoffer som "ren" energi. En retshøring fandt sted i juni 2025 .
• EU-regulatorisk pres. TotalEnergies opfordrede sammen med Siemens i 2025 offentligt EU til at svække eller afskaffe centrale regler for bæredygtighedsrapportering, hvilket signalerer modstand mod den bredere reguleringstendens . LSE's 2025 globale klimaretssagsoversigt noterer en "bølge af indflydelsesrige domme i Europa", herunder UK Supreme Courts dom og sager om udvidet ansvar .

Hvad vil afgøre, om kendelsen fører til væsentlige operationelle ændringer

• Efterlevelsesvurderingen i januar 2027. Retten vil indkalde igen for at vurdere, om TotalEnergies' reviderede due diligence-plan tilstrækkeligt adresserer Scope 3-risici. Hvis planen vurderes utilstrækkelig, kan retten pålægge økonomiske sanktioner eller skærpe sine påbud .
• Rækkevidden af de "greb", retten anerkender. Dommens effekt afhænger af, hvor langt retten skubber fortolkningen af TotalEnergies' indflydelse på forbrugernes emissioner – om det kræver ændringer i investeringsstrategi, produktsammensætning eller faktiske reduktioner .
• Appel fra begge sider. TotalEnergies kan appellere Scope 3-oplysningsforpligtelsen, mens sagsøgerne kan appellere rettens afvisning af at påbyde bindende emissionsreduktioner. Den endelige juridiske fortolkning kan tage år .
• Kumulativ effekt af parallelle sager. Den belgiske landmandssag, greenwashing-sagen og potentielle nye søgsmål kan skabe et kaskadeformet juridisk økosystem, der gradvist strammer selskabets forpligtelser på tværs af jurisdiktioner .
• Investor- og omdømmepres. Selv uden bindende reduktionsmål kan obligatorisk offentliggørelse af Scope 3-klimarisici ændre investorernes forventninger og den offentlige kontrol, hvilket tvinger selskabet til at behandle disse risici som væsentlige for sin forretningsstrategi.