Alibaba sagsøger Pentagon – afviser at være 'kinesisk militærselskab'

Den 23. juni 2026 indgav Alibaba Group et føderalt søgsmål mod det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, i San Jose, Californien. Sagens formål er at få virksomheden fjernet fra Pentagon's Section 1260H-sortliste over såkaldte 'kinesiske militærselskaber' . Søgsmålet er en reaktion på, at Pentagon den 8. juni opdaterede sin liste og formelt klassificerede Alibaba, Baidu, BYD og en række andre som enheder, der støtter Kinas militær .

Alibaba's retssag er en højspændt juridisk test af Pentagon's beføjelser til at udpege fremtrædende private kinesiske virksomheder som militærforbundne. Sagen har betydelige implikationer for investeringsstrømme mellem USA og Kina, forsyningskæder og det skrøbelige diplomatiske forhold.

Sortlisten udvides markant

Den 8. juni 2026 offentliggjorde Pentagon en opdateret Section 1260H-liste, der udvidede antallet af kinesiske enheder til 188 – en stigning fra 134 i januar 2025 . Blandt de nye tilføjelser var Alibaba, Baidu, BYD, NIO, Unitree Robotics og WuXi AppTec .

Hvad sortlisten betyder: Fra 30. juni 2026 er Pentagon forhindret i at indgå direkte kontrakter om produkter eller tjenester med nogen af de udpegede virksomheder i henhold til Section 805 i FY2024 NDAA . Selvom listen ikke automatisk medfører investeringsforbud, advarer juridiske eksperter om, at den skaber omdømmerisici og øger sandsynligheden for fremtidige amerikanske investeringsrestriktioner .

Udvidelsen kom kun få uger efter et topmøde mellem Trump og Xi Jinping, der havde til formål at stabilisere de bilaterale forbindelser – og satte dermed den skrøbelige diplomatiske optøning på en alvorlig prøve .

Alibaba's forsvar i retten

Alibaba argumenterer for, at udpegelsen er 'vilkårlig', 'grundløs' og 'uden hold i fakta eller lov' . Virksomheden hævder, at den er en privat kommerciel virksomhed uden tilknytning til Folkets Befrielseshær, og at Pentagon ikke har fulgt de korrekte juridiske procedurer, før den blev mærket . Alibaba advarer også om, at sortlisten skader dens forretning og omdømme .

Pentagon's begrundelse er, at Alibaba's efterlevelse af kinesiske love – især national sikkerheds- og databeskyttelseslovene – i praksis gør virksomheden til et redskab for Beijing's militær-civile fusionsstrategi .

Kinas modsvar – sanktioner i to spor

Den 22. juni 2026 svarede Kina igen med en todelt reaktion :

• Eksportkontrol mod 10 amerikanske enheder: Handelsministeriet forbød kinesisk eksport af varer med dobbelt anvendelse (herunder sjældne jordarter) til 10 amerikanske industrielle leverandører og forsvarsvirksomheder .
• Udelukkelse af 46 amerikanske virksomheder fra offentlige indkøb: Kinas finansministerium forbød statslige myndigheder at købe produkter fra 46 amerikanske forsvarsentreprenører .

Dette var Kinas hidtil mest omfattende gengældelse mod Pentagon's sortliste, der specifikt ramte den amerikanske forsyningskæde for sjældne jordarter og forsvarsindustrielle base .

Aktiemarkedet reagerer afdæmpet

Markedsreaktionen har været relativt beskeden. Alibaba's amerikansk-noterede aktier (BABA) faldt omkring 0,30 % den dag, søgsmålet blev indgivet . Til sammenligning faldt Alibaba's Hongkong-noterede aktier mere end 3 % på en enkelt dag i februar 2026, da Pentagon kortvarigt offentliggjorde og derefter trak en lignende liste tilbage .

Det begrænsede fald i juni tyder på, at markedsdeltagerne allerede havde priset udpegelsen ind i løbet af de foregående to uger, og at investorerne betragter søgsmålet som en proceduremæssig udfordring snarere end en pludselig ny optrapning . Analytikere advarer dog om, at sortlisten øger risikoen for fremtidige investeringsrestriktioner under amerikansk sanktionslovgivning, hvilket kan påvirke Alibaba's værdiansættelse på længere sigt .