EU tager et stort skridt mod den digitale euro – lancering kan ske i 2029

Den 23. juni 2026 stemte Europa-Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg (ECON) for lovpakken om den digitale euro – en milepæl for projektet. Hoveddokumentet om oprettelsen af den digitale euro blev vedtaget med 43 stemmer for, 14 imod og 1 hverken/eller. Nogle medier rapporterer 49–14–1, hvilket kan skyldes en anden optælling på tværs af de tre lovforslag i pakken, men Parlamentets officielle pressemeddelelse angiver 43–14–1 for kerneforslaget.

Afstemningen er et vigtigt skridt, men ikke det endelige. Lovforslaget går nu til afstemning i hele Europa-Parlamentet, som forventes at finde sted i juli 2026, hvorefter forhandlingerne med Rådet for Den Europæiske Union begynder. Den Europæiske Centralbank (ECB) har meddelt, at man sigter mod at være klar til en potentiel første udstedelse af den digitale euro i løbet af 2029, forudsat at lovgiverne vedtager reglerne i løbet af 2026.

Sådan fungerer den digitale euro: En ECB-udstedt tegnebog via banker og fintechs

Den digitale euro er designet som en centralbankdigital valuta (CBDC) – en elektronisk tegnebog udstedt af ECB, men distribueret via kommercielle banker og betalingstjenesteudbydere (PSP'er), herunder fintech-virksomheder. ECON-udvalget vedtog en "samlet valutapakke" bestående af tre lovforslag, der regulerer oprettelsen af den digitale euro, distributionen via PSP'er og en tilhørende ramme for kontante og digitale euro-tjenester.

Distributionsmodellen betyder, at banker og PSP'er fungerer som kundevendte formidlere. Eurosystemet vil absorbere gebyrer for ordningen og behandling for at beskytte bankernes indtægtsstrømme. ECB vurderer, at implementeringen af den digitale euro vil koste bankerne mellem 4 og 5,8 milliarder euro – markant lavere end tidligere brancheestimater, da bankerne kan dele infrastruktur og udnytte synergier.

Tidsplanen frem mod lancering i 2029 og pilotforsøget i 2027

ECB's forberedelsesfase løb fra november 2023 til oktober 2025, efterfulgt af en teknisk beredskabsfase, der startede i november 2025. Hvis lovgivningen er på plads i 2026, planlægger ECB at gennemføre et 12 måneders pilotforsøg fra andet halvår af 2027 med udvalgte betalingstjenesteudbydere og slutbrugere. Banque de France bekræfter, at et "pilotforsøg kan gennemføres allerede i midten af 2027". Hvis pilotforsøget lykkes, kan en gradueret lancering begynde i 2029.

Hvorfor Europa vil have sin egen digitale valuta: Betalingssuverænitet

Den primære geopolitiske motivation for den digitale euro er at reducere Europas afhængighed af USA-dominerede betalingsnetværk. Europa-Parlamentets egen forskning beskriver "den fortsatte afhængighed af ikke-EU-betalingsnetværk, især Visa og Mastercard," som "en strukturel sårbarhed for både europæiske banker og Unionens finansielle suverænitet". Ifølge ECB-data står Visa og Mastercard for cirka 61 % af kortbetalingerne i euroområdet og næsten alle grænseoverskridende korttransaktioner.

ECB's direktionmedlem Piero Cipollone udtalte i april 2026, at den digitale euro "vil reducere Europas overdrevne afhængighed af ikke-europæiske udbydere" og sikre, at europæere "kan betale med deres penge – hvor som helst i euroområdet – ved hjælp af et bredt accepteret, billigt betalingsmiddel". EU's økonomikommissær Valdis Dombrovskis tilføjede i januar 2026, at Europas betalingsøkosystem "i vid udstrækning styres af ikke-europæiske enheder," hvilket skaber "sårbarheder i et stadig mere polariseret og fragmenteret globalt miljø". Dette pres er intensiveret i takt med, at de transatlantiske forbindelser er blevet forværret, og det globale betalingslandskab er fragmenteret.

Bankernes bekymringer: Vil den digitale euro dræne indlån?

Kommercielle banker har rejst betydelige bekymringer om, at den digitale euro kan udløse en udstrømning af indlån, når kunder flytter penge fra kommercielle bankkonti til den ECB-udstedte digitale tegnebog. ECB's egen forskning anerkender, at en CBDC, "hvis den ikke er korrekt designet, kan medføre finansiel stabilitetsrisiko og påvirke strukturen og omfanget af bankformidling". Undersøgelser citeret af Europa-Kommissionen viser, at afhængigt af omfanget af indlånsfradrag kan der ske et mærkbart fald i bankernes egenkapitalforrentning, især for mindre og mellemstore banker. Årlige tabsindtægter for bankerne kan ligge mellem 2,1 og 4,2 milliarder euro, med et tilhørende refinansieringsbehov på 3 til 11 milliarder euro på grund af erstatning af indlån.

ECB argumenterer dog for, at disse risici kan håndteres. ECB's tekniske data viser, at under normale forretningsscenarier vil virkningen på indlån være "begrænset for alle vurderede niveauer af beholdningsgrænser," og at der ikke registreres nogen samlet udstrømning af bankindlån ved beholdningsgrænser på 3.000 euro eller derunder. ECB peger også på kompensationsmodellen i lovgivningen, som sikrer, at bankerne vil blive "tilstrækkeligt kompenseret" for deres tjenester, idet Eurosystemet absorberer gebyrer for ordning og behandling. En Reuters-analyse fra maj 2026 bemærker, at uenigheden mellem ECB og bankerne om disse spørgsmål har kompliceret bestræbelserne på at etablere et hjemmeudviklet betalingssystem.

Nøglefunktioner: Gratis basistjenester, beholdningsloft og offline-funktionalitet

Den digitale euro er designet med sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte den finansielle stabilitet:

• Gratis basistjenester: Basale digitale euro-betalingstjenester stilles gratis til rådighed for borgere.
• Beholdningsloft: Der indføres et loft over, hvor mange digitale euro en person kan besidde, for at forhindre massebevægelser af indlån og afbøde risici for den finansielle stabilitet. ECB's tekniske data bekræfter, at beholdningsgrænser er et centralt redskab til at begrænse forskydning af indlån.
• Online- og offlinefunktionalitet: Den digitale euro er designet til at fungere både online og offline, hvilket sikrer adgang selv uden internetforbindelse.

Næste skridt

ECON-udvalgets afstemning baner vejen for en afstemning i hele Europa-Parlamentet, der forventes i juli 2026. Derefter begynder trepartsforhandlinger med Rådet for Den Europæiske Union. Hvis loven vedtages inden udgangen af 2026, kan ECB gå videre med sit pilotforsøg i 2027 og sigte mod en udstedelse i 2029.