Gaza-styrken er lammet: Seks lande har lovet tropper, men ikke en eneste soldat er indsat

Den internationale stabiliseringsstyrke for Gaza (ISF) er en FN-mandateret multinational fredsbevarende styrke, oprettet som led i Gazas fredsplan — Trumps "Comprehensive Plan to End the Gaza Conflict" — som Hamas og Israel blev enige om i oktober 2025 og som blev vedtaget ved FN's Sikkerhedsråds resolution 2803 . Per juni 2026 er ISF stort set ikke blevet implementeret: Der er afgivet løfter, men ingen væsentlige troppeindsættelser har fundet sted, og styrken er gået i stå på grund af Hamas' afvisning af at afvæbne, modstridende meldinger fra USA og manglende vedvarende bidrag fra de deltagende lande .

Hvilke lande har tilsluttet sig ISF?

I februar 2026 meddelte den amerikanske generalmajor Jasper Jeffers, chef for ISF, at fem lande havde indvilliget i at sende soldater: Indonesien, Marokko, Kasakhstan, Kosovo og Albanien . Indonesien forventedes at stille den største kontingent (ca. 5.000 soldater, med planer om op til 8.000) og at få vicekommandoen . I slutningen af juni 2026 tilsluttede Grækenland sig også styrken, dog uden angivelse af en tidsplan for indsættelse .

USA — Amerikansk militærpersonel vil ikke blive indsat i Gaza selv, men vil facilitere humanitær, logistisk og sikkerhedsmæssig støtte fra internationale partnere .

Første indsættelse — oprindeligt planlagt til starten af 2026, derefter udskudt til 1. maj 2026, centreret omkring en ny UAE-bygget by nær Rafah . I slutningen af maj 2026 var der ikke materialiseret sig nogen væsentlige troppebidrag på jorden .

Nuværende status: En styrke kun på papiret

I maj 2026 — tre måneder efter løfterne — havde ingen af de fem lande, der havde lovet tropper, leveret et betydeligt antal, og general Jeffers havde stadig ingen indsættelsesklar styrke . Det største tilbageslag kom, da Indonesien satte sit løfte om 8.000 soldater på ubestemt hold efter USA's og Israels angreb på Iran den 28. februar 2026 . Modstridende meldinger fra amerikanske embedsmænd har skabt forvirring om ISF's omfang, timing og levedygtighed .

ISF-chefen har udtalt, at den langsigtede vision omfatter 20.000 soldater og 12.000 politifolk fordelt på fem sektorer, men disse tal er stadig kun løse ambitioner . Som en analyse udtrykte det, er "den tidlige entusiasme blandt potentielle bidragydere fordampet", efterhånden som detaljerne og målene for ISF-missionen ikke er blevet afklaret .

Vigtigste udfordringer

1. Hamas' afvisning af at afvæbne

Dette er den største enkeltstående blokering. Fredsrådets (Board of Peace) første seksmåneders statusrapport, som blev forelagt FN's Sikkerhedsråd i maj 2026, slog fast, at rådet fortsat er "rådvildt over Hamas' afvisning af at afvæbne" — en forudsætning for genopbygningsmidler og ISF-indsættelse . ISF kan ikke indsættes sikkert, genopbygningsmidler kan ikke frigives, og fredsplanens anden fase kan ikke fortsætte, medmindre Hamas afvæbner .

2. Troppeløfter indfries ikke

Løfter er ikke blevet omsat til soldater på jorden, delvist på grund af juridiske, politiske og økonomiske bekymringer blandt de bidragydende stater . Det amerikansk-ledte møde i Doha i december 2025 om at planlægge ISF var stort set resultatløst, og deltagerne kunne ikke blive enige om styrkens sammensætning, mandat eller regler for magtanvendelse .

3. En forværret våbenhvile

Selvom en våbenhvile formelt er på plads, har Israel fortsat med at beslaglægge territorium og udføre angreb, mens Hamas har gravet sig ned, omplaceret sig og genoprustet . Ifølge IDF-rapporter nåede antallet af våbenhvileovertrædelser 64 i midten af december 2025 .

4. Uklart mandat og modstridende visioner

Analytikere påpeger, at modstridende informationer om den omfattende plan og Fredsrådet rejser spørgsmål om, hvorvidt ISF overhovedet kan indsættes som oprindeligt tænkt . En gennemgang af Fredsrådets charter viser en væsentlig afvigelse fra dets oprindelige formål: Det er nu defineret som en global konfliktløsningsmekanisme uden for FN's rammer, uden nogen reference til Gaza og uden begrænsning til den israelsk-palæstinensiske konflikt .

Den bredere diplomatiske ramme

Trumps 20-punkts fredsplan

ISF er sikkerhedssøjlen i Trumps 20-punkts fredsplan, som kræver en våbenhvile, løsladelse af gidsler, fangeudvekslinger, Hamas' afvæbning, genopbygning af Gaza og en vej til palæstinensisk regeringsreform . Planen blev godkendt ved FN's Sikkerhedsråds resolution 2803 i november 2025 .

Fredsrådet (Board of Peace – BoP)

Fredsrådet er et USA-ledt internationalt organ oprettet af Trump, nævnt i resolution 2803 og med til opgave at føre tilsyn med alle 20 punkter i fredsplanen — herunder strategisk retning for ISF . Det holdt sit første møde den 19. februar 2026 i Washington, hvor Trump annoncerede $7 milliarder i løfter fra ni deltagende nationer til en genopbygningsfond for Gaza . Genopbygningspengene er dog betinget af Hamas' afvæbning — en betingelse, der ikke er opfyldt . Ruslands præsident Putin modtog en invitation til at deltage, men rådet har mødt skepsis fra nære allierede af USA, som ser det som et forsøg på at omgå traditionelle FN-rammer . Rådets mandat løber til den 31. december 2027 (kan fornyes) .

Forhandlinger om Hamas' afvæbning

Dette er det kritiske flaskehalspunkt, der forbinder alle spor: ISF kan ikke indsættes sikkert, genopbygningsmidler kan ikke frigives, og fredsplanens anden fase kan ikke fortsætte, medmindre Hamas afvæbner . I juni 2026 havde Hamas ikke efterkommet kravet, hvilket efterlod hele rammeværket i en venteposition .

Konklusion

Den internationale stabiliseringsstyrke for Gaza har løfter fra seks lande og en amerikansk chef, men ingen meningsfuld troppeindsættelse har fundet sted per juni 2026. Styrken er lammet af Hamas' afvisning af at afvæbne, uindfriede nationale løfter (forværret af Indonesiens suspension af sit bidrag), en forværret våbenhvile og uafklarede spørgsmål om dens mandat. Disse udfordringer er direkte forbundet med Trumps fredsplan og Fredsrådets rammeværk — som alle er gået i stå på samme punkt: genopbygning og stabilisering er betinget af afvæbning, og afvæbning er ikke sket.