Pezeshkian slår fast: Irans missiler er ikke til forhandling

Irans præsident Masoud Pezeshkian besøgte Pakistan den 23. juni 2026 for personligt at takke Islamabad for at have mæglet den historiske, men skrøbelige fredsaftale med USA. Under et fælles pressemøde med premierminister Shehbaz Sharif trak Pezeshkian en klar streg i sandet: Irans ballistiske missilprogram er ikke til forhandling og var aldrig en del af Islamabad-memorandummet . Besøget fandt sted blot få dage efter, at den 14-punkts midlertidige aftale var underskrevet, og mens umiddelbare stridigheder om atominspektioner og fornyet vold i Libanon truede med at vælte den 60-dages lange vej mod en permanent traktat.

Pezeshkians statsbesøg i Pakistan (23. juni 2026)

Præsident Masoud Pezeshkian ankom til Islamabad den 23. juni for et endags statsbesøg – hans første rejse til udlandet siden USA's og Israels angreb på Iran den 28. februar . Han holdt separate møder med præsident Asif Ali Zardari, premierminister Shehbaz Sharif og højtstående militære ledere . Besøget blev rammesat som en gestus af taknemmelighed for Pakistans mæglingsrolle, hvor Pezeshkian offentligt takkede Sharif for Pakistans "styrke og støtte" og beskrev Islamabad som "ærligt og vedholdende" i sine bestræbelser .

Ballistisk missilprogram: 'Ikke til forhandling'

Pezeshkian var eftertrykkelig i, at Irans ballistiske missilprogram ikke ville komme på bordet. Under det fælles pressemøde sagde han: "Hvis ikke vi havde missilerne til vores forsvar, ville Israel og USA have gjort Iran til endnu et Gaza" . Både han og premierminister Shehbaz Sharif bekræftede, at missilprogrammet aldrig var en del af Islamabad-memorandummet . Sharif tilføjede, at der ikke bør være dobbeltmoral: "Nogle lande kan have ballistiske missiler, men Iran kan ikke?" .

Pakistans rolle i mæglingen

Pakistan fungerede som nøglemægler mellem Teheran og Washington. Premierminister Shehbaz Sharif faciliterede personligt forhandlingerne i Schweiz . Memorandummet er formelt navngivet Islamabad-memorandummet som anerkendelse af Pakistans rolle . Pezeshkian roste Islambads oprigtighed og konsekvens, og Sharif lovede, at Pakistan ville fortsætte med at mægle, indtil "evig fred" er opnået .

Det 14-punkts Islamabad-memorandum (underskrevet 17. juni 2026)

Memorandummet blev elektronisk underskrevet af præsidenterne Trump og Pezeshkian den 17. juni 2026 i Versailles, Frankrig . Det etablerer en 60-dages midlertidig ramme for en permanent fredstraktat . Centralbestemmelser omfatter:

• Våbenhvile: Øjeblikkelig og permanent ophør af militære operationer mellem USA og Iran og deres allierede fronter, herunder i Libanon .
• Hormuz-strædet: Øjeblikkelig genåbning af Hormuz-strædet for kommerciel og energiskibsfart, hvilket fjerner den mest akutte krigsrisiko for globale oliemarkeder .
• Olieeksportdispensation: Det amerikanske finansministerium udstedte en 60-dages dispensation, der tillod "produktion, levering og salg af iransk olie", hvilket reelt suspenderede sanktioner mod Irans olieeksport i mellemperioden .
• Atomerklæring: Iran bekræftede sit tilsagn om aldrig at producere eller anskaffe atomvåben .
• Uranlager: Iran indvilligede i at reducere sit lager af højt beriget uran .
• Suverænitet: Begge parter forpligtede sig til at respektere hinandens suverænitet og territorielle integritet .

Stridigheder om FN's atominspektioner

Dette blev et stort stridspunkt umiddelbart efter, at memorandummet var underskrevet. USA's holdning (fremført af vicepræsident JD Vance og udsending Steve Witkoff) var, at Iran havde indvilliget i at give IAEA-inspektører fuld adgang, herunder til atomanlæg bombet af USA og Israel . Men Irans udenrigsministeriums talsmand Esmail Baghaei sagde, at Teheran ikke ville tillade inspektører at besøge steder, der var blevet bombet, med henvisning til sikkerhedshensyn . Den 23. juni var dette en åben strid, der skyggede over hele fredsprocessen, og præsident Trump insisterede på sociale medier på, at Iran havde indvilliget i inspektioner på lang sigt .

60-dages forhandlingsvindue for en permanent traktat

Memorandummet sætter en 60-dages tidslinje (startende 17. juni) for forhandlere til at konvertere den midlertidige ramme til en endelig, permanent fredstraktat . Tekniske hold fra begge sider begyndte straks at arbejde i Schweiz . Centralemner for den endelige aftale omfatter sanktionslettelse, overvågning af atomprogrammet og normalisering . Trump har holdt muligheden for at genoptage militær aktion åben, hvis forhandlingerne mislykkes .

Voksende udfordringer: Vold i Libanon, spoilers og verifikationsmangler

Pr. 23.-24. juni truede flere udfordringer processen:

• Fornyet vold i Libanon: Kampe i Libanon brød ud igen med rapporter om israelske angreb på Beirut. Våbenhvilen fra april 2026 var kollapset inden for timer på grund af lignende israelske angreb . Memorandummet dækker "allierede fronter, herunder Libanon", men implementeringen forblev skrøbelig .
• Spoilers: Uoverensstemmelser opstod mellem USA's og Irans udlægninger af, hvad der var aftalt . Striden om atominspektioner er i sig selv et tegn på, at hardlinere på begge sider kan forsøge at afspore processen.
• Verifikationsmangler: Med Iran, der nægter inspektører adgang til bombede anlæg, mangler USA uafhængig verifikation af Irans atomare status på disse steder . Langsigtet uafhængig overvågning af Irans atomprogram er et erklæret mål for USA, men er endnu ikke opnået .
• 60-dages uret: Den stramme tidsfrist levner ikke meget plads til forsinkelser. Analytikere har beskrevet rammen som "optik af fred først, detaljer senere" og advarer om, at uløste stridigheder om inspektioner, udelukkelse af missilprogrammet og regional vold kan få processen til at falde fra hinanden, før en endelig traktat er på plads .

Præsident Pezeshkians besøg i Pakistan understregede både det diplomatiske gennembrud og aftalens skrøbelige tilstand. Med et 60-dages ur, der tikker, og grundlæggende uenigheder allerede i åbenlys dag, er vejen til en permanent fred fortsat usikker.