Størrelse og stjernedannelse: Hubbles detaljerede billeder i synligt lys afslører en galakse fyldt med tæt sammenpakkede unge stjerner . Flere intense udbrud af stjernedannelse har ryddet gassen inde i og omkring MXDFz4.4, hvilket har skabt kanaler, der tillader det kraftige ultraviolette lys at slippe ud
.
Procentdelen af flygtende ioniserende lys: Andelen af ioniserende (Lyman-kontinuum) fotoner, der slipper ud af galaksen, er bemærkelsesværdig høj – målt til mellem 53 og 100 % . Til sammenligning er andelen i andre galakser på samme afstand typisk under 5-10 %
. Det gør MXDFz4.4 til en 'stærk LCE' (Lyman Continuum Emitter) og et perfekt eksempel på den type galakse, der kunne have drevet reioniseringen
.
Opdagelsen er resultatet af et samarbejde mellem tre af verdens mest kraftfulde teleskoper:
Standardmodeller placerer afslutningen på reioniseringens tidsalder til omkring 1,1 milliarder år efter Big Bang. Men MXDFz4.4, som observeres 1,4 milliarder år efter Big Bang, er en stærk LyC-emitter 250 millioner år efter, at reioniseringen angiveligt var slut . Dets eksistens viser, at galakser, der aktivt lækkede ioniserende lys, var almindelige meget senere i kosmisk historie end tidligere antaget. Det tyder på, at reioniseringen ikke var en enkelt, skarp begivenhed, men en gradvis, langstrakt proces, der fortsatte længere ind i universets historie
.
Comments
0 comments