Ved G7-topmødet i Frankrig 17. juni gjorde Trump kritikken offentlig. Han gentog betegnelsen »f***ing crazy« i forbindelse med angrebene mod Beirut og sagde samtidig: »Uden mig ville der ikke være noget Israel.«

Trump beskyldte også Netanyahu for dårlig dømmekraft og sagde, at Israel burde »gøre, som jeg siger« . Ifølge The Boston Globe brugte Trump en retorik om Netanyahu, som ingen tidligere amerikansk leder havde turdet anvende offentligt på samme måde .

Netanyahu fastholder en selvstændig linje over for Iran

Netanyahu har på sin side signaleret, at Israel ikke vil lade USA's aftale med Iran bestemme landets sikkerhedspolitik.

På et pressemøde 15. juni sagde han:

»Med en aftale eller uden en aftale – Iran får ikke atomvåben. Ikke i dag og ikke i morgen.«

Han gentog desuden, at Iran ikke vil få atomvåben, så længe han er premierminister . Netanyahu lovede også, at israelske styrker fortsat vil være til stede i sikkerhedszoner i Gaza, Libanon og Syrien .

Dermed står Netanyahus sikkerhedspolitiske linje i direkte spænding med Trumps ønske om at få en bredere våbenhvile og en diplomatisk aftale med Teheran.

Hvad indeholder Islamabad Memorandum?

USA, Iran og Pakistan underskrev virtuelt 15. juni 2026 et 14-punkts rammedokument, officielt kaldet Islamabad Memorandum. USA's præsident Donald Trump og Irans præsident Masoud Pezeshkian underskrev aftalen, mens Pakistans premierminister fungerede som mægler .

De centrale elementer i aftalen er:

• En øjeblikkelig og permanent indstilling af militære operationer på alle fronter, herunder i Libanon, samt genåbning af Hormuzstrædet .
• En forpligtelse til, at Iran aldrig vil udvikle atomvåben .
• En plan om, at USA og dets allierede skal udvikle en genopbygningsplan på 300 milliarder dollar for Iran . Amerikanske embedsmænd har understreget, at der er tale om en investeringsfond og ikke direkte tilskud fra amerikanske skatteydere, men beløbet fremgår af aftaleteksten .
• Lettelse af amerikanske sanktioner mod iransk olie og olieprodukter .
• En 60 dage lang forhandlingsperiode, hvor parterne skal forsøge at færdiggøre en samlet aftale om Irans atomprogram .

Israel blev ikke forelagt aftalen før underskrivelsen. En højtstående israelsk embedsmand sagde til Reuters, at aftalen blev vurderet som »skadelig« for Israel . BBC bekræftede efterfølgende, at våbenhvilen var trådt i kraft , mens NPR offentliggjorde hele teksten 18. juni .

Vance: Trump er Israels »eneste stærke allierede«

Konflikten mellem Washington og Jerusalem blev yderligere skærpet 18. juni, da vicepræsident JD Vance rettede en usædvanlig offentlig irettesættelse mod israelske regeringsmedlemmer, der havde kritiseret Iran-aftalen.

Vance sagde:

»Donald J. Trump er den eneste statsleder i hele verden, der på nuværende tidspunkt føler sympati for staten Israel.«

Han mindede samtidig Israel om, at to tredjedele af landets forsvarsvåben finansieres og produceres af USA, og advarede israelske ledere mod at fremmedgøre deres »eneste stærke allierede« . The Guardian gengav budskabet som, at Trump er Israels eneste tilbageværende allierede .

Udmeldingen blev af flere medier fortolket som et tegn på, at USA ikke længere automatisk vil acceptere, at Israel offentligt modsætter sig centrale amerikanske diplomatiske initiativer .

Hvad betyder »gør, som jeg siger«?

Flere kilder rapporterer, at Trump ved G7-topmødet sagde, at Israel skulle »gøre, som jeg siger« . Udtalelsen passer ind i et bredere mønster, hvor Trump kræver, at den israelske regering følger hans linje over for Iran og accepterer den nye aftale.

Det er en markant ændring i tonen mellem to ledere, der tidligere har fremstillet hinanden som tætte politiske allierede. Trumps offentlige kritik handler ikke kun om personlige uoverensstemmelser, men også om, hvorvidt Israel skal kunne fortsætte militære operationer, når de risikerer at undergrave amerikanske forhandlinger.

Libanon og Netanyahus valgkamp

Israel opretholder fortsat militære positioner i Libanon. Netanyahu sagde 15. juni, at israelske styrker ville blive i de sikkerhedszoner, der er etableret dér . Det står i kontrast til Islamabad Memorandums krav om en våbenhvile på alle fronter, herunder Libanon .

Samtidig nærmer Israel sig Knesset-valget 27. oktober 2026. Israelske analytikere har beskrevet Netanyahu som både »løgner« og »ydmyget« efter Trumps udmeldinger . Den offentlige konflikt med Washington skaber derfor et vanskeligt politisk bagtæppe for Netanyahus forsøg på at fastholde magten.

Hvad med forudsigelsesmarkedet?

Der har været omtale af et forudsigelsesmarked, hvor sandsynligheden for, at Trump offentligt ville fornærme Netanyahu inden 30. juni, angiveligt steg fra de lave teen-procenter i slutningen af maj til omkring 30 procent – med en handelsvolumen på over 155.000 dollar.

Disse konkrete tal kunne dog ikke verificeres uafhængigt i det tilgængelige kildemateriale. De bør derfor ikke behandles som dokumenterede markedsdata. De allerede rapporterede udtalelser fra 1. juni og 17. juni viser imidlertid, hvorfor spændingerne mellem Trump og Netanyahu hurtigt blev et internationalt politisk hovedtema.

Ved G7-topmødet i Frankrig 17. juni gjorde Trump kritikken offentlig. Han gentog betegnelsen »f***ing crazy« i forbindelse med angrebene mod Beirut og sagde samtidig: »Uden mig ville der ikke være noget Israel.«

Trump beskyldte også Netanyahu for dårlig dømmekraft og sagde, at Israel burde »gøre, som jeg siger« . Ifølge The Boston Globe brugte Trump en retorik om Netanyahu, som ingen tidligere amerikansk leder havde turdet anvende offentligt på samme måde .

Netanyahu fastholder en selvstændig linje over for Iran

Netanyahu har på sin side signaleret, at Israel ikke vil lade USA's aftale med Iran bestemme landets sikkerhedspolitik.

På et pressemøde 15. juni sagde han:

»Med en aftale eller uden en aftale – Iran får ikke atomvåben. Ikke i dag og ikke i morgen.«

Han gentog desuden, at Iran ikke vil få atomvåben, så længe han er premierminister . Netanyahu lovede også, at israelske styrker fortsat vil være til stede i sikkerhedszoner i Gaza, Libanon og Syrien .

Dermed står Netanyahus sikkerhedspolitiske linje i direkte spænding med Trumps ønske om at få en bredere våbenhvile og en diplomatisk aftale med Teheran.

Hvad indeholder Islamabad Memorandum?

USA, Iran og Pakistan underskrev virtuelt 15. juni 2026 et 14-punkts rammedokument, officielt kaldet Islamabad Memorandum. USA's præsident Donald Trump og Irans præsident Masoud Pezeshkian underskrev aftalen, mens Pakistans premierminister fungerede som mægler .

De centrale elementer i aftalen er:

• En øjeblikkelig og permanent indstilling af militære operationer på alle fronter, herunder i Libanon, samt genåbning af Hormuzstrædet .
• En forpligtelse til, at Iran aldrig vil udvikle atomvåben .
• En plan om, at USA og dets allierede skal udvikle en genopbygningsplan på 300 milliarder dollar for Iran . Amerikanske embedsmænd har understreget, at der er tale om en investeringsfond og ikke direkte tilskud fra amerikanske skatteydere, men beløbet fremgår af aftaleteksten .
• Lettelse af amerikanske sanktioner mod iransk olie og olieprodukter .
• En 60 dage lang forhandlingsperiode, hvor parterne skal forsøge at færdiggøre en samlet aftale om Irans atomprogram .

Israel blev ikke forelagt aftalen før underskrivelsen. En højtstående israelsk embedsmand sagde til Reuters, at aftalen blev vurderet som »skadelig« for Israel . BBC bekræftede efterfølgende, at våbenhvilen var trådt i kraft , mens NPR offentliggjorde hele teksten 18. juni .

Vance: Trump er Israels »eneste stærke allierede«

Konflikten mellem Washington og Jerusalem blev yderligere skærpet 18. juni, da vicepræsident JD Vance rettede en usædvanlig offentlig irettesættelse mod israelske regeringsmedlemmer, der havde kritiseret Iran-aftalen.

Vance sagde:

»Donald J. Trump er den eneste statsleder i hele verden, der på nuværende tidspunkt føler sympati for staten Israel.«

Han mindede samtidig Israel om, at to tredjedele af landets forsvarsvåben finansieres og produceres af USA, og advarede israelske ledere mod at fremmedgøre deres »eneste stærke allierede« . The Guardian gengav budskabet som, at Trump er Israels eneste tilbageværende allierede .

Udmeldingen blev af flere medier fortolket som et tegn på, at USA ikke længere automatisk vil acceptere, at Israel offentligt modsætter sig centrale amerikanske diplomatiske initiativer .

Hvad betyder »gør, som jeg siger«?

Flere kilder rapporterer, at Trump ved G7-topmødet sagde, at Israel skulle »gøre, som jeg siger« . Udtalelsen passer ind i et bredere mønster, hvor Trump kræver, at den israelske regering følger hans linje over for Iran og accepterer den nye aftale.

Det er en markant ændring i tonen mellem to ledere, der tidligere har fremstillet hinanden som tætte politiske allierede. Trumps offentlige kritik handler ikke kun om personlige uoverensstemmelser, men også om, hvorvidt Israel skal kunne fortsætte militære operationer, når de risikerer at undergrave amerikanske forhandlinger.

Libanon og Netanyahus valgkamp

Israel opretholder fortsat militære positioner i Libanon. Netanyahu sagde 15. juni, at israelske styrker ville blive i de sikkerhedszoner, der er etableret dér . Det står i kontrast til Islamabad Memorandums krav om en våbenhvile på alle fronter, herunder Libanon .

Samtidig nærmer Israel sig Knesset-valget 27. oktober 2026. Israelske analytikere har beskrevet Netanyahu som både »løgner« og »ydmyget« efter Trumps udmeldinger . Den offentlige konflikt med Washington skaber derfor et vanskeligt politisk bagtæppe for Netanyahus forsøg på at fastholde magten.

Hvad med forudsigelsesmarkedet?

Der har været omtale af et forudsigelsesmarked, hvor sandsynligheden for, at Trump offentligt ville fornærme Netanyahu inden 30. juni, angiveligt steg fra de lave teen-procenter i slutningen af maj til omkring 30 procent – med en handelsvolumen på over 155.000 dollar.

Disse konkrete tal kunne dog ikke verificeres uafhængigt i det tilgængelige kildemateriale. De bør derfor ikke behandles som dokumenterede markedsdata. De allerede rapporterede udtalelser fra 1. juni og 17. juni viser imidlertid, hvorfor spændingerne mellem Trump og Netanyahu hurtigt blev et internationalt politisk hovedtema.