EU overvejer told på kinesiske plugin-hybridbiler – kan ramme 45,3 %

EU-Kommissionen overvejer at udvide de eksisterende antisubsidietold på kinesiske batterielektriske køretøjer (BEV) til også at omfatte kinesiske plugin-hybridbiler (PHEV) og andre hybrider. Kommissionens indledende antisubsidieundersøgelse, der blev afsluttet i 2024, fokuserede udelukkende på BEV'er og dækkede ikke hybrider . Rapporter viser, at EU overvejer et tillæg på 7,8 % – 35,3 % på kinesiske hybrider, som sammen med den eksisterende basistold på 10 % kan bringe den samlede told op på 45,3 % for nogle modeller . Selvom der ikke var nogen formel undersøgelse af hybrider i gang pr. januar 2026, har EU's industrikommissær Stéphane Séjourné siden rejst muligheden for at lukke dette smuthul . Kinesiske bilproducenter har nemlig hurtigt øget eksporten af plugin-hybrider til EU netop for at omgå den nuværende told, som kun gælder rene elbiler – og det er en væsentlig grund til, at Kommissionen nu overvejer at udvide tolden .

Hvilke producenter kan blive ramt?

Alle kinesiske producenter, der eksporterer hybrider til EU, vil blive berørt. Den præcise toldsats vil variere fra virksomhed til virksomhed, på samme måde som den allerede gældende told på BEV'er. De nuværende BEV-toldsatser giver et klart billede af, hvem der kan blive mål:

• BYD – står allerede over for en told på 27 % på sine BEV'er .
• SAIC (ejer af MG) – står allerede over for den højeste sats på 35,3 % på BEV'er .
• Geely – står allerede over for 17 % på BEV'er .
• Tesla – står allerede over for et tillæg på 7,8 % på sine Kina-producerede biler .
• Vestlige mærker, der producerer i Kina, som BMW's iX3 og Dacia Spring, vil også blive omfattet .

Baggrunden: Et rekordstort handelsunderskud på 1 mia. euro om dagen

Presset for at udvide tolden kommer i kølvandet på den største handelsubalance nogensinde. I april 2026 nåede EU's handelsunderskud med Kina ca. 1 mia. euro om dagen (ca. 1,15 mia. amerikanske dollar) . Her er nøgletallene fra officielle kilder:

• Hele 2025: EU's underskud var på 359,8–359,9 mia. euro, en stigning på 2,7 % i forhold til 312,2 mia. euro i 2024 .
• 1. kvartal 2026: Underskuddet nåede 98 mia. euro, det højeste kvartalsvise niveau siden 3. kvartal 2022 .
• Gabet voksede med ca. 10 % yderligere i starten af 2026, drevet af stigende kinesisk eksport af elbiler, batterier og industrielt maskineri, samtidig med at EU's eksport til Kina faldt .
• Eurostat-data viser, at EU i 2025 eksporterede varer for 199,6 mia. euro til Kina og importerede for 559,4 mia. euro . Elektrisk udstyr og maskiner er de varegrupper, der driver ubalancen mest .

Hvordan EU's ledere balancerer afskrækkelse med at undgå en fuldskala handelskrig

EU's ledere balancerer på en knivsæg. På et topmøde i Bruxelles den 18. juni 2026 forsøgte de at finde en mellemvej: at skærpe reaktionen over for Kinas handelspraksis, men samtidig undgå foranstaltninger, der kunne udløse en skadelig handelskrig . Centrale elementer i denne balancegang omfatter:

Skærpet retorik, afmålt handling. EU-Kommissionen har opfordret til en mere robust reaktion på det, den kalder 'China Shock 2.0' – en bølge af billige kinesiske varer, der truer europæisk fremstilling . Beijing har truet med gengældelse . Men EU forfølger bevidst målrettede, WTO-kompatible antisubsidietold i stedet for brede toldsatser eller en abrupt afkobling .

'De-risking'-strategien. EU's strategi, i tråd med G7-løfter om at diversificere forsyningskæder væk fra Kina, fokuserer på at beskytte økonomien, styrke sin egen industrielle konkurrenceevne og samarbejde med ligesindede økonomier . Det bliver omtalt som 'de-risking', ikke 'decoupling' .

Pristilsagn som en nødudgang. I januar 2026 blev EU og Kina enige om en mekanisme, der gør det muligt for kinesiske eleksportører at erstatte tolden med forpligtelser til en minimumsimportpris ('pristilsagn') . Det giver kinesiske producenter en ansigtsreddende måde at efterleve kravene på og reducerer risikoen for øjeblikkelig gengældelse. Pr. februar 2026 behandlede Kommissionen disse fritagelsesanmodninger, hvor Volkswagen-koncernens mærke Cupra var det første til at ansøge .

Interne uenigheder blandt medlemslandene. De 27 EU-lande er enige om, at Kinas handelspolitik udgør en trussel, men de er uenige om, hvor aggressive de skal være. Nogle industrialiserede økonomier, der er stærkt eksponeret over for kinesisk handel, er mere forsigtige, hvilket begrænser, hvor langt Bruxelles kan gå .

Gradueret eskalering. The Economist har bemærket, at debatten har flyttet sig fra om EU vil hæve barriererne til hvor mange, hvor hurtigt og hvordan man håndterer følgerne . Den sandsynlige vej er en stabil, afmålt udvidelse af tolden – fra BEV'er til hybrider og potentielt til andre sektorer – snarere end en enkelt dramatisk eskalering .

Bundlinjen: EU's ledere sender et umiskendeligt skarpere signal til Kina, men de designer bevidst hvert skridt, så der er plads til forhandling og deeskalering, i håb om at presse Beijing til at reformere sin handelspraksis uden at udløse en altomfattende handelskrig .